Se kilde til Hans Broge (1822-1908)

<div class="tright">{{#display_map:
56.153749140812394,10.2111737878567372~Hans Broges købmandsgård i [[Mindegade 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.153749140812394,10.211173787856737
|align=right
}}</div>

[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Broge. Fotograf: Hansen og Weller, ca. 1890, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] 

[[Fil:000202042 l.jpg|350px|thumb|right|Mindegade 8, også kaldet Hans Broges Gaard. Bygningen blev opført 1849-50 i klassicistisk stil af købmand Hans Broge (1822-1908) med Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888) som arkitekt. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Hans Broge''' (født den 4. december 1822 i Grenaa, død den 25. marts 1908 i Aarhus) var storkøbmand, grundlægger af [[Hans Broge & Co.]], Dannebrogsmand, modtager af ridderkorset og fortjenstmedalje i guld, kommandør af 1. grad samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] i 1857-1869 for [[Det Konservative Folkeparti]]. 

Søn af skipper Niels Broge (1784–1828) og hustru Anna Sofie Magdalene de Hemmer (1787–1874).

Gift den 10. oktober 1849 med Inger Kirstine Broge, født Brock. Født den 30. juni 1822 på Bjellerup ladegård, død den 26. maj 1894 i Aarhus efter en faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock (1781–1855) og hustru Severine Møller (1783–1842).

Fra 1860’erne og frem til århundredeskiftet var Hans Broge en hovedkraft inden for Aarhus' udvikling. Desuden blev han Aarhus' største skatteyder, så det var ikke for ingenting, at Hans Broge blev kaldt "Jydernes Kong Hans".

=== Grenaa, Meulengracht og Hamborg ===
Hans Broge blev født i Grenaa i 1822. Som seksårig mistede han sin far i en drukneulykke, hvorefter moderen blev alene med fire børn. Som 15-årig kom Hans Broge i handelslære i Aarhus hos storkøbmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]] på [[Lille Torv]].

Efter sin læretid hos Meulengracht opholdt Hans Broge sig nogle år ved et tysk handelshus i Hamborg efterfulgt af en tid som kommis i Randers. I 1847 vendte Broge tilbage til Aarhus, hvor han etablerede sig som selvstændig købmand i [[Mindegade 8]]. Grundet sine tyske forbindelser gennem sin bror, Henrik, der var købmand i Hamborg, kunne Hans Broge fortsætte sin handelsvirksomhed under de tyske belejringer af Aarhus i [[Besættelsen af Aarhus i 1849|1849]] og i [[Besættelsen af Aarhus i 1864|1864]]. Krigen i 1864 viste sig på flere måder ligefrem at give Hans Broge en fordel i forhold til sine konkurrenter, der ikke havde de samme gode handelsforbindelser. 

Hans Broge blev en rig og populær mand. Det ses blandt andet ved, at han i 1864 blev genvalgt til [[Aarhus Borgerrepræsentation]] med hele 205 af de i alt 214 afgivne stemmer. I 1866 var han desuden byens største skatteyder med 790 rigsdaler og 60 skilling.

=== Smøreksport til England ===
Efter 1864 vendte Hans Broge sin opmærksomhed mod England, hvor han i stor stil kom til at eksportere landbrugsvarer – primært smør – til gengæld for kul og andre råstoffer. Det danske smør havde dog ikke noget godt omdømme i udlandet, hvilket Hans Broge satte sig for at gøre noget ved. I denne mission havde han en allieret i sin svigersøn, [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], grundlæggeren af [[Otto Mønsteds Margarinefabrik|OMA-margarine]] – også ofte omtalt som "prins Otto". Sammen lagde de kræfter i at få uddannet landmændene for derigennem at højne smørkvaliteten, og i 1868 introducerede de vintersmør for de danske landmænd ved en stor udstilling. Samtidig startede Hans Broge en import af kraftfoder, så køerne kunne blive fodret godt vinteren igennem, og derved producere mere og bedre smør året rundt. 

Smøreksporten til England blev en stor succes, og Hans Broge blev en pioner inden for landbrugseksporten til England. Aarhus’ position som førende jysk handelsby blev efterhånden slået fast, og [[Aarhus Havn]] måtte gennemgå flere udvidelser for at kunne håndtere den stigende mængde af handelsskibe, der lagde til havnen. Hans Broge kom også til at sætte et mere direkte præg på skibsdriften. Selv ejede han fire handelsskibe, der var opkaldt efter familiemedlemmer. Derudover blev Broge i 1860’erne medstifter af [[Jysk-Engelsk Dampskibsselskab]] og [[Dampskibsselskabet Aarhus-København]].

