Se kilde til Aage Garde (1876-1955)

[[Fil:Aage garde.jpg|300px|thumb|right|Aage Garde]]
'''''<big>Aage Garde</big>''''' , f.18.3.1876 d.14.9.1955

Født og opvokset i Kerteminde og København som søn af lægen Jacob Garde sammen med sin tvillingebror Axel Garde (senere forfatter). Gift 1. gang med skuespillerinden Kristine Garde, f. Claussen (1865-1911), 2. gang med [[Helga Garde]], f. Hansson (1887-1955). Sammen fik de sønnen Mogens Garde  (1917 - 2005), senere journalist og teateranmelder.

Aage Garde startede sin karriere som skuespiller ved Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896. Herefter drog han til Paris og Berlin for studere skuespilkunst. Da han kom tilbage til Danmark arbejdede han som skuespiller på Dagmarteatret, Folketeatret og Casino. Derudover deltog han i adskillige tournéer, både som skuespiller og tournéleder og instruerede på på teatre i København og i provinsen.

Aage Garde spillede første gang i Aarhus på [[Teatret i Kannikegade]] i 1898-99, hvor [[Albert Helsengreen]] var direktør. I 1909-1911 var han ansat som sceneinstruktør og skuespiller ved [[Aarhus Teater]] under [[Jacob Jacobsen]]s direktion. 

Det var i denne periode, han i 1910 også debuterede på det hvide lærred hos filmselskabet [[Kosmorama]] i Aarhus. Frem til 1935 medvirkede han i 11 stumfilm og to talefilm. 

I 1913 overtog han Jacob Jacobsens stilling som direktør ved Aarhus Teater. Her tilførte han som leder, skuespiller og instruktør scenen et løft i en alvorligere retning, bl.a. gennem det dybe præg, vennen og teaterkollegaen Herman Bang havde haft på hans kunstneriske virke og teatersyn. Efter 10 år stoppede han i 1923 som direktør på Aarhus Teater og overlod posten til [[Erik Henning-Jensen]]. 

Aage Garde fik herefter stillingen som direktør ved Det Kongelige Teater, en ansættelse der sluttede efter et år pga. organisatoriske omlægninger fra ministeriel side. Han vendte tilbage dertil i 1930, som instruktør, skuespiller og underviser på elevskolen. I 1934 måtte sagde han op pga. sit svigtende syn.  

Fra 1937 og frem til sin død i 1955 var han direktør for biografen i Grøndalsteatret i København.


== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]] Hæfte XIX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
*Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08046891 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08093164 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40124071 Bestil materiale]
*Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00998702 Bestil materiale]
*Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23116685 Bestil materiale]
*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen: Da Århus var Hollywood (1969)
* [[Aarhus Teaters Arkiv]]

== Eksterne links ==
* Den danske filmdatabase [http://www.danskefilm.dk/index2.html
* Kendtes Gravsteder [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=aagegarde]


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.155772|10.210460}}
{{#coordinates:primary|56.156165|10.211123}}
{{#coordinates56.157409|10.207993}}

<!-- Koordinaterne er på Teatret i Kannikegade, Aarhus Teater, Kosmorama  -->