Aarhus Vejviser
Aarhus Vejviser er en række udgivelser med registre over adresser, personer og erhverv i Aarhus gennem tiden.
Aarhus Vejviser blev udgivet fra 1859 frem til 2016 - til sidst under navnet Den Grønne Vejviser (af Mostrups Forlag/Eniro). Vejviserne indeholder dels et personregister listet alfabetisk over 'hovedpersoner' på hver adresse, dels et adresseregister. Hovedpersoner skal forstås som familiens overhoved. Herudover indeholder vejviseren også et fagregister.
Aarhus Stadsarkiv har lagt vejviserne for perioden 1859-1940 online på AarhusArkivet, som kan ses her. På Stadsarkivets læsesal har arkivet fysiske udgivelser af vejviserne fra perioden 1859-2007.
Vejvisernes historie og anvendelse
Vejviserne har været til stor glæde for borgere i Aarhus Kommune, erhvervslivet og de kommunale instanser. Vejvisernes historiske oplysninger er bl.a. meget anvendt af slægtsforskere og folk med interesse i ejendomshistorie. De fortæller først og fremmest om, hvem der boede hvor på et givet tidspunkt, og viser år for år udbygningen af gadenettet. Dernæst giver den en mængde konkrete oplysninger om byens offentlige kontorer og andre institutioner. Og endelig får man i fagregistrene et indblik i det lokale erhvervsliv, krydret med kulturhistorisk interessante annoncer.
Aarhus Vejviser har bortset fra en lidt ustabil opstart været udgivet stort set hvert år fra 1859 og frem. I Aarhus var det bogtrykker Peter Nielsen, der som den første tog initiativet til at udgive en vejviser. Inspirationen havde han givetvis fra andre danske byer. I København var den første vejviser udkommet helt tilbage i 1770, mens de større provinsbyer Helsingør og Aalborg fulgte efter i 1799 og 1804 med mindre lommebøger. Aarhus voksede sig efterhånden så stor, at byen og dens befolkning på henved 10.000 indbyggere ikke længere bare sådan lod sig overskue, og derfor var vejviseren et kærkomment hjælpemiddel.
De første år var driften ustabil, måske fordi informationerne var besværlige at indhente, eller fordi behovet for en årlig udgivelse ikke var til stede. Efter den første udgivelse i 1859 gik der i hvert fald 10 år, før den næste vejviser blev udgivet i 1869. De næste vejvisere kom i 1871 og så igen i 1876. Herefter kom udgivelsen næsten kontinuerligt hvert år frem til og med 1949.
Udgiverkredsen og nye tiltag
Peter Nielsen allierede sig i den anden udgivelse i 1869 med to lærere fra Aarhus Friskole, Johan Michaelsen og Emil Meyer (1836-1922), mens 3. udgave blev udgivet med Peter Nielsen i redaktionen i samarbejde med Sophus Birck og sagfører R. G. Thorsen.
I 3. udgave var en væsentlig ændring, at det nye og i dag fortsat anvendte husnummersystem blev anvendt for første gang. Konkret betød det, at storkøbmand Hans Broge nu havde adressen Mindegade 8, hvor han tidligere havde haft adressen Mindegade 340. En ny kreds af udgivere stod bag den 4. udgave af vejviseren, som udkom i 1875. Det var Brødrerne Backhausens Bog- og Stentrykkeri, der i samarbejde med Johan Michaelsen og lærer Niels Olesen Sørensen udgav vejviseren, som efterhånden var vokset til næsten 300 sider inkl. annoncer.
Ved udgivelsen i 1880 indeholdt vejviseren tre væsentlige forbedringer. Ved hvert hus blev tilføjet matrikelnummer, og det er en stor hjælp til en nøjagtig identifikation af de enkelte ejendommes nøjagtige placering. Og så indeholdt den både et fagregister og et firmaregister.
Fra 1880 til 1892 var det Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri ved Alfred Bjørnbak, søn af den landskendte politiker Lars Bjørnbak, der stod bag trykningen af vejviseren med Niels Olesen Sørensen som redaktør. I 1893 overtog bogtrykker Lauritz Bech trykningen, og året efter overtog Bech også redaktionen, da Niels Olesen Sørensen afgik ved døden. I 1898 bragte Bech for første gang farvetryk af bykort i vejviseren.
