Se kilde til Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849

: ''Se desuden [[Besættelsen af Aarhus i 1849]].''
[[Fil:B775100-CD0417-121377.jpg|400px|thumb|right|Tegning af rytterfægtningen. De tyske styrker kan genkendes på deres cylindriske hovedbeklædning, kaldet en chakot. Prinsen der omtales hed ikke Adalbert men Felix Constantin Alexander Johann Nepomuk af Salm-Salm. Han blev såret let under træfningen, og var blandt de 25 tilfangetagne tyskere.]]

31. maj 1849 fandt et mindre slag sted mellem danske dragoner og tyske husarer, som et led i treårskrigen. Det er senere blevet kendt som Rytterfægtningen ved Aarhus, og fandt sted i området omtrent mellem det, der i dag er [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].

===Baggrund for træfningen===
Rytterfægtningen ved Aarhus var en del af treårskrigen 1848-50. Krigen var et resultat af flere års spændinger mellem de to hertugdømmer Slesvig og Holsten og det danske overherredømme, og blev udløst da Slesvig-Holsten endelig gjorde oprør i marts 1848. Holsten hørte ligesom Slesvig under den danske konge, men var samtidig en del af Det Tyske Forbund, og her kunne man ikke sidde slesvig-holstenernes bøn om assistance overhørig: Med Preussen i spidsen gik man ind i konflikten på deres side.

Efter en længere våbenhvile august 1848-marts 1849, der blev afbrudt af Danmark, var den danske hær oppe på 41.000 mand. De stod overfor en tysk hær, der til sammen udgjordes af 20.000 slesvig-holstenere og over 45.000 forbundstropper. Kraftigt i undertal havde danskerne i maj forskanset sig tre steder i Jylland: Ved Dybbøl-Als, i Fredericia og i området nord for Aarhus med base på Helgenæs. Stillinger der lå ud til havet, hvad gjorde det muligt at drage fordel af den overlegne danske flåde.

Det var general [[Olaf Rye]], deraf [[Ryesgade]], der ledede tropperne. Han havde fået til ansvar at trække de tyske styrker op i Jylland, med det formål at sprede den talmæssigt overlegne fjende, og det var til fulde lykkedes: I slutningen af maj nåede en større styrke Aarhus, og tvang de danske tropper til at trække sig ud af byen. 

Det var under de omstændigheder at fægtningen, det vil sige en mindre træfning, fandt sted i området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] - mindestenen er altså rejst en eller to kilometer syd for begivenhederne.

===Fægtningens forløb===
[[Fil:Mindehøjtidelighed ved Rytterstenen, Aage Fredslund Andersen 1939.jpg|thumb|400px|left|Mindehøjtidelighed ved [[Rytterstenen]] ved [[Nørrebrogade]] og [[Trøjborgvej]] i forbindelse med 90 års markeringen af Rytterfægtningen.]]

Den 31. maj var en tør, solbeskinnet dag, og set fra Aarhus tog træfningen sig blot ud som en stor støvsky. Selve kampen har ritmester [[S. C. Barth]] berettet om. Under ledelse af oberst [[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)|Frederik Gotthold von Müller]] var han af general Rye blevet beordret til at foretage rekognoscering i retning af Aarhus.

Da Barth ankommer til [[Vejlby]], finder han oberst Møller i kamp med preussiske dragoner og infanteri. Efter at have gjort nogle hurtige udgravninger at falde tilbage til, instruerer Barth sine dragoner til at tage kapperne af, for bedre at kunne bruge sablen, og til kun at hugge efter hovedet. Så angriber de den løse kæde af tysk infanteri, der befinder sig på rugmarken mellem dem og Randersvej. De kan ikke stille meget op, og en del af dem hugges ned, men da Barth kommer på den anden side, møder et ubehageligt syn ham: Fra Randersvej rykker tyske husarer frem, og i retning af Hasle er yderligere en eskadron husarer opmarcheret. Det får Barth til at sende en del af sine mænd tilbage mod Vejlby, hvad de tililende tyskere misforstår som en tilbagetrækning. I forvirringen rider de forbi Barth og hans dragoner, og omtrent samtidig ankommer danske forstærkninger. De tyske tropper er nu delvist omringet og i mindretal, og må trække sig tilbage ad Randersvej til Aarhus, som de besatte tidligere på dagen.

