Se kilde til Årstal i Aarhus' historie


== Før år 1000==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 770 || Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er [[Aarhus' historie|Aros (Aarhus)]] grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding
|-
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
|-
| 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
|-
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
|-
|}

== År 1000-1099==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1037 || Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047
|-
| 1043 || Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige
|-
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
|-
| 1070  || [[Kristjern|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
|-
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
|-
|}

== År 1100-1199==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten 
|-
| 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
|-
| 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
|-
| 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
|-
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
|-
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
|-
| 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
|-
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
|-
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]]
|-
| 1191 || [[Peder Vognsen (-1204)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
|-
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes
|-
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
|-
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender
|-
|}

== År 1200-1299==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
|-
| 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]] 
|-
| 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken 
|-
| 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
|-
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
|-
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
|-
| 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
|-
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
|-
| 1250 || Kannikekomplekset opføres syd for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] 1250-1300
|-
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
|-
| 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
|-
| 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
|-
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
|-
| 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken 
|-
|}

== År 1300-1399==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]]
|-
| 1303 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
|-
| 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
|-
| 1306 || [[Esger Juel (-1325)|Esger Juel]] indvies til biskop 1306-1310
|-
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
|-
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
|-
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
|-
| 1325 || [[Svend]] indvies til biskop 1325-1352
|-
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350
|-
| 1352 || [[Poul (-1366)|Poul]] indvies til biskop 1352-1369
|-
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv
|-
| 1369 || [[Oluf (-1386)|Oluf]] indvies til biskop 1369-1386
|-
| 1386 || [[Peder Jensen Lodehat (-1416)|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395
|-
| 1395 || [[Johannes Smed]] [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424
|-
| 1395 || [[Bo Mogensen Lang (-1423)|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves 
|-
| 1395 || [[Peder Vinmand]] - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404
|- 
|}

== År 1400-1499==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
|-
| 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
|-
| 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
|-
| 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]]. 
|-
| 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
|-
| 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
|-
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
|-
| 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 
|-
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
|-
| 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
|-
| 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450
|-
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
|-
| 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
|-
| 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]]
|-
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
| 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
|-
| 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
| 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
|-
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
| 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504 
|-
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
|-
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
|-
| 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
|-
| 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
|-
| 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
|-
| 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
|-
| 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728 
|-
|}

== År 1500-1599==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
|-
| 1507 || [[Niels Andersen (1909-1982)|Niels Andersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521
|-
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet
|-
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
|-
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536 
|-
| 1521 || Mogens Lauritsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
|-
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
|-
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
|-
| 1540 || Knud Galthen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
|-
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
|-
| 1541 || [[Karmeliterklostret]] nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
|-
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
|-
| 1552 || [[Laurids Fog]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
|-
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
|-
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579
|-
| 1564 || Købstæderne betaler skat til kongen efter deres betydning
|-
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584
|-
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
|-
| 1584 || Niels Pedersen Bording (Borum)[[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
|-
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
|-
| 1588 || Jørgen Jørgensen Sommerfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
|-
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
|-
| 1591 || [[Albert Hansen (-1593)|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593
|-
| 1593 || [[Jens Gjødesen (1550-1626)|Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626
|-
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]]
|-
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]]
|-
| 1597 || [[Borgmestergården]] ved [[Immervad]] og [[Lille Torv]] opføres
|-
|}

