Jens Jefsen (1946-)

Fra AarhusWiki

Jens Jefsen er en dansk jazzmusiker, som hører til blandt eliten af jazzbassister fra Danmark.

Født i Bov i 1946.

Jens Jefsen er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med kontrabas som hovedfag i årene 1969-1973 og har siden 1969 været bosiddende i Aarhus.

Han var fast stævnedeltager på Vallekilde Højskoles årlige jazzstævner i perioden 1968-1974 og underviste på jazzstævnerne fra 1975 og flere år frem.

Jens Jefsen har siden 1970'erne spillet sammen med en række amerikanske jazzmusikere, som bl.a. tæller Dexter Gordon, Johnny Griffin, Ben Webster, Dizzy Gillespie, og Roy Elridge. Han har desuden spillet med i bands som Tears, Det Beskidte Dusin og Peder Pedersens Big Band.

Litteratur og kilder

  • Musikhus Aarhus' arkivæske 168, journalsag om Jens Jefsen 17/2 kl. 12-14 i cafeen.