Alt sammen havde varet mindre end 15 minutter. Tabene var på dansk side 2 døde, 5 sårede og fire tilfangetagne; på tysk side 2 døde, 23 sårede, hvoraf en stor del døde i løbet af første døgn - hvad ikke mindst de mange hovedhug ifølge Barth bidrog til - og 25 tilfangetagne. Der var tale om dansk sejr, om end en lille en af slagsen.

===Betydningen af rytterfægtningen===
I krigens store sammenhæng var der kun tale om et lille slag. Alligevel krediteres det for at have stoppet tyskernes fremrykning i Jylland, og dét var afgørende fordi det senere i juni muliggjorde udskibningen af størstedelen af de danske tropper fra Helgenæs til Fyn. Netop flåden var afgørende for den danske sejr i krigen: Kontrollen på havet gjorde det muligt at koncentrere tropperne i Jylland og, som det var tilfældet efter ryttertræfningen, hurtigt og uden tyskernes vidende, at transportere dem rundt. Fra Fyn transporteredes tropperne til Fredericia, hvor danskerne i det store slag 6. juli brød den tyske belejring af byen, og vandt et afgørende sejr

Kort efter blev der, efter pres fra de europæiske stormagter mod tyskerne, indgået våbenhvile med Det Tyske Forbund, og danskerne kunne nu koncentrere sig om at nedkæmpe oprøret i Slesvig-Holsten.

===Mindestenen opsættes, 31. maj 1899===
[[Fil:Ukendt fotograf, 1902.jpg|300px|thumb|right|Mindestenen ses her på et fotografi fra 1902.]]

På hjørnet mellem [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] står en treenhalv meter høj granitsten kaldet [[Rytterstenen]]. Den prydes øverst af en tvedelt laurbærgren, en dragonhjelm og to korslagte ryttersabler, og herunder kan man læse, at den er opsat til ''”Minde om Rytterfægtningen paa [[Aarhus Mark]] den 31 Maj 1849”''. Den vidner om et af de dramatiske kapitler i Aarhus’ og Danmarks historie: Treårskrigen og den månedlange tyske besættelse af Aarhus under denne.

Selve mindestenen er sat af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] 31. maj 1899, på halvtredsåret for rytterfægtningen. Det var en stor begivenhed, med op mod 6000 tilskuere, og helt fra morgenstunden havde Aarhus stået på den anden ende. Klokken syv vågnede indbyggerne til lyden af marchmusik i gaderne, fra de to militære musikkorps der fra morgenstunden var udkommanderet til at markere dagen. Klokken 16 var der fælles afgang fra [[Bispetorv]], til tonerne af ”Den Tapre Landsoldat” og i selskab med militærfolk og 20 veteraner fra træfningen. Langs ruten var byens gader prydet med Dannebrogsflag: For aarhusianerne var det en national mindedag for treårskrigen – ”disse for det Danske folk saa Mindeværdige Aar, da Enighed gjorde os stærke, og da Folket i Fædrelandskærlighed ofrede sit bedste Eje – sine Sønners blod”, som Våbenbrødreforeningens formand udtrykte det.

Udover mindestenen satte træfningen sig spor i form af den store blodbøg, der i 2010 blev fældet pga. en kommende udvidelse af Randersvej. Den var plantet til minde om træfningen af gartner [[Jens Lassen Faurschou]]. Desuden har [[Jørgen Valentin Sonne]] – der har lagt navn til [[Sonnesgade]] - foreviget træfningen på et maleri fra 1853, der i dag udstilles på [[ARoS]].

==Kilder==
* Poul Harris, ''Friluftskunst i Århus'', Fonden til bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983
* Poul Larsen, ''Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849'', Særtryk af ”Meddelser fra reserveofficersforeningen i Danmark”, juni 1862
* Johannes Nielsen, ''Treårskrigen 1848-1851'', Tøjhusmuseet 1893
* Århus Stiftstidende: 1/6 1949, 2/6 1849, 5/6 1849, 30/4 1899, 25/5 1899, 28/5 1899, 29/5 1899, 31/5 1899, 1/6 1899, 28/5 1949

[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]