== År 1600-1699==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
|-
| 1608 || Oluf Rasmussen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
|-
| 1617 || Hans Hansen Grønbæk [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
|-
| 1619 || Peder Pedersen Borum (Skriver) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
|-
| 1623 || Clemen Jensen Smagbier [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Århus Anders Lydichsen
|-
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
|-
| 1624 || Rasmus Pedersen Gius [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Århus Peder Pedersen
|-
| 1625 || Jens Sørensen Stigsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1626 || Søren Jensen Frost [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
|-
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
|-
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
|-
| 1628 || Jens Lauridsen Bording [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
|-
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
|-
| 1641 || Jens Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
|-
| 1642 || Christen Carlsen  [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe 
|-
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
|- 
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus
|-
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
|-
| 1646 || Hans Pedersen Flensborg [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
|-
| 1646 || Rasmus Nielsen Skriver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Århus Christen Henrik Pedersen
|-
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Århus Clemen Jensen Smagbier
|-
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
|-
| 1650 || Hans Jostsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Århus Jørgen Rasmussen Juel
|-
| 1659 || Christen Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
|- 
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
|-
| 1660 || [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664
|-
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymansium]] ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
|-
| 1662 || [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] overtager [[Moesgård herregård]]
|-
| 1664 || [[Christen Henrik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
|-
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
|-
| 1666 || Jesper Nielsen Hutfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
|-
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
|-
| 1670 || Jacob Michelsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
|-
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Århus Hans Jostsen
|-
| 1676 || Niels Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680?
|-
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Århus
|-
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Århus Hans Jensen Winther
|-
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
|-
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om [[Karen Madsdatter]], der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
|-
| 1691 || [[Johan Braem (1648-1713)|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713
|-
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus  
|-
|}

== År 1700-1799==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
|-
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]]
|-
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
|-
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
|-
| 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
|-
| 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
|- 
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
|-
| 1726 || Ditlev Eggers [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1726-1735
|- 
| 1730 || [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg
 |-
| 1735 || Peder Jensen Laasbye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1735-1760
|-
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
|-
| 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
|-
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
|-
| 1740 || Mogens Andreas Geertsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1740-1769
|-
| 1749 || Den første [[Skolevæsenet i Aarhus|skole]] med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
|-
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
|- 
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
|-
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
|-
| 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
|-
| 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
|-
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
|-
| 1772|| [[Christian Jacobsen Drakenberg|Christian Drakenberg]] begraves i Aarhus 146 år gammel
|-   
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
|-
| 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
|-
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
|-
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus
|-
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
|-
| 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
|-
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
|-
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
|-
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
|-  
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
|- 
| 1794 || Byens første avis [[Aarhuus Stiftstidende]] ser dagens lys
|-
| 1795 || [[Kronprindsens Klub]], et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet i [[Kannikegade]]
|-
|}

== År 1800-1849==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1800 || [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]]
|-
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
|-
| 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
|-
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
|-
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
| 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
|-
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
|-
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
|-
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
|-
| 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
|-
| 1815|| [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], senere [[Aarhus Mølle|mølleejer]], fødes i Aarhus 1815-1889
|-
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] senere anlægges, tages i brug
|-
| 1818 || [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1818-1847
|-
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
|-
| 1824 || Den [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|jødiske kirkegård]] i [[Frederiks Allé]] indvies
|-
| 1828 || [[Arveprins Frederik Ferdinand|Prins Ferdinands]] Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner i lokaler i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhuset på Store Torv]]
|-
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
|-
| 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
|-
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
|-
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
|-
| 1830 || H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
|-
| 1831 || [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], senere ejer af [[Marselisborg Gods]] fødes 3. maj
|-
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]]
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
|-
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
|-
| 1845 || [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1845-1881
|-
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
| 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
|-
|}

