Skjoldhøj Kirke

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skjoldhøj Kirke.
Fotograf: Peter Thyssen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.

Skjoldhøj Kirke er bygget i 1984 og tegnet af Friis og Moltke med den traditionelle, gamle landsbykirke som forbillede. Beliggenheden på en bakketop minder ligeledes om ældre kirkers placeringer. Kirken ligger på Jernaldervej 425, hvor forstaden, Skjoldhøj, siden 1960’erne er vokset frem.

Kirkekomplekset består af kirke og sognegård, der forbindes af et våbenhus. Kirken har ligesom romanske kirker en klar inddeling i skib, kor og tårn og er adskilt fra våbenhuset af en stor foldevæg, der kan skubbes til side. Kirkerummet har et højt, skrånende bjælkeloft, der er malet korngult, og gulvet består af gul-orange teglsten. Sidevæggene, der er beklædt med rustikke, blåmalede brædder, er langs endevæggene og loftet omkranset af lange bånd af vinduer, som giver et naturligt lysindfald.

Kunstneren, Emil Gregersen, står bag udsmykningen af kirkens altervæg, farvekompositionen på foldevæggen til våbenhuset og kirkesølvet. Døbefonten er tegnet og fremstillet af stenhugger, Paul Erland, og messehaglerne er tegnet og vævet af Flemming og Inge-Lise Bau.

Se også

Skjoldhøj Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skjoldhøj Kirke

Litteratur og kilder