Se kilde til Schweizerbageriet

'''Schweizerbageriet''' (el. SchweizerBageriet) er en bagerforretning på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].

===De første bagermestre===
Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i M.P. Bruuns Gade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizerbageriet.

===Konditorkager fra Schweiz===
Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man, fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt ti år senere, at en schweizerbager bød sig til. 

Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1786-1849)|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper, bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

===Forretningen udvides og ombygges===
I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.

I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] Schweizerbageriet. Han var født i Viborg, og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizerbageriet [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine anstrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet få en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.

[[Kategori: Bagerier & konditorier]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]