== År 1850-1899==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere 
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
|-
| 1853 || En nedlagt skole i [[Dynkarken]] indrettes til koleralazaret
|-
| 1853 || H.C. Andersen besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard Herregård]] og [[Vilhelmsborg]]
|-
| 1854 || [[Frichs fabrikken]] etableres på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]
|-
| 1855 || Byen får [[Aarhus Gasværk|gaslamper]] i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
|-
| 1856 || [[Sygehuset i Dynkarken]] bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres|Ceres bryggerierne]] etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
|-
| 1856 || [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]
|-
| 1857 || Med Næringsfrihedsloven vedtagelse gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol 
|-
| 1857 || [[Bispegården]] i [[Sønder Allé]] opføres
|-
| 1859 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] foran domkirken nedrives
|-
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys og udgives af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
|-
| 1860 || Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
|-
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII 
|- 
| 1862 || Jernbaneforbindelsen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus og Randers]] indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
|-
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
|-
| 1862 || Jernbaneværkstedet, senere [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksteder]] etableres
|-
| 1862 || [[Paradisgades Skole|Paradisgades skole]] åbner 1. november
|-
| 1863 || [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]] blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
|-
| 1863 || Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
|-
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
|-
| 1866 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] indsættes som kongelig valgt borgmester
|-
| 1868 || [[Magasin du Nord]] åbner i Aarhus med adresse på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]
|-
| 1869 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Folkebibliotek]] åbner i [[Vestergade]], forløberen for [[Hovedbiblioteket]], der i 1934 flytter til [[Mølleparken]]
|-
| 1870 || Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
|-
| 1870 || [[Fattiggården]] i [[Vester Allé]] åbner.
|-
| 1871 || [[Skolebakken]] og [[Kystvejen]] anlægges
|-
| 1871 || [[Jyllands-Posten|Jyllands Posten]] udkommer for første gang 2. oktober i den daværende teaterbygning i [[Kannikegade]] og bliver trykt i [[Mejlgade]]
|-
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]]
|-
| 1872 || [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus kommunes vandværk]] anlægges med vandforsyning fra [[Aarhus Å|åen]] 8. december. 
|-
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
|-
| 1872 || [[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbner på [[Kystvejen]] 5, året efter Kystvejen bliver anlagt
|-
| 1873 || [[Sankt Knuds Skole]] åbner i [[Ryesgade]]
|-
| 1873 || [[Botanisk Have]] anlægges mellem [[Eugen Warmings Vej]], [[Vestervang]], [[Langelandsgade]] og [[Den Gamle By]]
|-
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
|-
| 1875 || Dragonkasernen i [[Vester Allé]] tages i brug. Placeringen skyldes blandt andet at dragonerne i forvejen har et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860
|-
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]] 
|-
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
|-
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset|Garnisionssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]] 
|-
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
|-
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
| 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
|-
| 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]] 
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
|-
| 1883 || [[Aarhus Telefonselskab]] - senere [[Jydsk Telefon]] grundlægges
|-
| 1883 || [[Asylet Børnely]] i [[Asylgade]], nu [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12, åbner med pladser til 100 børn
|-
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
|-
| 1884 || [[Johannes Clausen (1830-1905)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1884-1905
|-
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på [[Banegårdspladsen]]
|-
| 1884 || Byes anden [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viser sig at være for lille
|-
| 1884 || [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Sporvejsselskab]] indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
|-
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
|-
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
|-
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
| 1885 || [[Søbade Anstalten]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
|-
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
|-
| 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]]
|-
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
|-
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
|-
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
|-
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
|-
|}