Ligeledes fik Broge indflydelse på landtransporten. I 1877 var han med til at oprette [[Grenåbanen|Aarhus-Ryomgårdbanen]], ligesom han også var aktiv inden for oprettelsen af [[Odderbanen|Aarhus-Odderbanen]]. 

Af andre virksomheder, som Hans Broge var medstifter af, kan nævnes [[Aarhus Svineslagteri]], Aarhus Palmekærnefabrik, der senere blev til [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. Herudover ejede Hans Broge selv flere virksomheder, blandt andet et par teglværker. Han var desuden medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s bestyrelse gennem mange år.

=== Handlingens mand === 
Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge – som de fleste andre af byens ledende borgere – også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet, men medlemskabet blev en kort fornøjelse, da rigsrådet blev opløst allerede året efter.

[[Aarhus Borgerrepræsentation]] – der senere blev til [[Aarhus Byråd]] – kom Hans Broge derimod til at sætte et større præg på. Første gang han blev valgt ind var i 1857, og her sad han indtil 1869, hvorefter han ikke ønskede at genopstille. Sigende for Hans Broges popularitet var, at selv efter han havde annonceret, at han ikke genopstillede, var der folk, der stemte på ham. Hans Broges afgang betød dog langt fra, at han var færdig med at blande sig i aarhusiansk politik.

I 1879 skulle Aarhus Byråd genforhandle sin kontrakt med det engelskejede "Det danske gaskompagni", som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han gasværket for en sum af 350.000 kr. og tilbød byrådet, at de købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket. Det gjorde de ikke!

Omkring 1880 var Hans Broge raget uklar med byens skattevæsen, som mente, at han skyldte byen 14.000 kr. Den 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var etableringen af [[Skt. Clemens Bro]], mens det andet projekt var en [[Odderbanen|jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder]]. En del af betingelsen var desuden, at der skulle foreligge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år. Til gengæld ville Hans Broge donere 10.000 kr. til opførelsen af Skt. Clemens Bro. Da byens pengekasse var noget slunken efter købet af gasværket, tog byrådet imod Hans Broges tilbud. Både Odderbanen og Skt. Clemens Bro kunne indvies i 1884.

=== En sparsommelig konge ===
Selv om Hans Broge gik under tilnavnet "Kong Hans", var der ikke meget konge over hans udseende. Som regel bar han lange træskostøvler på fødderne, og en grov jakke dækkede kroppen. ''”Der leves over Evne i Stat, Kommune og i Privatlivet i Danmark”'', var et udtryk, som Hans Broge ofte benyttede ifølge [[Aarhus Stiftstidende]].

Efter Hans Broges død kunne man i Stiften læse om, hvordan han var i økonomiske vanskeligheder i 1880’erne. Det store københavnske firma Mohr & Kjær gik bankerot, og med sig tog de en masse handelshuse landet over. Hans Broge blev hårdt ramt af dette, men klarede sig ifølge Stiften igennem ved at skære kraftigt ned på udgifterne og personligt rejse ud til kunderne. Rejserne foregik på 3. klasse, og måltider blev indtaget ved de billige jernbanerestauranter fremfor de fine og dyre hoteller.

===Virksomheden efter Broges død===
Ved Hans Broges død i 1908 blev virksomheden for en stund drevet videre af hans trofaste kompagnon [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|Chr. Wærum]]. Wærum havde været i virksomheden siden 1859. Wærum var oprindeligt i lære ved mægler M. Friis, der også hørte til i Mindegade. Det var her Broge lærte den unge talentfulde mand at kende, og i 1884 blev Wærum kompagnon i firmaet.

I 1909 kom Hans Broge barnebarn [[Hans Carl Broge (1882-1959)|H. C. Broge]] hjem fra et uddannelsesophold i Amerika, for at overtage virksomheden. H.C. Broge ledede firmaet indtil 1947, da han som 65-årig ikke længere ønskede at fortsætte. Herefter blev firmaet opløst, da Hans Broge havde testamenteret, at firmaet ikke måtte gå ud af slægten.

