Se kilde til Foreningen til Arbejderboligers Opførelse

I løbet af vinteren 1867-68 blev de første forberedelser truffet til oprettelsen af Foreningen til Arbejderboligers Opførelse. Foreningens liv blev kortvarigt, og allerede 4. marts 1870 opløses den. Tilgengæld kommer foreningen til at fungere som forløberen for den levedygtige [[Arbejdernes Byggeforening]].

Motivet er at skaffe ”gode, sunde og billige” boliger til de mange tilflyttende arbejdere Aarhus tager imod i disse år, og initiativtagerne henter særligt inspiration fra Arbejdernes Byggeforening i København, stiftet 1865, og lignende engelske foretagender. Planen er fra starten at opføre små to-familiers boliger, der med tiden kan overgå til lejernes ejendom.

===Stiftelse===
Ved en generalforsamling på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] 3. april 1868 konstitueres foreningen med en kapital på 11100 rigsdaler, der er tilvejebragt ved tegnelse af 111 aktier á 100 rigsdaler stykket. Ved samme lejlighed vælges en bestyrelse, der kommer til at bestå af apoteker [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]], tømrermester Andersen, provst Bendix, købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], købmand [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Hans Madselius Ellermann]], købmand [[Rasmus Lassen (1822-1876)|R. Lassen]], [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|rådmand Liisberg]], murermester Lund og kancelliråd [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]].

Foreningens, og særligt bestyrelsens, medlemmer udgøres således af det, der i [[Aarhus Stiftstidende]] meget rammende kaldes for ”Storborgere”. Bestyrelsen er da også sammensat af en påfaldende række af fremtrædende medlemmer af byens forretningsdrivende, foruden flere tidligere og daværende medlemmer af borgerrepræsentationen – herunder ikke mindst borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], der bliver en del af bestyrelsen i løbet af 1868. Med avisens ord handler de ud fra ”Hjerte for Arbeiderne og god vilje til at virke for dem”, og flere af foreningens initiativtagere er da også kendte filantroper.

===Foreningen opløses===
Forenngens liv bliver dog trods de gode intentioner kortvarigt. Efter at arbejdet næsten har stået stille i 1869, bryder en række uenigheder internt i foreningen ud i starten af 1870. Disse kulminerer på en generalforsamling 4. marts, hvor det med 24 mod 20 stemmer vedtages at nedlægge foreningen, på trods af, at der allerede er købt en grund til formålet udenfor [[Munkeport]]. Forud for dette har der med en lang række læserbreve i Aarhus Stiftstidende, i løbet af februar og marts, fundet en længere diskussion sted mellem på den ene side bestyrelsen og menige medlemmer. Udover kritik af bestyrelsens arbejdstempo går kritikken først og fremmest på de planlagte boligers husleje, der forudsiges at ville blive i størrelsesordenen 50-60 rigsdaler – en pris der ifølge læserbreve er 10-20 rigsdaler for høj.

==Kilder==
Aarhus Stiftstidende den 27/11-1867, 3/4-1868, 14/4-1868, 27/1-1870, 2/3-1870, 3/3-1870, 5/3-1870

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]