== År 1900-1949==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1900 || E. Brummerstedts boghandel åbner 15. august i [[Guldsmedgade]] 1
|-
| 1900 || [[Aarhus 1900]] bliver etableret ved en stiftende generalforsamling afholdt på privatskolen på Jægergårdsvej, i dag [[Jægergårdsgade]]
|-
| 1901 || Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere
|-
| 1902 || [[Marselisborg Slot]] står færdigt og foræres til prinseparret, Prins Christian (senere [[Kong Christian 10.]]) og prinsesse Alexandrine
|-
| 1902 || Fra åbningen i 1902 har [[Statsbiblioteket]] adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].
|-
| 1902 || [[Hammelbanen]] indvies. Banen starter fra [[Hammelbanegården]] i [[Carl Blochs Gade]]
|-
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
|-
| 1905 || [[Aarhus Stift|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
|-
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
|-
| 1907 || [[Aarhus Stift|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
|-
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
|-
| 1909 || [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opføres i en ombygget kostald på Badevej bag [[Spanien]] og [[Grønland]]
|-
| 1913 || [[Marselisborg Hospital]] indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
|-
| 1916 || [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1916-1931
|-
| 1919 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] bliver byens første folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1919-1932
|-
| 1920 || [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
|-
|1921 || [[Naturhistorisk Museum]] etableres
|-
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
|-
| 1923 || Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen
|-
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
|-
| 1926 || [[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)|Knud Ørbæk Holch]] kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1926-1939
|-
| 1926 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] påbegynder en stor udvidelse af [[Aarhus Gasværk|Gas- og Elektricitetsværket]]  på østsiden af [[Spanien]]
|-
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
|-
| 1926 || Den nye teaterbygning til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
|-
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
|-
| 1927 || [[Vestre Kirkegård]] bliver indviet 
|-
| 1927 || På [[Riisvang Stadion]], [[Hans Egedes Vej]] i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
|-
| 1927 || Kapelmester og dirigent [[Thomas Jensen (1898-1963)]] overtager dirigentstokke på [[Aarhus Teater]]
|-
| 1927 || Aarhus tæller 76.976 indbyggere
|-
| 1927 || [[Jysk Musikkonservatorium]] indvies
|- 
| 1928 || Den nuværende og tredje [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdsbygning]] indvies
|-
| 1928 || [[Århus Oliefabrik|Oliefabrikkens]] og [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jydsk Andels- Foderstofforretnings]] store siloer og pakhuse i [[Sydhavnen]] tages i brug
|-
| 1928 || Det ny [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværk]] på østsiden af [[Spanien]] tages i brug
|-
| 1928 || [[Aarhus Universitet|Jydske Universitet]] indvies i [[Teknisk Skole|Teknisk skole]] i [[Nørre Allé]]
|-
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
|-
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme gamles Vel, Frederiksbjerg|Ensomme gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
|-
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
|-
| 1929 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den tredje banegårdsbygning]] indvies, da den forrige bliver for lille 
|-
| 1929 || [[Postvæsenet i Aarhus|Hovedpostkontoret]] indvies på [[Banegårdspladsen]]
|-
| 1929 || [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]] indvies
|-
| 1930 || [[Søndergade]] asfalteres
|-
| 1930 || [[Sporvogne i Aarhus|Sporvognenes]] spor bliver dobbeltsporet fra remisen på [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanegården]]
|-
| 1930 || Den nye [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]] mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]] indvies
|-
| 1930 || [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|Gartnernes Auktionshal]] i [[Mølleengen]] indvies
|-
| 1930 || [[Mølleparken]] indvies
|-
| 1930 || Bronzefiguren, [[Elskovskampen]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]], afsløres i [[Mølleparken]]
|-
| 1930 || [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]] får en drejescene
|-
| 1930 || [[Søndergade]] får lyskurve til regulering af trafikken
|-
| 1930 || Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til [[Aarhus Universitet|Det Jydske Universitet]]
|-
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
|-
| 1931 || [[Aarhus Stift|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
|-
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
|-
| 1931 || Opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] påbegyndes
|-
| 1931 || Den lille Rosengaard fra Randers opføres i [[Den Gamle By]]
|-
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
|-
| 1931 || Stiftsprovst [[Aarhus Stift|Bruun Rasmussen]] bliver ny biskop
|-
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
|-
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
|-
| 1931 || [[Randersvej]] fuldføres
|-
| 1931 || På [[Lille Torv]] etableres der en rundkørsel
|-
| 1931 || [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] dobbeltspor forlænges fra [[Østbanetorvet]] til [[Tordenskjoldsgade]]
|-
| 1931 || [[Domkirken|Domkirkespirets]] ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen
|-
| 1932 || [[Zoologisk Have i Aarhus|Zoologisk Have]] i [[Havreballeskoven]] indvies
|-
