Irakisk Kulturforening Al-Zahra

Fra AarhusWiki

Irakisk Kulturforening Al-Zahra er en shiamuslimsk forening i Aarhus, hvis formål er at kunne tilbyde shiamuslimer, især shiamuslimske børn, et socialt værested, hvor forskellige fritids- og sportsaktiviteter samt undervisning i arabisk sprog, religion og kultur kan foregå. De fleste af Irakisk Kulturforening Al-Zahras medlemmer tilhører de såkaldte Tolvere, som er den største og mest udbredte af flere retninger indenfor shiaislam, selv om foreningen også har nogle få sunnimuslimske medlemmer. Al-Zahra betyder den strålende og er et andet navn for Muhammeds datter Fatima, som var gift med Ali, der har givet navn til shiamuslimerne. Ifølge shiamuslimerne gav Muhammed lederskabet direkte videre til sin svigersøn og fætter Ali og til dennes slægt, hvorfra i alt 12 imamer skulle udpeges. Indenfor shiaislam eksisterer også andre mindre retninger, der er opstået som en følge af uoverensstemmelser omkring retmæssigheden (særligt hos den 5., 7. og 11. imam). Ifølge shiaislam skulle disse 12 imamer, oplyst af den viden, som Muhammed havde videregivet til dem, lede muslimer på den rette vej (islams). Den 12. imam, Muhammed al-Muntazar, har en særlig betydning indenfor tolvershiismen, hvor denne menes, i 874 e.v.t., at være draget i skjul. Tolverne venter på denne imams genkomst, og han betragtes således ikke som død, men som en person, der af Allah er blevet tildelt en meget lang levetid samt en særlig mission. Ved genkomsten skal den skjulte imam sikre retfærdighed på jorden og hjælpe hele menneskeheden med at finde den rette vej (islam). Imamen kaldes for al-Mahdi, ”den retledte”. Shiaislam adskiller sig traditionelt fra sunniislam ved at lægge vægt på en fortsat nyfortolkning af de muslimske kilder koran og sunna for at finde løsninger på nutidige problemer. Denne fortolkningspraksis kaldes idjtihad, der betyder ”anstrengelse” eller ”fortolkning”. De shiamuslimske lærde, de såkaldte mudjtahid’er, og de øverste lærde, marje’er, er uddannet på de shiamuslimske universiteter Hawza i al-Najaf i Irak og Qum i Iran, og disse fungerer som shiismens religiøse overhoveder. De lærde repræsenterer den skjulte imam, indtil denne kommer igen, og indenfor shiaislam er det påkrævet at følge en nulevende marje’as eller mudjtahids fortolkning af religiøse spørgsmål. Shiamuslimerne henviser ikke kun til de hadithsamlinger, som omhandler Muhammeds sædvane, men også til dem, der omhandler Ali. Indenfor shiismen kalder man ikke den religiøse bønneleder for imam, sådan som sunnimuslimerne gør. Hos shiamuslimerne kaldes denne i stedet for ”imam jamaa”. Jamaa betyder gruppe, og samlet refererer betegnelsen altså til personen, der leder gruppen af bedende muslimer i bønnen.


Gruppens historie i lokalsamfundet

De første shiamuslimer kom til Aarhus i første halvdel af 1980’erne, og i takt med at flere shiamuslimer er kommet til Aarhus, er der med tiden blevet skabt et decideret shiamuslimsk miljø i byen. På verdensplan er ca. 10 % af muslimerne shiamuslimer. Irakisk Kulturforening Al-Zahra blev stiftet i november 2002 af en gruppe herboende shiamuslimer ud fra et ønske om at skabe en lokal forening for shiamuslimer med tilbud om forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Foreningen blev stiftet som en slags erstatning for sportsforeningen Dar Ahlulbuiyt, der også var stiftet af herboende shiamuslimer (Dar Ahlulbuiyt eksisterede som forening i perioden fra ca. 1997 til 2002). Begrundelsen for at stifte en ny forening, gældende for nogenlunde den samme shiamuslimske medlemsgruppe, var et ønske om at udbrede foreningens fokus og aktiviteter i en bredere kulturel retning og ikke mindst få etableret et fast mødested (Dar Ahlulbuiyt-foreningen havde ingen lokaler).


Organisation

Foreningen har en lokal religiøs leder i form af en imam jamaa, som har studeret i Irak. Han bor i Aarhus og er fast tilknyttet Irakisk Kulturforening Al-Zahra. De har ingen decideret organisatorisk leder, men deres imam tager sig også af meget af det organisatoriske. Han afholder også bøn, giver undervisning, foretager vielser og er en vigtig person til løsning af konflikter internt i foreningen. Alt arbejde i forbindelse med foreningen er frivilligt.


Medlemmer

I forhold til brugen af foreningens lokaler i Brabrand skelnes der imellem to medlemskategorier: mænd og kvinder. Lokalerne deles, men benyttes på forskellige tidspunkter. Der arbejdes dog på at finde nogle selvstændige lokaler, som kan benyttes af foreningens kvinder. Det anslås af foreningen, at der er ca. 120 mænd tilknyttet, mens kvinderne tæller en smule færre (ca. 100-120). Antallet af medlemmer er siden 2002 fordoblet, hvilket forklares med, at flere folk i Aarhus er blevet opmærksomme på foreningens eksistens. Desuden har lejen af de faste lokaler muliggjort en stigning i antallet af medlemmer. Der er ikke et decideret ønske om vækst, men man ønsker flere medlemmer med viden om islam (f.eks. imam jamaa’er). De fleste af foreningens medlemmer er mellem 40 og 60 år og kommer hovedsageligt fra Irak. Udover irakere deltager også arabere, kurdere og tyrkere i foreningens aktiviteter. Der tales derfor udover dansk også arabisk, kurdisk og tyrkisk.


