Se kilde til Postvæsenet i Aarhus

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

[[Fil:000415992 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Aarhus første posthus, der lå i den hvide bygning i midten af akvarellen, på Rosensgade. Foran posthuset ses postmester [[Johan Joachim Brechwoldt (1794-1879)|Johan Joachim Brechwoldt]]. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Postvæsenet i Aarhus''' er en gammel institution, der blev startet op i 1660'erne, hvor byen også fik sit første posthus.

Siden da er én efter én af de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus lukkede 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet. I 2019 rykkede Erhvervsindleveringen for post dog ind på posthusets tidligere adresse, ligesom der blev opstillet pakkeboksanlæg til selvbetjening for private.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt. 

Aarhus var på dette tidspunkt en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt udenom Aarhus og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg. 

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen - oftest ham som havde postbudene indlogeret - at han kunne håndtere posten til og fra byen.

Byens først egentlige postmester, som vi kender til, var [[Poul Reinhardt Kramer ( - 1682)|Poul Reinhardt Kramer]], som virkede omkring 1663-73, og i Aarhus' lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig i [[Rosensgade]], og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold. 

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk - specielt de udenbys - ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinjer for god opførelse. I Postforordningen af 1694 hed det sig, at ''"Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er"'', mens publikum skulle ''"begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed"''. Skulle nogen finde på at gøre alarm med ''"Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere"''. Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|right|350px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredens Torv 8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at øge hastigheden af leverancerne blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn. 

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed, og specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. 

Postmesteren i Aarhus på dette tidspunkt, [[Niels Holm (1730-1806)|Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørge for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer. 

Også rejsende, måtte postmester Holm sørge for, kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer - ikke mindst grundet prisen. 

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypostbude, og aarhusianerne slap nu for at afhente deres post på posthuset. Udbringningen kostede to skæpper per brev. 

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, der blev indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt. 

I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning fra Aarhus til Randers indviet under meget festivitas. Først året efter, i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet, begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland, selvom hovedruten var og en tid endnu forblev Aarhus-Flensborg. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus i 1869 sin eneret på befordring af rejsende. 

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ daværende postmester [[Jørgen Christopher Lund (1756-1822)|Jørgen Christopher Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen, heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling (1778-1842)|Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet. 

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side. 

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem. En af disse var [[Peder Theilade ( - 1808)|Peder Theilade]], der var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han og fik det. Han kun fik to år i stillingen. Da der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)|Johan Ludvig Federspiel]] må - i modsætning til nogle af sine forgængere - betegnes som en af de dygtigste og mest prominente postmestre i Aarhus' postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.
 
[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i det nuværende [[Mejlgade 8]] ved [[Skt. Olufs Gade|Olufsgyde]]. I 1870 flyttede posthuset til [[Fredens Torv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som Aarhus i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom, at frimærkets indførelse i 1851 samt ophængningen af de røde postkasser i byen havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal over posthuset stort set også inddraget til kontorlokale. 

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger, [[Frederik Carl Hochberg Nagel]], overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på [[Teatret i Kannikegade|teaterets gamle grund]]. Bygningen blev opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. 

Efterhånden som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet, hvor man i 1918 ansatte de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et "Hurrah" i [[Aarhus Stiftstidende]].  

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man derfor det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. Det var en naturlig placering i og med, at det meste post blev fragtet på skinner. 

Fra 1929 var postvæsenets historie i Aarhus bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 var det slut, da dørene blev lukket for sidste gang. Udviklingen for brev- og pakkepost løb fra de store postbygninger, og et nyt kapitel tog i stedet sin begyndelse, da der overalt i byen åbnede mindre pakkeafhentingsbutikker i supermarkeder og kiosker.