| 1932 || En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på [[Niels Ebbesens Vej]], den nuværende [[Randersvej]] nær [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]]
|-
| 1932 || Grundstenen til den første nye [[Aarhus Universitet|universitetsbygning]] lægges i overværelse af [[Kong Christian X|Kong Christian X]], undervisningsminister Borgbjerg, [[Jakob Jensen (1858-1942)|borgmester Jakob Jensen]] og med hjælp af murermester Rasmussen
|-
| 1932 || Kalkstenen til [[Marselisborgmonumentet]] til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun
|-
| 1932 || [[Aarhus Sporveje]] indkøber 10 trambusser
|-
| 1932 || Selve overdækningen af [[Åboulevarden]] bliver påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 er [[Aarhus Å|åen]] overdækket helt til [[Aarhus Havn|havnen]]
|-
| 1932 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Borgmester Jakob Jensen]] fratræder sit embede som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] efter 15 år på posten
|-
| 1932 || Smed [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1932 || Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere
|-
| 1933 || [[Aarhus Universitet]] indvies 11. september under overværelse af bl.a. [[Kong Christian X]]
|-
| 1933 || [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] indvies få dage efter Universitetet den 15. september
|-
| 1933 || [[Den Permanente Søbadeanstalt]] udfor [[Sjette Frederiks Kro|Salonen]] i [[Riis Skov]] tages i brug
|-
| 1933 || Den nye [[Lystbådehavnen|Lystbådehavn]] indvies
|-
| 1933 || Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]] til at omkranse den sokkel, som [[Elskovskampen| det elskende og kæmpende par]] står på i bassinet i [[Mølleparken]]
|-
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
|-
| 1934 || Ægteparret [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
|-
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
|-
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
|-
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af  [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker 
|-
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
|-
| 1934 || [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] indvies
|-
| 1934 || Aarhus Bikube, beliggende i [[Mejlgade]] lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af [[Aarhus Privatbank]]
|-
| 1935 || [[Aarhus Kommune|Aarhus kommune]] køber [[Moesgård Strand]]
|-
| 1935 || [[Amtssygehuset]] indvies
|-
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
|-
| 1935 || Aarhus får et [[Århus byorkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
|-
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
|-
| 1936 || [[Aarhus Vandrerhjem|Pavillonen i Risskov]] omdannes til et vandrehjem
|-
| 1936 || [[Aarhus Idrætspark]] får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning
|-
| 1937 || [[Skovvangskolen]] indvies i april
|-
| 1937 || [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsnets]] ny administrationsbygning indvies
|-
| 1937 || [[Kommunehospitalet|Kommunehospitalets]] nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies
|-
| 1937 || [[Frue Kirkeplads]] frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne [[Vestergade]] 12 - 22
|-
| 1937 || Et [[Naturhistorisk Museum|Zoologisk museum]] på [[Aarhus Universitet|Universitets]] grund påbegyndes
|-
| 1937 || Byggeriet af [[Hospital og sygehus|Ortopædisk Hospital]] ved [[Randersvej|Randers Landevej]] påbegyndes
|-
| 1937 || [[Aarhus Oliefabrik]] udvider ud til [[Bruunsgade]]
|-
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
|-
| 1938 || [[Århus Ridehal|Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
|-
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
|- 
| 1938 || [[Ringgadebroen]] med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938
|-
| 1938 || [[Aarhus Universitet]] fejrer 10-års jubilæum
|-
| 1938 || Aarhus får et [[Århus Turistforening|turistbureau]]
|-
| 1939 || [[Erik Høgstrøm]] konstitueret [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1939-1941
|-
| 1939 || [[Kommunehospitalet]] får en børneafdeling
|-
| 1939 || Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod [[Jægergårdsgade]] i brug
|-
| 1939 || Der arbejdes med planer om en flyveplads ved [[Kirstinesminde]]
|-
| 1939 || Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på [[Skejby|Skejby Mark]]
|-
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390
|-
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961
|-
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]]
|-
| 1940 || Aarhus tæller 99.881 indbyggere 
|-
| 1940 || Antallet af turister dette år anslås til 21.080
|-
| 1941 || [[Aarhus Rådhus]] indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus
|-
| 1941 || [[Aarhus’ borger nr. 100.000|Aarhus-borger nr. 100.000]] kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru.
|-
| 1941 || Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret
|-
| 1941 || 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus
|-
| 1941 || Antallet af turister dette år anslås til 48.565
|-
| 1941 || Den 73-årige smed og [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] tager afsked med embedet efter 33 år 
|-
| 1942 || [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1942-1945 
|-
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
|-
| 1943 ||[[Jysk teknologisk institution|Jydsk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
|-
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
|-
| 1943 || [[Aarhuus Stiftstidende]] fejrer 150-års jubilæum
|-
| 1945 || [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1945-1958
|- 
| 1944 || Frederik 9. 1899-1972 indtræder som konge
|- 
| 1948 || [[Aarhus Byråd]] vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011
|-
|}

