Aarhus Ridehal
Århus Ridehal lå på hjørnet af Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Ridehallen blev nedrevet i 1997.
Aarhus er, som tidligere garnisonsby for både rytteri og hestetrukket artilleri, en by med stolte hestetraditioner. Ridehuset på hjørnet af Frederiks Allé og Vester Allé er et tydeligt vidnesbyrd herom, og en kold og snefyldt decemberdag i 1937 blev endnu et ridehus i Aarhus C indviet; nemlig Århus Ridehal.
Hærens heste
Oprettelsen af Århus Ridehal skete på Rideforeningen for Aarhus og Omegns initiativ. I starten af 1900-tallet begyndte rideklubber at blive etableret landet over, og også Aarhus hoppede med på denne bølge. I 1904 dannede en kreds af civile borgere og officerer Aarhus Sports Rideklub, som havde til formål at fremme ridesporten og medlemmernes færdigheder. Allerede året efter blev klubbens navn ændret til Rideforeningen for Aarhus og Omegn. Dette navn holdt helt indtil 1950, hvor det blev ændret til Århus Rideklub.
Rideforeningen var nært knyttet til militæret og havde i mange år hjemme først på kasernen ved Langelandsgade og senere på dragonkasernen ved Vester Allé. Af samme grund gik foreningens aktiviteter helt i står da 1. verdenskrig brød ud, da mange af foreningens heste og ryttere var udstationeret i andre byer.
Ridehallen på tegnebrættet
1. verdenskrigs afslutning i 1918 medførte til gengæld, at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Det stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem Varna og Ørnereden og i 1924 blev Jydsk Væddeløbsbane i Marselisborgskoven anlagt. Hovedbasen var stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden købmand Axel Kaufmann i spidsen, var begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sine egne faciliteter. De første tanker gik på at bygge en ridehal i forbindelse med stadionanlægget, men da disse planer mislykkedes, rettede foreningen i 1936 henvendelse til kommunen om køb af en grund ved De Mezas Vej. Købet blevet accepteret, og 9. maj 1937 blev det første spadestik til hallen taget.
Amerikansk byggetempo
10. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af Marselis Boulevard og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra Sdr. Ringgade til byskellet navn til Skanderborgvej, således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende Husumvej og Dyrehavevej. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i Havreballe Skoven, den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var Arne Jantzen, mens det var ingeniør Ove Schrøder, der stod for opførsel af bygningen.
Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med Aarhus-Hallen, hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. Århus Stiftstidende skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.”
Royal indvielse og nedrivning
Selve indvielsen strakte sig over to dage. 10. december kunne kronprins Frederik, den senere Frederik 9., erklære hallen åben i selskab med sin hustru kronprinsesse Ingrid, og de fleste af Aarhus’ spidser. Efterfølgende kunne de indbudte gæster overvære et rideshow med blandt andre ryttersken Grethe Peder Møller klædt ud som en smededreng og ritmester Peter Jensen på hesten ”His Ex”. Dagen efter kunne betalende aarhusianere opleve samme show i den iskolde hal, som endnu ikke havde fået installeret varmeanlæg.
Det var ikke kun rideforeningens medlemmer, som kunne benytte hallen. Menige borgere kunne mod betaling leje en hest med udstyr og modtage undervisning. Rideforeningen og ridehallens andre brugere nåede dog kun at have glæde af hallen i ganske kort tid, før den tyske besættelsesmagt tog hallen i besiddelse i 1940. Ligesom efter 1. verdenskrig betød 2. verdenskrigs afslutning en opblomstring for rideforeningens aktiviteter med årlige stævner, opvisninger og stigende medlemstal.
Det voksende medlemstal medførte at forholdende i ridehallen ikke længere slog til og i 1974 begyndte Århus Rideklub at arbejde på at få bedre forhold andetsteds. Dette lykkedes dog først 20 år senere og i 1994 kunne Århus Rideklub flytte væk fra ridehallen i byen ud til Vilhelmsborg. Problemer, som manglende vedligeholdelse og rotter gjorde at hallen, 60 år efter dets indvielse blev revet ned i 1997. Dermed var det definitiv slut med heste i Aarhus C.
Litteratur og kilder
- Henrik Vedel-Smith, Hestesport og ridecenter, Århus-Årbog 1982, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus
- Århus Stiftstidende 10.12.1937, 11.12.1937, 12. 1959
