Se kilde til Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)

[[Fil:Emanuel Sejr og Ib Carlo Magnussen, fotograf Børge Venge, 1957.jpg|350px|thumb|right|Emanuel Sejr (i midten) fotograferet i forbindelse med fratrædelsen fra stillingen som overbibliotekar for [[Statsbiblioteket]]. Sejrs efterfølger på posten var den blot 33-årige [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)]] (til højre).]]

'''Emanuel Jensen Sejr''' (født den 29. september 1891 i Nølev ved Odder, død den 17. januar 1980 i Aarhus) var en af Aarhus' mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for [[Statsbiblioteket]] i byen og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk. 

Han var søn af lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951).

Gift ved borgerlig vielse i 1920 i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).

===Lærersønnen fra Nølev===
Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved [[Katedralskolen]] begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig til rette i København.
  
Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at lægge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Emanuel Jensen Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket. 

Det var absolut ikke rampelyset, Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge chefstillingen. Et job, som han nærmest - grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt - var selvskreven til.

Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]] fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev [[Aarhus Universitet]]s bibliotek. 

At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på [[Vester Allé 12]], som dengang husede Statsbiblioteket, egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil, at der fra flere sider var modstand mod Statsbibliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation - altså overcentralbibliotek - for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbibliotek. Det var en uset konstruktion, som Sejr fik kæmpet hjem.  

===Tårnet og taburetten===
Emanuel Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. [[Universitetsparken]] var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til [[Statsbibliotekets bogtårn|Bogtårnet]] afleveret til ministeriet.

Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)|Ib Carlo Magnussen]], skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. "Taburetklæberiet lå ikke for mig", som Sejr senere har udtalt.  

Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor. 

===Lokalhistorien kaldte===
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion: de lokalhistoriske studier.  

Han havde siden 1920'erne indsamlet et enormt og imponerende kartotek over store og små begivenheder i Aarhus' historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortiden skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970'erne blev [[Sejrs Sedler]] renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved [[Aarhus Stadsarkiv]]. 

Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i hans liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket for det eneste, han efterlod sig, som kunne bruges af andre. 

Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek. En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i luften med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gaden godt bundet ind. Turen var kommet til ham også. 

Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920'erne som en jordnær, økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev, kom interessen, og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler. 

Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus' historie, firbindsværket Aarhus gennem Tiderne, som udkom i 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] blev indviet.

===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade===
Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live. Den ære tilfaldt dog Emanuel Sejr. [[Biblioteksgade]] mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]] blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]].

Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og [[Nordre Kirkegård]]. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i [[Retsbygningen|arresten]] kunne jo heller ikke protestere. 

Selv om Emanuel Sejr altid lagde hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.

===Andre hverv og interesser===
Emanuel Sejr sad i [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, og var i 1956 blandt initiativtagerne til [[Århus byhistoriske Udvalg]] sammen med overarkivar [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], byrådsmedlem og senere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker [[Aage Bredsted]]. Desuden var Sejr fast musikanmelder på [[Århus Stiftstidende]].

Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.

== Emanuel Jensen Sejr på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=100701 Se arkivalier omhandlende Emanuel Jensen Sejr i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 28. september 1941 
*Århus Stiftstidende 28. september 1951
*Århus Stiftstidende 18. september 1966
*Århus Stiftstidende 28. september 1991
*Demokraten 28. september 1966
*Berlingske Tidende 19. januar 1980
*Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
*Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
*Kirkebog Nølev sogn

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]