Økonomiske forhold

Alle udgifter i forbindelse med Irakisk Kulturforening Al-Zahra finansieres gennem medlemmernes kontingent. Udgifterne omfatter hovedsageligt leje af lokaler, men derudover også diverse aktiviteter for børn og unge. Foreningen er et godkendt trossamfund, men udover de privilegier, som dette medfører, modtager den ingen offentlig støtte.


Religiøs/spirituel praksis

Shiamuslimerne i Aarhus praktiserer islams fem søjler. Idet shiamuslimerne ikke har deres egen moské i Aarhus, foregår bøn og trosbekendelse enten privat eller i de sunnimuslimske moskéer i byen. Shiamuslimerne i Aarhus fejrer også de islamiske eidfester, Eid ul-Fitr, der afslutter fasten, og Eid ul-Adha, den store offerfest, der afholdes som en del af pilgrimsfærden. Begge fester afholdes privat, hvor de fleste deltager. De to eidfester varer som regel henholdsvis tre og fire dage, men varigheden er ikke helt fastlagt. Til festerne er der fælles bøn og spisning. Eidfesterne anses som gode anledninger til at besøge venner og familie og skabe en stemningsfuld atmosfære i hjemmet. Der er desuden tradition for, at man foretager særlige aktiviteter for børnene.

Udover denne praksis har shiamuslimerne nogle ceremonier og aktiviteter, der er særlige for dem, men som det ikke er religiøst påbudt at deltage i. Aktiviteterne betragtes ikke som religiøse i sig selv, men har et indhold, der forbindes med islam og med den shiamuslimske historie, som udgør en vigtig del af den shiamuslimske selvforståelse. Den største af disse er Ashura, der foregår årligt i muharram-måneden og udtrykker en respektfuld ihukommelse af Alis søn Husseins martyrium. Hussein led i år 680 e.v.t. døden i Kerbala i Irak som et led i kampen mellem sunni- og shiamuslimer om lederskabet efter Muhammed. Husseins død blev beordret af den sunnimuslimske kalif Yazid og anses derfor af shiamuslimer som et martyrium. Over syv dage mindes og deler shiamuslimerne Husseins samt profeten Muhammeds og forskellige imamers lidelser bl.a. ved at praktisere ta’zija. Ta’zija betyder ”medlidende deltagelse” og er den praksis, hvor shiamuslimerne gentagne gange slår sig selv med den ene hånd på brystet i takt til en rytmisk poesioplæsning eller recitation. Dette specifikke håndslag kaldes latum, og den konkrete ihukommelses-praksis kaldes aza’a. Denne praksis antager nogle steder i Irak mere voldsomme former, hvor også jernkæder bruges. De fleste shiamuslimer er dog af den opfattelse, at dette er i modstrid med ritualets idé, og at det er forbudt at skade sig selv. Aza’a udføres også af nogle shiamuslimer på de 12 imamers dødsdage, men i Aarhus er der ikke tilknyttet en særlig praksis på disse dage. Shiamuslimske kvinder praktiserer også ta’zija, som dog afholdes adskilt fra mændenes.

Arrangementet er åbent for alle shia- og sunnimuslimer i Aarhus. De fælles ceremonielle aktiviteter foregår primært om aftenen og omfatter recitation af poesi og bønner samt en tale (prædiken) over Husseins martyrium og overvejelser over, hvordan denne hændelse har indflydelse på shiamuslimers liv og adfærd i dag. Fra andre danske byer inviteres kendte shiamuslimer med talent for recitation til at lede ceremonierne og oplæsningen af poesien i en særlig takt, som aza’a kan foretages til.

Foreningens torsdagsmøder kaldes Dua’a Kumail og er primært af social art. Møderne centreres dog om recitation af særlige bønner, som Ali menes at have bedt til Gud, og som er blevet videreført og nedskrevet af Alis ven Kumail ben Ziad. Dua betyder kald eller bøn til Gud. Et udvalgt medlem fungerer som imam jamaa. Kvinderne har deres eget Dua’a Kumail. Dua’a Kumail-møder afholdes traditionelt indenfor shiaislam, men er ikke påkrævet. Til disse møder diskuterer man ofte også samfundsmæssige og politiske emner.

For shiamuslimerne i Aarhus er det ønskværdigt, at afdøde shiamuslimer begraves i Irak tæt ved en af imamernes grave. Dette er dog ikke altid (økonomisk) muligt, og i så tilfælde begraves afdøde shiamuslimer på danske kirkegårde. De fleste shiamuslimske ægtepar i Aarhus er viet i Irak, men det er muligt at blive shiamuslimsk viet i Aarhus. Bryllupsceremonien varetages af en imam jamaa fra en shiamuslimsk moské i en anden by. Vielsen efterfølges af en fest, hvor der indtages et måltid.


Eksterne relationer

Irakisk Kulturforening Al-Zahra har i løbet af de sidste ti år opbygget en formel kontakt til andre shia- og sunnimuslimske grupper samt kristne. Kontakten skyldes dog ikke et oplevet slægtskab med de andre grupper, da Irakisk Kulturforening Al-Zahra udelukkende føler tilknytning til det religiøse lederskab i Irak.


Forandringer

Siden første pluralismeprojekt i 2002 har Irakisk Kulturforening Al-Zahra gennemgået betydelige ændringer: Foreningen har (1) fordoblet sit medlemsantal, (2) fundet et fast sted, som lejes, og (3) etableret formel kontakt til både shia- og sunnimuslimske grupper og derudover kristne.


Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0


NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.