Rasmus Christian Madsen

Fra AarhusWiki

Teolog, lærer og provst (født i Brylle, Odense 1845 - død i København 1916).

Rasmus Christian Madsen fødtes i Brylle udenfor Odense og var søn af en husmand og farver. Madsen tog lærereksamen i 1865 og virkede som lærer frem til 1888, hvor han først blev kandidat i teologi og kom siden til Hasle i 1900 fra Hald-Kærby, hvor han var provst.

Skønt Madsen ikke arbejdede som provst i Hasle, assisterede han den dengang siddende stiftsprovst Lindhardt i dennes embedsforretninger. Og som gammel lærer var han yderst interesseret - og beskæftiget med - skolevæsenet. Han tog sin afsked med Hasle Sogn i 1915 og flyttede til København, hvor han døde d. 17. august 1916.

Kilder

  • Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad