Jazzhus Tagskægget

Indlæser kort...

Koncert i Tagskægget i Klostergade 1970.

Folkene bag Tagskægget reklamede i stor stil for arrangementer i aviser og på flyers og små plakater. Her informeres der om nye udvidede åbningstider.

Jazzhus Tagskægget - eller bare Tagskægget - var et lokalkendt og velbesøgt spillested i Aarhus.

Fra den 28. oktober 1967 til den 17. maj 1969 lå Tagskægget i Paradisgade i nummer 7-9, 2. sal, og fra den 26. juli 1969 til 1980 i nummer 34 i Klostergade, hvor chokoladefabrikken Elvirasminde før havde ligget. Bag spillestedet stod oprindeligt de fire studerende Lars Brock, Niels Kragelund, Jens Helm-Petersen og Peter Max Hansen. Sidstnævnte overtog dog med tiden hele driften.

Jazzen var ikke ny i Aarhus, da Tagskægget åbnede i 1967. Oprindeligt var den kommet til Danmark og Aarhus omkring første verdenskrigs afslutning, og allerede i 1919 blev den første jazzkoncert afholdt på det nyåbnede Hotel Terminus i Ryesgade 3. Fire år efter blev aarhusianerne første gang præsenteret for saxofonens toner til en koncert i Vennelystpavillonen. Det fremmede instrument var selvfølgelig hjembragt fra USA.

Tagskægget etableres i Paradisgade

Jazzhus Tagskægget åbnede den 28. oktober 1967 på 2. sal i Paradisgade 7-9. Det blev etableret af fire unge studerende: Lars Brock, Niels Kragelund, Jens Helm-Petersen og Peter Max Hansen. Ambitionerne bag Tagskægget, fortalte Peter Max Hansen til Aarhus Stiftstidende kort før åbningen, var at give plads til den rene jazz og at skabe et fristed for jazz, blues, viser og folkemusik på et tidspunkt, hvor popmusikken var på fremmarch.

Den ambition var de nu ikke alene om, for i løbet af 1960’erne havde man kunnet høre jazz på en række skiftende adresser i Aarhus. Der var Club Paname i Rosenkrantzgade 21, Club Harlem i Aarhus-Hallens anneks, Karavellen på Åboulevarden, Trinbrædtet i Vestergade 58, Saratoga Jazzband i Rosenkrantzgade og fra 1965 Århus Studenterjazz’ arrangementer i Stakladen med senere værtshusejer Bent J som formand.

Efter Karavellens lukning i foråret 1967 manglede byen dog et dedikeret jazzsted, og den rolle kom Tagskægget til at udfylde. På åbningsaftenen trak det lokale band Århus Fodvarmere, senere kaldet Arosia, fulde huse, og i aviserne kunne man efterfølgende læse om en ”sydende” stemning og nogle tætpakkede lokaler. Både entréen og ølprisen var på tre kr. Med levende lys og en intim stemning var der hyggeligt i lokalerne i Paradisgade og ikke ”kold gravkammerstemning som i Vestergade 58’s katakomber”, som en anmelder udtrykte det.

Alt imens aviserne skrev om den fremadstormende pop- og rockmusik, fik Jazzhus Tagskægget succes. Man udvidede snart åbningstiden fra én til to dage om ugen, og allerede indenfor det første år var der åbent hver dag fra 20:00-05:00.

Flytning til Klostergade

En flyer med informationer om lukningen af lokalerne i Paradisgade. På daværende tidspunkt havde man endnu ikke fundet de nye i Klostergade.

I sommeren 1969 flyttede Tagskægget til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes tidligere personalekantine, og kælderen derunder, i Klostergade 34. Åbningen af de nye lokaler lod vente lidt på sig, men det gav til gengæld tid til andre projekter for folkene bag. Med støtte fra kommunen stablede man i juli 1969 en gratis ”Jazz-Beat Festival” på benene i Marselisborghallen, og afholdelsen blev kombineret med åbningen af de ny lokaler i Klostergade. Efter syv timers jazz og beatmusik i hallen åbnede Tagskægget, og tidligt om morgenen blev her serveret gratis kaffe og rundstykker. Efter en kort pause åbnede dørene igen, og de følgende 18 timer blev de nye lokaler indviet med en maraton-jamsession med 14 forskellige orkestre.

Alle arrangementerne i og omkring Tagskægget viser, at der var publikum for jazzen i Aarhus, og at folkene bag besad det tilsvarende engagement. Med flytningen var det således blevet besluttet også at drive restaurant, og åbningstiden blev derfor udvidet til kl. 11:00-05:00 hver dag. Men de spisende kunder svigtede, og efter at år blev den plan droppet.

Udvidelse og lukning

Virkelysten var dog intakt, og i 1972 udvidede man igen, denne gang med et stort spillested på Hotel Royal, som fik navnet ”Royal Birdland”. Ved samme lejlighed blev lokalerne i Klostergade omdøbt til Det gamle Skæg, der skulle fortsætte med lokal musik. Projektet holdt dog ikke året ud, og Det gamle Skæg blev igen til Tagskægget.

Fra midt i 1970’erne løb Tagskægget ind i nye problemer. Økonomisk var man presset – ligesom resten af samfundsøkonomien – og samtidig kom man i konflikt med byens lokale musikere. En del af dem krævede indførelse af faste takster for deres arbejde og pegede samtidig på, at de var underbetalte i forhold til de store udenlandske navne.

Til trods for titlen "Jazzhus" var ikke kun jazz repræsenteret på Tagskægget. Der blev f.eks. også afviklet det såkaldte ”tier punk” på spillestedet fra den 25. februar 1980. Det foregik fast om mandagen, hvor scenen stod til rådighed i to og en halv time, og kostede altid ti kroner - uanset hvor mange bands, der spillede på aftenen. Arrangementet var et initiativ af Mariane Malfet, som reagerede på manglende spillesteder for punkbands i byen. På plakaten til arrangementerne var bl.a. de lokale Aarhusbands Susan & The Cocks, Gylle, Jesse & The Squinteyed, The Normals, The Zero Point og Circumcision. Arrangementet eksisterede kun i få måneder, eftersom Tagskægget lukkede samme år. Det nåede dog at blive til et lokalt samlingssted for punkmiljøet, som skulle gøre stort indtryk.

I 1980 lukkede Tagskægget efter 13 år som byens førende jazzhus.

Se også