== År 1950-1999==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1950 || [[Aarhus Byråd]] vedtager med 17 stemmer mod 4 at indføre [[Magistratsstyre|magistratsstyre]] og forlader det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg
|-
| 1954 || [[Aarhus-Hallen]] lægger gulv til [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløb]]. Det niende og sidst afholdes i februar 1961 
|-
| 1954 || [[Ballehage|Søbadeanstalten Ballehage]] opføres med materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt, der nedlægges samme år
|-
| 1955 || [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages under en restaurering af [[Vor Frue Kirke]] og genindvies 10. november 1957 
|-
| 1955 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
|-
| 1958 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1958-1971
|-
| 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963
|-
| 1963 || [[Henning Niels Høirup (1909-1995)|Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979
|-
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]]
|-
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981
|-
| 1979 || [[Herluf Eriksen (1924-2016)|Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994
|-
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere
|-
| 1980 || Overbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]], [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] født i 1891, afgår ved døden
|-
| 1980 || Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
|-
| 1980 || Høje oliepriser gør, at træ fra [[Marselisborgskovene]] forsvinder på ulovlig vis
|-
| 1980 || Amtsrådet vedtager en regionplan med den såkaldte Bilka-klausul: varehuse må ikke værre større end 3.000 km
|-
| 1980 || Kosan overtager [[Frichs fabrikken]] for 13,6 millioner kr.
|-
| 1981 || Stakladen afholder mindeaften for studenterlederen [[Rudi Dutschke]], der er død den 24. december 1979
|-
| 1980 || Bülent Ecevits holder tale for 600 tyrkiske borgere i [[Aarhus Rådhus|Rådhushallen]]
|-
| 1980 || Busrejseselskabet Gislev Rejser etableres i [[Frederiks Alle]] 22
|-
| 1980 || [[Aarhus Cyklebane]] får en ny tribune, efter der en decembernat i 1979 udbryder en voldsom brand i hovedtribunen
|-
| 1980 || Folkebevægelsen mod EF afholder Kulturmarked i [[City Vest|Gellerupcentret]] med stor tilslutning
|-
| 1980 || Kim Larsen og senere 10cc giver koncert i [[Vejlby-Risskov Hallen]]
|-
| 1980 || [[Brobjergskolen]] fejrer 100-års dag. Skolen bliver oprettet under navnet [[Søndre Byskole]]
|-
| 1980 || Århus Tømrerlaug fejrer 100-års jubilæum
|-
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
|-
| 1980 || Diskotek Box 72 i [[Frederiksgade 72|Frederiksgade]] 72 ødelægges ved en brand
|-
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
|-
| 1980 || Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum
|-
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
|-
| 1980 || Muskelsvindfonden afholder en todages strandfestival i [[Tangkrogen]] med popmusik
|-
| 1980 || [[City Vest|Gellerup-Centret]] skifter navn til City Vest
|-
| 1980 || Ikea åbner i midlertidige lokaler ved [[Graham Bells Vej]]
|-
| 1980 || Kaabers Musikforlag i [[Ryesgade]] 16 lukker
|-
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]]
|-
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997
|-
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
|-
| 1986 ||  De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling): 
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], [[Socialdemokratiet]]  
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], Socialistisk Folkeparti (Aarhus’ første kvindelige rådmand (rådkvinde))
|-
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold 
|-
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i >drankerlunden< nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet >drankerlunde<
|-
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