=== Hans Broges arv ===
[[Fil:1908 Broges begravelse.jpg|350px|thumb|right|Hans Broges kiste bæres til ligvognen ved [[Aarhus Domkirke]]. Ukendt fotograf, 1908, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

[[Fil:1910 Broges statue.jpg|350px|thumb|right|Afsløringen af Aksel Christian Henrik Hansens statue af Hans Broge på Tietgensplads. Ukendt fotograf, 1910, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

Hans Broge døde den 25. marts 1908. At Broge var en populær mand, kan man blandt andet se ved opbuddet af mennesker, der var kommet for at følge ham på hans sidste færd fra [[Aarhus Domkirke]] til familiegravstedet på [[Søndre Kirkegård]]. Søndre Kirkegård blev dog senere nedlagt, for at give plads til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Rådhusparken|rådhusparken]], hvorfor Hans Broges grav i 1936 blev flyttet til [[Nordre Kirkegård]], hvor han hviler endnu.

I byrådet blev Hans Broge hyldet med følgende ord fra borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Drechsel]]:
: ''”Hans Broges Virksomhed strakte sig langt ud over Byens Grænser, og Jylland, ja hele Landet stod i Taknemmelighedsgæld til ham … Broges Navn vilde stedse være knyttet til Aarhus Bys Historie…”.'' Også Aarhus Stiftstidende hyldede Broge med følgende: ''"… med Hans Broge begraver vi Høvdingen fra en Tidsperiode, der nu er Fortid; Sørgefesten i Dag er Tegnet paa, at Døren er lukket i bag et historisk Afsnit i vort Folkeliv, et ejendommeligt, stærkt personlig præget Afsnit, hvor det var de Enkelte, der ragede op over Mængden og satte Mærke på Tiden."''

Men Hans Broge blev også hyldet, mens han levede. Allerede i 1860’erne dukkede tilnavnet "Kong Hans" frem, og ved Hans Broges sølvbryllup med hustruen Inger Kirstine i oktober 1874 flagede hele byen for parret. 

Ganske usædvanligt for en stadigt levende person fik den 78-årige Hans Broge i 1901 opkaldt den nyanlagte vej på [[Frederiksbjerg]] fra [[Skt. Pauls Kirke]] til [[Dalgas Avenue]] efter sig, så den fik navnet [[Hans Broges Gade]].

I oktober 1910, to år efter Hans Broges død, blev der af "''Aarhus Borgere og mange gode Mænd rund om i Landet''" rejst en statue af ham ved [[Tietgens Plads]]. Selv da Broge endnu levede var der fra offentligheden forslag om at opstille en statue af den store købmand. Trods den lokale begejstring for Broge var det dog først efter hans død i 1908, at forarbejdet til en egentlig statue blev påbegyndt. Det var [[Aarhus Handelsforening]] særligt fortaler for, da de ved deres årlige generalforsamling i december 1909 indsamlede penge til statuen, der allerede på dette tidspunkt var under udarbejdelse. Aarhus Byråd godkendte i juni 1910 den foreliggende indstilling fra [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] om opstilling af et "''Mindesmærke for Købmand Hans Broge''" ved Tietgens Plads, der skulle omkranses af et kønt lille parklignende anlæg med træbænke. Statuen blev modelleret af billedhuggeren, [[Aksel Christian Henrik Hansen]], bronzearbejdet udført af den københavnske bronzestøber Rasmussen og granitarbejdet af det ligeledes københavnske entreprenør- og stenhuggerfirma Hans & Jørgen Larsen. Selve statuen endte med at blive næsten 5 alen (ca 313 cm) høj, mens soklen blev 4 alen (251 cm) høj. Med placeringen ved Tietgens Plads kunne Hans Broges bronzeskikkelse stå og skue ud over gaden, der ni år forinden var blevet opkaldt efter ham.

Også i [[Brabrand]] kan man i dag se spor efter Hans Broge. Området, som i dag kaldes [[Hans Broges Bakker]], var tidligere hjemsted for Hans Broges sommerbolig. På den tilhørende grund fik han anlagt et stort anlæg, som han i 1901 skænkede kommunen. Området blev efterfølgende benyttet som festplads. Hans Broges villa blev nedrevet i 1987, men til gengæld kan man stadig finde [[Hans Broges Vej]] i Brabrand.

Desuden lagde Hans Broge navn til passagerfærgen, der sejlede mellem Aarhus og København fra 1939 til 1969.

=== Hans Broge i privaten ===
Om Hans Broge privatliv vides ikke meget. Et enkelt brev skrevet til sønnen, [[Henrik Broge (1860-1899)|Henrik]], og nogle beretninger fra Broges sidste lærling er med til at belyse, hvordan Hans Broge var som menneske. 

Derudover er bevaret en stor brevsamling fra købmand og senere direktør for [[Aarhus Privatbank|Privatbanken]] [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] til vennen, Carl Ploug, der var redaktør på Fædrelandet. I flere breve nævnes Hans Broge, og brevene er med til at give et andet billede af ham. 

