Se kilde til Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

'''Axel Johannes Høeg-Hansen''' (født den 27. juni 1877 på Frederiksberg, død den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk) var arkitekt.

Han var søn af overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift i 1909 med lnga Pauline Liggern Hansen (1876-1954)

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].  

=== Stadion og Regina-bygningen ===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]]. 

I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.

Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

Det aarhusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===

[[Fil:Axelhoeg raadhus.png|thumb|right|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]]

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.  

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen. 

[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte ham hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezas Vej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønder Allé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930) 
* [[Park allé]] 1-15 (1931) 
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931) 
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932) 
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934) 
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936) 
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936) 
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939) 

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109325 Se arkivalier omhandlende Axel Johannes Høeg-Hansen i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977. 
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]