I 2019 flyttede Erhvervsindleveringen fra [[Ankersgade]] til [[Banegårdspladsen 1A]], og på lokationen blev der desuden opstillet Danmarks største pakkeboksanlæg.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|350px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]] 

*1653-1675 [[Poul Reinhardt Kramer ( - 1682)|Poul Reinhardt Kramer (-1682)]]
*1675-1712 [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)]]
*1712–1731 [[Heinrich Weigner ( - 1731)|Heinrich Weigner (-1731)]]
*1731-1733 [[Henrik Wegner ( - 1743)|Henrik Wegner (-1743)]] (søn af Heinrich Weigner, fratrådte embedet for at blive arkivar ved Krigskancelliet)
*1733-1744 [[Marie Weigner ( - 1744)|Marie Weigner (-1744)]] (enke efter Heinrich Weigner og mor til Henrik og Christian Weigner)
*1744-1767 [[Christian Wegner (1710-1767)]] (søn af Marie og Heinrich Weigner, bror til Henrik Wegner)
*1767-1806 [[Niels Holm (1730-1806)]]
*1806-1808 [[Peder Theilade ( - 1808)|Peder Theilade (-1808)]]
*1809-1822 [[Jørgen Christopher Lund (1756-1822)]] (overtog embedet fra 4. januar 1809, da Theilade var død i slutningen af 1808)
*1822-1842 [[Jørgen Tersling (1778-1842)]]
*1842-1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz (1792-1876)]]
*1854-1864 [[Johan Joachim Brechwoldt (1794-1879)]]
*1864-1865 [[Carl Anton Fritz Lavard Deichmann (1816-1879)]] (28. maj 1865 udnævnt postmester i Kolding)
*1865-1868 [[Carl Christian Frederik Holck (1825-1900)]]
*1868-1904 [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]
*1905-1924 [[Frederik Carl Hochberg Nagel|Frederik Carl Hochberg Nagel (1854-1935]]
*1924-1937 [[Johan Christian Mørch (1870-)|Johan Christian Mørch (1870-1965)]]
*1937-1955 [[Harald Emborg (1885-)|Harald Emborg (1885-1964)]]

===Posthuse i Aarhus===
*1653-1675: [[Skolegade 3]]. Postmester Kramers hjem og byens første posthus, da man før da havde en brevsamler, der gik rundt i byen og samlede breve ind, frem for at folk kom til ham. Skolegade 3 er i dag en del af [[Katedralskolen]]s grund.
*1675-1712: [[Store Torv 11]]. Postmester Hardings gård på hjørnet til [[Maren Smeds Gyde]].
*1712-1767: [[Store Torv 3]]. Postmester Wegners gård. Gården og embedet som postmester gik i arv til Wegners ene søn, dernæst til hans enke og til sidst til en anden søn.
*1767-1806: Gård på [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]] og hjørnet til [[Kannikegade]], hvor der var indgang til posthuset. Gården havde den daværende adresse Svinetorvet nr. 429, som ikke svarer til nogen nutidige adresser, da området i dag er ubebygget, men en del af [[Bispetorvet]] og [[Skt. Clemens Torv]].
*1806-1808: [[Klostergade 56]]. Postmester Theilades gård. 
*1809-1822: [[Mejlgade 4]]. Postmester Lunds gård.
*1822-1822: [[Store Torv 8]]. Postmester Terslings midlertidige posthuslokaler i [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Moritz Rudolph Koppels]] gård.
*1822-1830: [[Mejlgade 24]]. Dengang en større gård på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade|Skt. Olufs Gyde]], som postmester Tersling dog ikke ejede selv.
*1830-1842: [[Rosensgade 34]]. Postmester Terslings gård.
*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.
*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.
*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård, senere postmester Federspiels gård.
*1874-1905: [[Fredens Torv 8]]. Postmester Federspiels gård.
*1905-1929: [[Kannikegade 16]]. Post- og Telegrafbygningen.
*1929-2014: [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Hovedbanegårds]] bygning på [[Banegårdspladsen]] 1A.

==Kilder og litteratur==
* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet. 
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.
*Sejrs sedler, 1822-06-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120064
*Sejrs sedler, 1830-02-16, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000033036
*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000002762


[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]