|-
| 1987 || Resten af [[Frederiksgade]] mellem [[Østergade]] og [[Rådhuspladsen]] bliver gågade
|-
| 1987 || Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
|-
| 1987 || 21. maj nedbrænder [[Bødker Balles Gård]] i [[Frederiksgade]] ved en påsat brand
|-
| 1987 || [[AGF Fodbold|AGF]] vinder pokalfinalen i fodbold
|-
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
|-
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke Ringvej, før der åbnes for biltrafikken Ringvej Syd bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres Vejlby Ringvej - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
|-
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet 
|-
| 1987 || [[Grøn Koncert]] flytter til [[Vestereng]], hvor [[Anne Linnet]] og [[Thomas Helmig]] spiller og [[Jacob Hougaard]] er konferencier
|-
| 1987 || Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
|-
| 1987 || Et af [[Den Jyske Opera]]s helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners ''Nibelungens ring''
|-
| 1987 || Cykelparkeringsanlæg på [[Bruuns Bro]] med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
|-
| 1987 || [[Skejby Sygehus]], som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
|-
| 1987 || ''Hjem til Aarhus'' af bandet [[På Slaget 12]] bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet ''Billboard'' 
|-
| 1987 || Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for [[Den Gamle By]]s Venner 
|-
| 1987 || Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
|-
| 1989 || [[Aarhus Symfoniorkester|Århus Symfoniorkester]] får prøvelokaler i den ombyggede [[Frichs fabrikken|Frichs fabrik]]
|-
| 1989 || Al vask på amtets sygehuse samles på [[Kommunehospitalet]]
|-
| 1989 || E. Brummerstedts boghandel i [[Søndergade]] lukker efter 89 års virke i byen
|-
| 1989 || [[AGF]] spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
|-
| 1989 || [[Aarhus Stiftstidende]] flytter til [[Olof Palmes Allé]]
|-
| 1989 || Spejdermuseet åbner på hjørnet af [[Helgenæsgade]] og [[Molsgade]]
|-
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
|-
| 1989 || I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie
|-
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
|-
| 1989 || Århus får en ny sportsklub med knap 10 personer, der kører på mountain bikes
|-
| 1989 || [[Aarhuus Stiftstidende]] indvier sin nye bygning i [[Skejby]] på [[Olof Palmes Allé]] 39 og ændrer navn til [[Aarhus Stiftstidende]]
|-
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
|-
| 1989 || Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
|-
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
|-
| 1989 || Byrådet vedtager den århusianske Brundtland-rapport, der skal halvere energiforbruget til gavn for miljøet
|-
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
|-
| 1994 || [[Aarhus Stift|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
|-
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
|-
| 1995 || [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Aarhus]] tegnet af Friis & Moltke og opført 1992-1995 åbner på Margrethepladsen 2
|-
| 1997 || [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1997-2001 
|-
|}

== Fra år 2000 ==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 2002 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2006 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2011 || [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2015 || [[Aarhus Stift|Henrik Wigh-Poulsen]] indvies til biskop 2015-
|-
|}

==Litteratur og kilder==
*AarhusWiki
*Aarhus Vejviser
*Aarhus Stiftstidende
*Wikipedia
*Kurt Lundskov ”[https://aarhus.lundskov.dk/ Det Gamle Aarhus]” (læst 2019)
*Sejrs sedler
*Gyldendals Den Store Danske
*Danmarks Kirker Nationalmuseet
*Dis-Danmark
*Aarhus Stift
*Kulturarv.dk

[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Besættelsen]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]