Northside Festival

Fra AarhusWiki

Den aarhusianske byfestival Northside Festival løb af stablen for første gang i juni 2010. Allerede det første år var 5000 festivalgæster mødt op på Tangkrogen for at overvære koncerter med bands som Veto, Nephew, Mew, Turboweekend med flere.

Da Northside Festival skulle afholdes for anden gang, var der allerede sket meget. Festivalen var flyttet til Ådalen ved Søren Frichs Vej, og var blevet udvidet til at strække sig over to dage. Derudover havde festivalen fået et mere internationalt præg. Festivalen lægger sig bevidst op ad de to tyske festivaler Hurricane Festival og Southside Festival, og har det rockede tema til fælles med disse. Man har desuden valgt, at afholde festivalen tæt på de to tyske festivaler, for derved på længere sigt at få mulighed for i fællesskab at booke kunstnere til at optræde. Det overordnede mål for festivalen er over tid at blive Danmarks mest innovative festival med stor grad af deltagerinddragelse.

Efter to år uden festival pga. Corona blev festivalen i 2022 afholdt på den nye eventplads i Eskelunden.

Henvisninger