Morten Madsen (1596-1643)
Morten Madsen var biskop over Aarhus Stift i perioden 1626-1643.
Født i 1596 i København, død 16. eller 17. oktober 1643 i Aarhus.
Søn af bager Mads Nielsen.
Gift i 1623 med Kirstine Hansdatter (1602-1672), datter af borgmester Hans Villumsen og Ingeborg Frederiksdatter Leiel, der hørte til den helsingørske patricierslægt Leiel. Med sin hustru fik Morten Madsen bl.a. to sønner, der senere påtog sig den latinske udgave af moderens navn, Lælius.
Morten Madsen blev student i 1613 og magister ved Københavns Universitet i 1621. En kort tid herefter var han rektor i Sorø samt lærer for nogle af Kong Christian den 4.'s og Kirsten Munks børn. Formodentlig som belønning for sin tjeneste for kongen, blev han i 1622 udnævnt til slotspræst på Frederiksborg, hvorfra han i 1624 blev forfremmet til kongelig konfessionarius.
I 1627 beskikkede kongen ham direkte til biskop i Aarhus, men det lader til, at han snart derefter ikke var lige så vellidt blandt eliten, som han tidligere have været. Eksempelvis fik han flere gange tilrettevisninger, dels fordi han skulle have været ligegyldig i sit embede ved ikke at holde tilstrækkeligt opsyn med sit stift, dels fordi han skulle have gjort sig skyldig i overgreb. En del af forklaringen er muligvis også, at Morten Madsen ikke var så ivrig, som kongen kunne ønske, når han forholdsvis ofte blev pålagt den delikate opgave at være budbringer mellem kongen og Kirsten Munk, som opholdt sig på godset Boller i Aarhus Stift.
I 1634 opnåede Morten Madsen en teologiske doktorgrad, og skulle især have været kyndig i de østerlandske sprog. Han forfattede også nogle tekster, men de fik ikke betydning på samme måde, som så mange andre bispers værker gjorde.
Efter Morten Madsen kom til Aarhus fik han selv og hans familie en del fjender i byen, bl.a. klokkeren ved domkirken, den satiriske forfatter Hans Hansen Skonning (1579-1651), og lensmanden Erik Grubbe (1605-1692). Der blev spredt onde rygter om biskoppen og ikke mindst hans hustru, der blev beskyldt for alverdens ting. Efter sigende skulle Erik Grubbe have stået bag en af anklagerne, da han ville hævne sig på Morten Madsens datter, efter hun havde afvist ham som bejler. Grubbe beskyldte derpå hendes mand, præsten Christen Nielsen Bundtz (-1679) i Aarhus, for at have haft en affære med bispinden, altså hans svigermor. Bispinden måtte tillige udstå anklager om at have bedrevet utugt og blodskam, fosterfordrivelse og barnemord og endda trolddom, hvorved hun skulle have forhekset sin mand, så han gik fra forstanden og døde. Anklagen om trolddom blev til en sag, der endte ved herredsdomstolen, som i 1649 frifandt bispinden. Hun flyttede efterfølgende til København.
Se også
Litteratur og kilder
- Dansk biografisk Lexicon på runeberg.org, http://runeberg.org/dbl/11/0018.html
