Teater Katapult

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Salen på Teater Katapult, Godsbanen.

Teater Katapult er et eksperimenterende teater i Aarhus.

Det blev stiftet af Torben Dahl i 1995 og var fra starten et kontroversielt alternativ til de øvrige scener i Aarhus. Det blev i 2002 indlemmet i Byens Åbne Scene og havde til huse i Rosensgade 11. Samtidig oprettede Katapult en såkaldt ”Dramatisk Fertilitetsklinik”, der skabte en stærkere base for teatrets specialisering inden for "fødselshjælp" til ny dansk dramatik.

Det skete under mottoet ”Risiko for kulturchok”, og mange af deres forestillinger har været debatskabende, heriblandt Christian Lollikes ”Dom over skrig” fra 2004 og ”Manifest 2083” i 2012. På teatrets ”Dramatikerlab” optages og udklækkes nye dramatiske talenter.

I 2012 flyttede Teater Katapult til Godsbanen i Skovgårdsgade, Aarhus' kulturelle smeltedigel for kunst og kreativitet.

Se også

Litteratur og kilder