Middagssalen

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Middagssalen var beliggende i Rosensgade 28 i perioden ca.1930-1936. Værten var den tidligere landmand Anders Raundahl Sørensen, som i 1930 overtog lokalerne efter Rasmus Peter Jacobsen, der i en årrække havde haft Rutebil-Caféen på stedet.

Middagssalen var en afholdscafé, og Sørensen reklamerede for den i aviserne, blandt andet i Aarhus Stiftstidende i 1932; "Ingen behøver at sulte mere, da De kan hente 2 Retter Mad i 7 Dage for 4 Kr.". I 1935 lød tilbuddet på to retter mad med kaffe til 85 øre. Sørensen ville dog gerne udvide, og han søgte derfor bevilling til at udskænke alkohol, hvilket han fik i marts 1936. Herefter er det usikkert, hvordan det gik med caféen, og i slutningen af 1930'erne forsvandt den fra vejviseren.

Rosensgade 28 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67533

Litteratur & kilder

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 36-37