I forbindelse med en privat middag skrev Ploug blandt andet:<br>
: 02.03.1874 - ''”Broge er overmaade livlig og da han tillige er heftig, saa have [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Nors]] og jeg stor Morskab ud af at drille ham og skjønt vi kun var 6 tilbords, var skaalernes Tal mere end det dobbelte – Halvten spydige – venskabelige med mere eller mindre morsomme Hib til nye og gamle Synder”''

At Skovby ikke nødvendigvis havde de højeste tanker om Hans Broge, ses blandt andet ved dette brev:<br>
: 02.12.1873 - ''”Broge, der ellers holder sig til den sidste Spalte havde formelig studeret den (en bestemt politisk artikel) og talte længe med mig om ’Fædrelandet’s Fortrinlighed – hvad han slet ikke forstaar sig paa.”'' 

Ligeledes skrev Skovby til Ploug om Hans Broges sølvbryllup:<br>
: 10.10.1874 - ”I dag fejrer Kong Hans sit sølvbryllup … Et Forsøg paa at faa Byraadet til at komplimentere Brudeparret myrdede ogsaa Nors og jeg, da dette dog ikke bør begynde paa at forherlige Familiefestligheder.”

Hans Broges datters forlovelse med latinskolens [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lunds]] søn, blev også viderebragt til Carl Ploug: <br>
: 06.06.1876 - ''”Den yngste elskværdige Datter havde nemlig forelsket sig i en Laban – en Søn af den pjaltede Rektor Lund, hvis anden Søn er en liderlig Procurator her i Byen … Det var et Balbekjendtsakb, og hun lavede et ”Ideal” af ham, da Faderen var imod Partiet…”'' Heldigvis for Hans Broge skriver Skovby videre, at da datteren ''”fik ham paa nært Hold, opdagede hun heldigvis, at han er en Pjalt, og hævede partiet.”''

=== Familie ===
* Hustru [[Inger Kirstine Broge]] f. Broch, gift 10. oktober 1849 i Randers, død maj 1894 efter faldulykke. Datter af proprietær Hans de Hemmer Brock og hustru Severine Møller.
* Datter [[Anna Sophie Mønsted]] – gift med [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]
* Datter [[Severine Rømer]] – gift med [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)|Christian Rømer]]
* Datter Bertha Broge – død 9 år gammel 22.10.1870
* Søn [[Henrik Broge (1860-1899)]] – født 23.02.1860 – død 09.02.1899 af tuberkulose
* Søn [[Hans Broch Broge]] – død 05.01.1921 (68 år), far til [[Hans Carl Broge (1882-1959)]]
* Søn Niels Broge – død 3½ år gammel af strubehoste 21.05.1860
* Mor Anne Sophie Broge f. de Hemmer – død 23.06.1874 (87 år gammel)
* Far Niels Broge, skipper – død ved drukneulykke i 1828

===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* Havnekommissionen 1857-68
* [[Forskønnelseskommissionen]] 1861-62
* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening for arbejderklassen 1866
* Amtets overskattekommission 1867
* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68
* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandforsyningen]] 1867
* Udvalget for vejvæsenet 1869
* [[Havneudvalget]] 1869, samt Bestyrelsen for [[Ryombanen|Århus-Ryomgård Jernbane]] 1875

== Hans Broge på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107456 Hans Broge]}}

== Kilder og litteratur ==
* Finn H. Lauridsen, Hans Broge – Købmand og igangsætter i De skabte Aarhus, Århus Byhistorisk Udvalg, 1991
* Århus – Byens borgere, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Peter Nilsen, Sejr i stiften – En citatbibliografi, Statsbiblioteket 1989
* Aarhus Byråds forhandlinger: 05.05.1881, 26.03.1908, 02.06.1910 (J. Nr. 158-1910).
* Århus Stiftstidende 23.05.1860, 29.01.1867, 05.01.1968, 24.10.1870, 26.06.1874, 10.10.1874, 09.02.1899, 05.12.1907, 25.03.1908, 26.03.1908, 30.03.1908, 01.04.1908, 01.12.1909, 03.06.1910, 17.10.1910, 06.01.1921
* Brevsamling fra Harald Skovby til Carl Ploug i Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

== Eksterne links ==
<li>[http://aarhusfilm.dk/video/49226778 Film fra Hans Broges begravelse]
<li>Lundskovs slægtsdatabase - [https://lundskov.dk/kongehus/getperson.php?personID=I15388&tree=treeroyal Europas Konger og Fyrster, Adel og Borger]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]