Abraham Lewis (1797-1853)
Abraham Lewis var jødisk købmand i Aarhus i 1820'erne og 1830’erne, senere bogholder og trådhandler i København.
Søn af hosekræmmer Moses Levy og hustru Esther Levy.
Abraham Lewis havde fire helsøskende, madam Frederikke Fürst, jomfru Eline Wilhelmine Ludwigs, der delvis var bosat i København og Aarhus, skomager i Aarhus Joseph Ludwigs og købmand Christian Ludwigs i St. Petersborg. Han havde desuden en halvbror, Georg Cantor, der også var handlende i St. Petersborg. Lewis var således den eneste, der beholdt stavemåden fra faderens efternavn.
Rejsende opkøber for Rée
Lewis blev i 1812 ansat som rejsende opkøber for det store aarhusianske handelshus Hartvig Philip Rée og Co., ledet af købmanden af samme navn, der tillige var den førende skikkelse i det jødiske samfund i byen. Han opkøbte korn og andre landbrugsprodukter og knyttede de første forbindelser til førende handelshuse i provinsen og andre steder. I 1825 havde han samlet midler sammen til at nedsætte sig som selvstændig købmand og fik borgerskab.
Etablering af egen forretning
Lewis afslørede tidligt en stærk ambition om at udvikle sin forretning til noget stort, og i løbet af få år oparbejdede han en forretning, der opkøbte landbrugsprodukter over det meste af Jylland. Korn var en stor vare, og i 1834 foretog han med den russiske generalkonsul i Københavns mellemkomst enorme opkøb til den kejserlige russiske regering. Fra 25 jyske byer fra Flensborg til Frederikshavn samlede han 55.098 tønder rug, 2.300 tønder mel, 800 tønder byg og 350 tønder boghvedegryn. Kornet blev fragtet på skibe skaffet blandt andet i Kiel og Hamborg.
Ellers var hans foretrukne vare uld, som han især afsatte til sin faste handelsforbindelse, Samuel Cohen i Ringkøbing, og lod transportere tværs over Jylland i hestevogn. Uld og huder blev for en stor dels vedkommende indkøbt ved prangere, der opererede i et større opland rundt om Aarhus.
Overtager købmandsgård i Mejlgade
I 1830 overtog han købmandsgården på Mejlgade 19 beliggende på hjørnet af Mejlgade og Graven. I Aarhuus Stiftstidende bekendtgjorde han:
- ”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade [Mejlgade] og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”
I borgerlig henseende gjorde Lewis sig også gældende, om end han aldrig blev – eller ønskede at blive – lukket ind i de inderste cirkler i købstaden. Han havde enkelte borgerlige ombud, men ikke nogen fremtrædende poster, og i borgerskabets klub, Polyhymnia, gjorde han sig upopulær ved at bryde etiketten. I 1834 blev han udnævnt til hannoveransk vicekonsul, hvilket dog fortrinsvis var en honorær titel, da hans handel med Hannover var stort set ikke-eksisterende.
På dette tidspunkt var Lewis endnu ugift, men husstanden var ikke desto mindre ganske stor, og i 1834 omfattede den en handelsbetjent, to handelslærlinge og to piger foruden hans mor, Esther Cantor.
Fallitten i 1837
Lewis formåede på trods af sin økonomiske fremgang aldrig at komme ud af den kapitalmangel, der var en fast indbygget trussel i datidens handelssystem. Den store kontant-, bytte- og kontohandel, som fandtes mellem forretningsforbindelser, men også kendetegnede bondehandelen, gjorde selv de største handelshuse sårbare over for cykliske udsving. Den langsomt arbejdende vekselfinansiering og manglen på danske banker trak i samme retning.
I 1837 ramtes Aarhus som resten af Danmark af en international kreditkrise, der blev forstærket af en rigelig kornhøst, der fik priserne til at styrtdykke. Lewis gik fallit. Hovedkilden til fallitten var, at han havde bundet sine vekselforretninger alt for stærkt til en enkelt diskontør, E. Samter i Hamborg, der også gik ned.
En række andre prominente købmænd i byen blev også ramt af konkurs, heriblandt Marcus G. Bech, Jens Meulengracht og P. Herskind junior. Mens disse kom på fode igen, lykkedes det ikke Lewis.
.jpg)
Fallitboet var under behandling 1837-1840. Auktionerne over hans bohave afslørede, at Lewis havde indrettet sig dyrt og godt. I 1835 havde han tillige sammen med vennen, politiassistent og senere byfoged Jørgen Nielsen (1789-1853) købt Hvitvedgaard i Thorsager. Gården lykkedes det boet at få solgt i 1838. Som gængs er og var, blev de kreditorer, der havde prioriterede gældskrav, først betalt. Det lykkedes. Værre med den almindelige handelsgæld, der kun blev indfriet med 18 procent.
Gældsfængsel
Kort tid efter fallitten, 1. februar 1838, spændte Lewis’ hidsige temperament ben for en ærefuld retræte til det gode selskab. Købmand Frederik Clemens Döcker, der havde en gældspost i fallitboet, fornærmede Lewis under et ophold i Polyhymnia, og for dette brud på klubbens regler fik Lewis idømt Døcker en bøde på 20 rigsdaler. Døcker tog sin hævn ved at foranledige Lewis indsat i gældsfængslet, som udgjordes af den såkaldt ”fine arrest” på rådhuset. Det er uvist, hvor længe Lewis sad her, men han kom først ud, da byfoged Jørgen Nielsen fik klinket skårene mellem de to.
Sidste leveår i København
Lewis havde helt oplagt ikke nogen fremtid i Aarhus, og i 1840 figurerede han for sidste gang i byens folketælling. Da han dukkede op i folketællingerne næste gang, i 1845 og 1850, var han bosiddende i København og var blevet gift med sin kone, Christine. Han antog navneformen Levy/Levin som størstedelen af den øvrige familie og var da også ansat som bogholder under "Fa. A. Lewis Kjøbenhavn". Hans kone var underholdt af ham, men i 1850 arbejdede hun på Kronborg Geværfabrik.
Lewis døde i 1853 og blev begravet på den jødiske gravplads i Møllegade under navnet Abraham Moses Levy. I mellemtiden var han blevet trådhandler, men han stod dog opført som hannoveransk konsul i Hof- og Statskalenderen frem til sin død.
Arkiv
Abraham Lewis’ handelsarkiv findes i Statens Arkiver.
Litteratur og kilder
- Frandsen, Allan: Bonden og købmanden, i Fortid og Nutid 1987, s. 1-20, https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47377/88056
- Finn H. Lauridsen, Købmand i Århus Abraham Lewis, i Vagn Dybdahl, Bernhardt Jensen og Emanuel Sejr (red.): Seksten Århusrids: tilegnede Svend Unmack Larsen 23. september 1953, s. 183-203. Aarhus 1953
- http://www.sejrssedler.dk/
- Dansk Demografisk Database / folketællinger og Nygaards Sedler
- tom.brondsted.dk
