Aarhus Folkekøkken
Aarhus Folkekøkken blev etableret, da Aarhus Byråd på byrådsmødet i januar 1941 vedtog at erhverve sig ejendommen Klostergade 28-30 med henblik på at indrette den til folkekøkken.
Det skete ud fra et ønske om at give den mindrebemidlede del af befolkningen mulighed for at købe billig og samtidig god, veltillavet mad.
Folkekøkkenet blev udset som hovedstation for en omfattende folkebespisning i tilfælde af at gastilførslen til byens husholdninger skulle svigte, som følge af Anden Verdenskrig. Efter afslutningen på krigen bidrog folkekøkkenet til at bespise internerede, frihedskæmpere, allierede krigsfanger, amerikanske soldater med flere.
Fra den 1. marts 1946 beskæftigede folkekøkkenet som arbejdsplads 18 personer: 1 leder, 1 billetkasserer, 1 regnskabsassistent, 2 køkkenassistenter, 12 husassistenter og 1 fyrbøder.
Kilder og litteratur
- Kommunal Haandbog 1946
- Byrådsforhandlingerne 194041, B 276, A 168, 221