Niels Bohrs Vej

Fra AarhusWiki

Niels Bohrs Vej er en vej, som ligger i Rosenvang, Viby. Vejen ligger mellem Christian X’s Vej og Kastanievej.

Navnegruppe af berømte opfindere i Rosenvang i Viby.

Oprindelig navngivet Holger Drachmanns Vej i 1913, men i 1940 ændret til Niels Bohrs Vej efter den danske fysiker Niels Henrik David Bohr (1885- 1962). Han var født i København. Professor ved Københavns Universitet 1916-1956. Han har helt afgørende udviklet den moderne atomfysik. I 1913 opstillede han to revolutionerende teser: Atomerne kan eksistere i tilstande med veldefineret energi. Atomerne kan gå fra én energitilstand til en lavere energitilstand under udsendelse af stråling. Han forklarede efterfølgende grundstoffernes fysiske og kemiske egenskaber, så de kunne ordnes i det, vi kender som det periodiske system. Modtog i 1922 Nobelprisen i fysik. Senere forklarede han nye teorier, som han kaldte kvantemekanikken, komplementaritetsprincippet, væskedråbemodellen, teorier om atomkerners omdannelse ved spaltningsprocesser. Efter Anden Verdenskrig forsøgte han forgæves at skabe åbenhed omkring atomenergiens udnyttelse. Modtog Elefantordenen i 1947.

Niels Bohrs Vej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Niels Bohrs Vej

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018