Se kilde til Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)

[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg|thumb|right|400px|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.

Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.
Gift med Maria Caroline Frederikke Baumann - født Hald.Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]] 

  
===Militære karriere===
Baumann gennemgik landkadet-akademiet i årene 1851-54 og blev ved sin afgang sekondløjtnant ved 1. jægerkorps. Efter at korpset i 1860 var blevet omdannet til 20. bataljon, kom han til at ligge i garnison først i Slesvig, siden i Altona. Under krigen i 1864 var han adjudant ved 20. regiment og deltog i kampen ved Kongshøj 3. februar, ved Frørup 6. februar samt ved forsvaret af Fredericia og kampene på Dybbøl. Her udmærkede han sig især ved 8. brigades berømte modangreb 18. april. Under krigen avancerede han til premierløjtnant.

I 1871 kom Baumann til Aarhus som kaptajn og kompagnichef ved 20. bataljon i Aarhus. Fra 1876-1881 var han stabschef ved 1. brigade og blev ved forfremmelsen til oberstløjtnant i 1884 chef for 3. bataljon i Helsingør. Herfra kom han som oberst i 1892 til Viborg, hvor han blev chef for 9. regiment. I 1895 modtog han udnævnelse til Københavns kommandant, men allerede to år senere afgik han fra linjen. Han blev samtidig generalmajor af forstærkningen og chef for Københavns væbning.

===I byrådet===
6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.
 
1876 var Baumann blevet medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus|skolekommissionen]], og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin]].

===Øvrigt arbejde i Aarhus===
I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].

===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77
* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|vejvæsenet]] 1878-84
* Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1878
*[[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1878-84
* Skolekommissionen 1876-81
* Forskønnelsesudvalget 1879-84

==Kilder==
* Fra: Ole Degn og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968''. Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

==Noter==
*Koordinater 
{{#coordinates:56.156620,10.211963}}
{{#coordinates:56.132177,10.193740}}
{{#coordinates:56.161846,10.201223}}

<!-- Koordinaterne er på Aarhus Katedralskole, AGFs stadion pr. 2016, Hjarnøgade 9 (børneasylet pr. 2016) -->