Thorkild Bjørnvig (1918-2004)

Thorkild Strange Bjørnvig var en aarhusiansk forfatter og et vigtigt medlem af 1950’ernes litterære kreds omkring tidsskriftet Heretica.

Født 2. februar 1918, død 5. marts 2004.

Søn af fabriksinspektør Theodor Frese Pedersen Bjørnvig og hustru Adda Thomine Hummel Jensen.

Barndom i Risskov og Aarhus

Bjørnvig blev født i Mejlgade i Aarhus i 1918. Familien flyttede jævnligt under Bjørnvigs barndom, og man kan i hans erindringsbog, Solens have og skolegården (1983), læse om blandt andet familiens bolig i Risskov nær Asylvej og flere minder fra midtbyen i 1920’erne og 1930’erne.

Bjørnvig blev student fra Aarhus Katedralskole i 1938 og læste derefter sammenlignende litteraturhistorie ved Aarhus Universitet sammen med bl.a. de senere forfatterkollegaer, Tage Skou-Hansen (1925-2015) og Bjørn Poulsen. Han blev magister i 1947. Gymnasie- og studieårene er ligeledes beskrevet i henholdsvis Hjørnestuen og månehavet (1984) og Jordens Hjerte (1986).

Heretica

Efter endt studietid flyttede Bjørnvig til Vedbæk, hvor han blev en del af kredsen omkring tidsskriftet Heretica. Han var sammen med Bjørn Poulsen tidsskriftets første redaktører fra 1948-49. Senere blev også den gamle studiekammerat Tage Skou-Hansen (1925-2015) redaktør for tidsskriftet. I tiden efter krigen var ungdommen præget af en stor skepsis over for samfundets ideologier, og Heretica havde sit udspring i denne kulturkrise. De unge forfattere og tænkere søgte mod kunsten, som de dyrkede med en næsten religiøs tilbedelse. Tidsskriftet kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, og kredsen talte fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen, Frank Jæger og Paul La Cour.

Bjørnvig debuterede samtidig som digter med digtsamlingen Stjærnen bag Gavlen i 1947. Den tidlige periode af forfatterskabet tæller desuden digtsamlingerne Anubis (1955) og Figur og Ild (1959), Vibrationer (1966) og Ravnen (1968). Han er en mere klassiskskolet digter end flere af de samtidige forfattere, og holder fast ved både rim og metrik i en verden, som ellers er i opbrud. Man ser også den store inspiration af den tysksprogede poesi i forfatterskabet, som også tæller oversættelser af blandt andet Friedrich Hölderlin, Rainer Maria Rilke og Gottfried Benn til dansk.

Ved siden af forfattergerningen var Bjørnvig også en stor akademiker. I 1964 blev han dr. phil. ved Aarhus Universitet med doktordisputatsen Kains Alter, der omhandlede forfatteren, Martin A. Hansen, som ligeledes var tilknyttet Heretica. Hovedtesen var, at Martin A. Hansens forfatterskab byggede på en uforsonlig konflikt mellem kunst og kristendom, der til sidst bragte forfatterskabet til ende. Disputatsen udløste stor debat inden for både litteratur og teologi.

Fra 1960 var han medlem af Det Danske Akademi. I 1979 blev han æresdoktor ved Lunds Universitet.

Pagten med Karen Blixen

Privat har der været stor interesse for Bjørnvigs liv, og det er særligt det nære venskab med forfatterkollegaen, Karen Blixen, som der er blevet gravet i gennem årene.

Bjørnvig har selv udgivet et kapitel til historien med erindringsbindet Pagten (1974), der omhandler den pagt, han indgik med forfatterinden i 1950. I de fire efterfølgende år lagde den unge, lovende digter sit liv i den ældre forfatterindes hænder, hvilket resulterede i, at Bjørnvig flyttede fra sin daværende kone, Grethe Bjørnvig, som han havde et lille barn med.

En tredje kvinde kom dog i vejen for pagten med Blixen. Bjørnvig forelskede sig i en bekendt af Blixen, Benedicte Jensen, der dengang var gift med forretningsmanden, Knud W. Jensen, som var den økonomiske drivkraft bag Heretica-kredsen.

Forholdet endte ulykkeligt, og førte til Benedicte Jensens skilsmisse fra Knud W. Jensen og senere selvmord, samt til Bjørnvigs egen skilsmisse fra konen, Grethe Bjørnvig, i 1969. Detaljerne var i mange år ukendte for offentligheden, og det var først med Jørgen Stormgaards bog, Blixen og Bjørnvig, i 2005, at der blev sandt navn på Bjørnvigs elskerinde.

Samsø og økologi

Efter den turbulente tid blev Bjørnvig i 1970 gift med politikeren Birgit Bjørnvig, som han fra 1973 bosatte sig med på Samsø i et hus i Nordby Bakker. Der opstod herefter et skifte i forfatterskabet, da Bjørnvig, som en af de første danske forfattere, begyndte at beskæftige sig med økologien. Det resulterede i to digtsamlinger med undertitlen "miljødigte", Delfinen (1975) og Abeguder (1981). De markerede en mere idealistisk periode i Bjørnvigs liv, hvor han protesterede stærkt mod forurening og naturødelæggelse. Han gjorde sig også bemærket som debattør i samfundet, og udgav i 1978 essaysamlingen, Også for naturens skyld: økologiske essays.

Han døde i 2004 og ligger begravet på kirkegården i Nordby.

Litteratur og kilde

• Thorkild Bjørnvig: Solens have og skolegården, erindringer 1918-33 Bestil materiale
• Thorkild Bjørnvig: Hjørnestuen og månehavet, erindringer 1934-38 Bestil materiale
• Thorkild Bjørnvig: Jordens hjerte, erindringer 1938-1946 Bestil materiale
• Thorkild Bjørnvig: Ønsket, erindringer 1946-48 Bestil materiale
• Thorkild Bjørnvig, Gyldendal - Den Store Danske
• "En rørende og tragisk kærlighedshistorie" om Thorkild Bjørnvig og Benedicte Jensen, Kristeligt Dagblad d. 6. november 2013, af Nils Gunder Hansen