Se kilde til Årslev

Landsby i [[Aarhus Kommune]], tidligere [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], [[Sønder Årslev Sogn]].

== Historie ==
Den gamle Årslev by var ret stor. I begyndelsen af 1800-tallet havde den 14 gårde, 3 bolsteder og en halv snes "huse". Bebyggelsen lå tæt samlet langs bygaden fra enden af Duelandsvej i vest til Årslev Skovgård i øst samt den sydligste del af Rosbjergvej omtrent som i dag, men gadeforløbet var betydeligt mere uregelmæssigt end nu med snævringer vekslende med bredere partier. Der var omtrent lige mange gårde langs nord- og sydsiden af gaden. Husene lå spredt; tilløb til kvarterdannelse fandtes kun langs Rosbjergvej. 3 gårde flyttedes ud tidligt i 1800-tallet, og ret hurtigt fandt der også nogen udparcellering sted. 1909 udstykkedes den udflyttede Havgård (matr. nr. 4) i en halv snes statshusmandsejendomme (Årslev Mark), der i 30'erne og 40'erne voksede op til et betydeligt gartneriområde. 

==== Sønder Årslev Kirke ====
Ved skøde af 11. december 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som 25. februar 1691 overdrog den til proviantforvalter Christen Wegerslev. 1. november 1693 solgte denne kirken til sognepræsten i Hasle, Hans Lundgaard, hvis datter og svigersønnen Bertel Mygind 16. maj 1711 solgte den til amtmand Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede 16. august 1731 kirken til sognets præst, Knud Andersen Toustrup. Dødsboet efter nevøen og eftermanden Anders Pedersen Toustrup solgte på auktion 29. maj 1758 kirken til grev Christen Frijs. Årslev kirke fulgte derefter Frijsenborg indtil 1818, da den ved skøde af 31. juli overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. På auktion 1826 solgte dødsboet kirken til prokurator Jørgen Nielsen i Århus, som 21. december samme år gav sognets hartkornsbesiddere skøde på kirken. Overgang til selveje 1. december 1912. Ved kgl. resolution 12. maj 1873 blev Årslev anneks til Brabrand. 

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

Klassificering: Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Den ligger på en lille øst-vestorienteret sadelformet højde i småkuperet terræn ved sydranden af landet nord for Århus-tunneldalen. 

Set fra luften virker Årslev temmelig grøn. Ved kirken og ved nogle af gårdene er der frodig bevoksning, ligesom den tilstødende Årslev Skov styrker indtrykket af trævækst; men facaden gennem byen synes gennemgående træfattig, delvis på grund af landevejens brede bane, der ganske dominerer billedet og deler bebyggelsen i to halvdele. Omgivelserne af byens vandområde, den mellemliggende branddam, hører til de mest værdifulde i Årslev.

==== Bygning og erhverv: ====
8 af ejendommene var i 1974 landbrug, heraf et gartneri. 9 - inklusive kirken - tjente industri og service - delvis i kombination med landbrug og beboelse - og godt 30 ejendomme var ren beboelse. 
Hovedorienteringen er øst-vest som for Silkeborgvej, langs hvilken langt den overvejende del af bebyggelsen er koncentreret. De resterende ejendomme i den sammenhængende by danner korte udløbere langs de nordlige sideveje [[Duelandsvej]], [[Rosbjergvej]] og [[Hestagervej]] og mod syd langs [[Ørvadsvej]]. 
Langt det vigtigste lokale erhverv er industri, den private service ligger på laveste niveau.

==== Vejnet: ====
Årslev er behersket af den gennemgående hovedlandevej A15, [[Silkeborgvej]]. Selvom vejen er lidt slynget, gør dens store målestok, at den faktisk virker retlinet. I sidevejene kommer slyngningerne mere frem. Belægningen er på Silkeborgvej asfalt og på de øvrige veje dels asfalt, dels grus. Fortove findes kun langs Silkeborgvej, men er dér også mere end nødvendige. 

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 130
|-
| Antal bygninger || 80 bygninger fordelt på 50 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 5 + kirken
|-
| Særkende for landsbyen || Her har vi en landsby som ikke er ødelagt af nye boligkvarterer, men af en gennemgående hovedvej. Randfunktionen af Århus-området begynder at gøre sig gældende: gårde bliver lejet ud til bilværksteder og som lagerbygninger til fabrikker. Men Årslev har dog en vid udsigt mod syd (Århus Å-dalen).
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 



== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Danmarks Kirker, bind 3. 

[[Kategori: Byer & bydele]]

[[Kategori: Gader & veje]]

[[Kategori: Kirker]]