I 1905 var økonomien presset, og Aarhus Byråd besluttede at forhøje dets årlige bidrag fra 200 kr., som man havde ydet siden 1877, til 300 kr. Hvad vigtigere var, så besluttede byrådet også at stille kommunalt indsamlede oplysninger fra de kommunale mandtal til rådighed for udgiverne. Hermed lettedes det enorme forarbejde med at indsamle oplysninger fra den efterhånden ganske anseelige provinsby.
Efter Lauritz Bechs død i 1912 overtog De Forenede Bogtrykkerier ved Mads Hansen udgivelsen af Aarhus Vejviser. Bogen beholdt i det store hele sit layout og opbygning, men den blev fra 1926 forsynet med en kort oversigt over årets begivenheder og byens tilstand forfattet af udgiveren. Mads Hansen fortsatte udgivelsen frem til 1944.
Anden Verdenskrigs afslutning og eftertidens vanskeligheder, ikke mindst papirmanglen, satte en midlertidig stopper for udgivelsen. Således udkom den ikke i perioden 1945-1947, og igen ikke fra 1949-1953. I 1948 forsøgte Jydsk Reklamebureau ved frk. J. Andersen sig med at genoptage udgivelsen med en udvidelse med forstæderne, men det viste sig ikke at være rentabelt. Efter blot to år indstilledes udgivelsen. Opgaven var blevet for stor for det private initiativ, og det offentlige måtte træde til.
På kommunalt initiativ
I 1954 udkom Aarhus Vejviser atter, denne gang ved udgiver Karen Busch, Aarhus, med støtte fra Aarhus Kommune og forstadskommunerne efter forudgående anbefaling fra Aarhus Håndværkerforening, Aarhus Handelstandsforening samt Fællesrepræsentationen af detailhandlere i Aarhus. Initiativet kom fra Aarhus Byråd, som i 1953 besluttede at yde støtte til en regelmæssig udgivelse af en vejviser for Aarhus Kommune og forstadskommuner.
Den nævnte støtte bestod i, at udgiveren til brug for udarbejdelsen af vejviserens afsnit vedr. husregister og personregister vederlagsfrit fra kommunens EDB-central modtog det nødvendige grundmateriale. Grundmaterialet bestod dels af fortegnelser over de i Aarhus Kommune og forstadskommunerne boende hovedpersoner i adresseorden, dels fortegnelser over samtlige ejendomme i kommunerne med angivelse af hvert enkelt ejendoms ejendomsværdi og grundværdig. Leveringen af grundmaterialet fandt normalt sted i oktober måned forud for året, hvor udgivelsen fandt sted.
Fra 1970/71 omfattede udgivelsen hele den nye Aarhus Kommune. Udgivelsen blev i 1975 lagt over til forlaget Mostrups Vejvisere, der efterhånden udgav vejvisere i det meste af landet. Forlaget Mostrup havde specialiseret sig i netop denne type udgivelse med en moderne og digital opsætning, som var ens for alle udgivelser landet over.
Fra 1978 udsendte Mostrup først otte, senere 16 lokalvejvisere for Aarhus Kommune. Heri findes et meget udførligt fagregister, som Mostrup i første omgang ikke havde videreført, da de overtog udgivelsen 1975. Endvidere findes der også person- og adresseregister, omfattende alle distriktets beboere over 20 år.
De trykte vejvisere herunder også Mostrups mistede, som internettet voksede frem, efterhånden deres betydning. De trykte udgivelser blev bragt til ophør i 2016. Eniro, som havde overtaget udgivelserne fra Mostrup, valgte at stoppe udgivelserne, da brugerne i stedet anvendte de forskellige digitale løsninger, som blev tilbudt på nettet.
Vejviseren var et årligt tidsbillede på, hvem der boede hvor, og hvornår de boede der. Med vejviserens ophør mistede lokal- og slægtshistorikere et væsentligt redskab i deres arbejde. De nuværende digitale onlineløsninger viser kun, hvem der bor på adressen, når søgningen bliver foretaget - ikke historiske oplysninger. Vi må håbe, at en funktion, som viser adressehistorik også bliver tilgængelig med tiden.
Aarhus Vejviser på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Elkjær, Kjeld, Århus Vejviser før og nu, i Århus-årbog 1986, s. 47-53, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg
