Købmandsgården Dynkarken 39-41

Fra AarhusWiki
Dynkarken 39-41 i 1959

Distriktsforstander Rasmus Malling (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43. Købmandsslægten Mallings ejendomme i Dynkarken og Spanien bliver her beskrevet i forhold til indretning og anvendelse, som erindringsskriveren husker dem fra sin barndom frem til tiden efter hans fars Niels Malling død i 1862.

Købmandsgården grundlagdes formodentlig med købmand Jens Andersen Schmidt (1736-1789)s køb af grunden Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 i forbindelse med hans første ægteskab i 1760, hvor han opfører den ældste del af købmandsgården i nr. 41. Gården bliver suppleret med en bagbygning i 1779. Udover købmandshandel i bred forstand har Jens formodentlig også haft brændevinsbrænderi.

Efter hans død gifter enken Magreta Pedersdatter Kaarsberg sig i 1794 med købmand Rasmus Nielsen Malling (1767-1826), og året efter i 1795 opfører de forhuset i nr. 39. Dette forhus bliver senere suppleret med en sidebygning.

Rasmus Nielsen Malling, senere blot Rasmus Malling, har succes i sin købmandsgerning og har skibe i søen. Under den store krise efter tabet af Norge i 1814 har han midler til i 1816 at opføre et nyt forhus og pakhuse på naboejendommen mod syd Dynkarken 43, matr. nr. 53. Forhuset bliver senere, efter hans død, omtalt som Enkesædet.

Gården ved Dynkarken 39-41, cirka 1900.

Sønnen Niels Malling får overdraget købmandsgården af sin mor i 1830, hvor han er blevet gammel nok til selv at være købmand. Niels er som sin far en foretagsom mand, der også har skibe i søen. I midten af 1800-tallet omstiller han brændevinsbrænderiet til dampbrænderi, en begyndende industrialisering der ellers betød døden for mange af de mindre brændevinsbrænderier.

Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.

Enken Mathilde Kirstine Malling (1819-1874) forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade, men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren John Gaarn Malling, der fra 1877 driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler Frederik Christian Dreyer, hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.

Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster Ernestine Mathilde Mallings erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til Den Gamle By.

Artikler

  • Købmandsgården Dynkarken 39-41, Århus, Den gamle By, Årbog 1953, s. 50-95
  • Torben Aastrup om Malling-slægtens købmandsgård og Rasmus Mallings barndom 1835-1855:

Købmandsslægten Malling

Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus