Victor Brabrand (1868-1945)

Fra AarhusWiki

Grosserer Victor Brabrand, født den 22.11.1868 - død 25. december 1945, begravet i Hellerup.

Søn af Manufakturhandler i Nykøbing Falster Jørgen Christian Frederik Brabrand og Marie Vilhelmine Sidenius.

Victor Brabrand blev den 2.11.1896 gift med Kirstine Bodil Ormslev, født 11.12.1874 som datter af købmand og fabrikant Jens Sørensen Ormslev

Victor Brabrand var ansat i engrosfirmaet Carl Bertelsen & Co., der havde hjemme i købmandsgården på Mejlgade 7. I 1902 overtog Brabrand både købmandsgården og virksomheden fra grundlægger Carl Bertelsen (1842-1916). I 1918 optog Brabrand sin mangeårige repræsentant Carl Christian Aagaard som kompagnon, og denne drev fra 1919 firmaet videre alene.

Kilder