Vestre Ringgade

Fra AarhusWiki

Vestre Ringgade ligger i den indre by. Gaden går fra Ringgadebroen til Langelandsgade.

En byplan fra 1919 skitserede et ringgadeforløb, og dette blev stort set fulgt ved det senere anlæg. Navngivet i 1931. De første jordarbejder blev påbegyndt i 1933 mellem Silkeborgvej og Viborgvej, og tre år efter blev dæmningen anlagt fra Århus Å til Ringgadebroen, der var under opførelse. Året efter gik man i gang med betonstøbningen på strækningen fra åen forbi Silkeborgvej og Viborgvej og frem til Paludan-Müllers Vej. Der blev i 1938-1939 bygget en tunnel til underføring af Peter Holms Vej. I 1938 blev sidste etape frem til Langelandsgade påbegyndt. Rundkørslen ved Viborgvej blev endeligt fastlagt i 1939, hvilket afspejler sig i konkave afskårne hjørner i etageboligbebyggelsen, der blev opført dette år øst for ringgaden. Da man i begyndelsen af 1960’erne havde lavet ‘grøn bølge’ på det nordligste forløb af ringgaderne, lå rundkørslen som en forhindring sydpå, hvorfor man besluttede at sløjfe denne. I november 1966 blev signalanlægget koblet sammen med ringgadernes øvrige trafiklys, og man kunne nu køre i ‘grøn bølge’ fra Marienlund til Harald Jensens Plads eller omvendt.

Vestre Ringgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestre Ringgade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018