Samsøgades Skole

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Samsøgades Skole i 2010, fotograf Claus Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Samsøgades Skole ligger ved hjørnet af Samsøgade og Ny Munkegade. Skolen blev indviet i 1914.

"Den ny er den smukkeste"

I 1909 blev betalingsskolerne i Aarhus afskaffet. Dette satte en stopper for den polarisering af skolesystemet, der havde været i næsten 100 år. Nu fik alle offentlige folkeskoler navnet Borgerskole - et begreb som ellers tidligere havde dækket over betalingsskolerne. Alt undervisning blev homogeniseret, så alle elever havde mulighed for at komme ud med samme udbytte. De forbedrede forhold betød, sammen med en betydelig befolkningsvækst, at elevantallet steg og en række nye skoler så derfor dagens lys efter århundredeskiftet i Aarhus. Heriblandt Samsøgades Skole der blev indviet 6. april 1914.

Arkitekt Ludvig Adolph Petersen havde haft ansvaret for opførelsen af Ingerslevs Boulevards, Finsensgades og Fjordsgades skoler, men med tegningerne til en ny borgerskole på epidemisygehusets grund i den nordlige del af byen anslog han helt nye toner. Her blev skolen bygget i ny stil og med overdækket gård i sin firfløjede opbygning, blev skolen den første med aula. Denne aula fik tilnavnet Søjlehallen, fordi taget blev båret af murstenssøjler. Skolen var objekt for mange beundrende blikke ved åbningen i 1914 og skolekommissionens formand, Pastor Laursen, åbnede med ordene fra Den Grimme Ælling; ”Der er kommet en ny! – Den ny er den smukkeste!”.

En skole til (næsten) en halvmillion!

Den 6. april bragte Aarhus Stiftstidende et billede af den nye skole med overskriften; ”Aarhus nye halvmillion-Skole”. Om dette var en regnefejl eller bare en fængende overskrift er ikke til at sige, men under alle omstændigheder er det dog en mindre overdrivelse. Den nette sum for skolen endte på præcis 399.446,80 kr. I vores nutidige målestok virker det fantastisk, at man kan bygge en skole for under 400.000, men i 1914 var udgangspunktet et ganske andet.

Hvad fik folk så for de 400.000 kr.? Jo, man fik en helt ny slags skole for både piger og drenge, der rummede 24 normalklasser, 2 naturkundskabsklasser, 2 sangsale, 2 gymnastiksale samt lokaler til sløjd og husgerning. Da Samsøgades skole stod færdigt blev byens borgere inviteret til at komme ind og se, hvad de fik for pengene. Et par dage efter kunne man i Aarhus Stiftstidende finde et læserbrev med overskriften ”Skolepalæet”, og et palæ var da også, hvad Samsøgades nye skole kunne sammenlignes med, som det lå der på toppen af bakken.

Det var i disse haller, skomagerens søn fra Falstersgade i 1914 kunne slå øjnene op, undre sig og begynde en skolegang, som syv år senere resulterede i, at selvsamme H.C. Hansen, statsminister fra 1955 til 1960, kunne forlade skolen med ug i gennemsnit.

Verdenskrigene

Samsøgades Skole var kun nogle måneder gammel, da 1. Verdenskrig brød ud. Da Danmark var neutral under 1. Verdenskrig, fik dette ikke nogen direkte indflydelse på skolen. Det største tab var, at de mange nye faciliteter ikke kunne tages ordentligt i brug på grund af krigens medførte krise.

Skolegangen blev langt mere kompliceret under 2. Verdenskrig. Tyskerne besatte Danmark og behøvede derfor lokaler til husning af de mange soldater. I oktober 1942 måtte man på Samsøgades Skole overlade gymnastiksalene til tyskerne, og knap en måned senere blev hele skolen beslaglagt. Samme skæbne overgik ved samme tid skolerne i Nørrebrogade, Læssøesgade og Ny Munkegade, og for Samsøgades vedkommende henvistes elever og lærere til, så godt som det nu kunne lade sig gøre, at fortsætte undervisningen på Skovvangsskolen. Med bl.a. denne skoles lukning i det tidlige forår 1945 forværredes situationen yderligere, og det kom i en periode så vidt, at nogle af Samsøgades elever blev undervist hjemme hos en af deres lærere.

Da krigen var forbi, kunne eleverne med flag og brandkorpset musikkorps i spidsen, glade vende hjem til skolen i Samsøgade. Skolen, de vendte hjem, til var dog ikke som før, men havde tydeligt præg fra besættelsen. Sangsalens loft var blevet gjort lavere af pap, der var opsat skillevægge, og citaterne på væggen afspejlede nazisternes visioner. Efter tre måneders nyistandsættelse kunne eleverne dog vende tilbage til skolen, en daværende elev beskrev det senere med ordene: ”Vi var hjemme! - og vi følte, et mareridt var ovre”.

Fællesklasser og skolelukninger

Fællesklasser af drenge og piger blev på Samsøgades Skole almindelig praksis fra 1946. de første eksamensmellemskoleklasser blev oprettet i 1951, og ti år senere satte den nedgang i elevtallet ind, som lidt efter lidt medførte, at en række midtbyskoler blev nedlagt. Samsøgade klarede frisag, men naboskolen i Ny Munkegade måtte lukke i 1988, hvilket resulterede i, at elevtallet på Samsøgades skole fra 1987 til 1988 øgedes fra 383 til 559 ved skoleårets start. Denne vækst ansås for sikker, og man udvidede derfor i 1988 skolen for 5,8 mill. og forøgede dermed skolens lokalemæsssige kapacitet tilsvarende.

Samsøgades skole fulgte med udviklingen og ændrede sig i takt med det omgivne samfund. Allerede til skolens 75 års jubilæum var meget forandret. Da tog den tidligere lærer Benny Clausen og tidligere elev Anne-Lise et fælles kig på skolen, hvor forandringen og udvikling var nøgleord i deres observationer. Dog var de også enige om, at de ydre ændringer ikke havde rykket med de indre værdier. Opfordringen fra Benny og Anne-lise lød i 1989 derfor på ”Bevar den gode hjertelige og åbne facon at omgås hinanden på”.

Skolen i midten af byen

I 1998 blev Samsøgades Skole blandt 753 ansøgere - og som den eneste skole i Aarhus - valgt til at deltage i Forsknings- og Undervisningsministeriets store IT-projekt, IT-Springet, sammen med 22 andre skoler. Der fulgte en bevilling på 740.000 kr. med, og projektet gik i gang ved starten af skoleåret 1999/2000. Samtidig med en ekstrabevilling på 800.000 kr. udnævnte skolerådmanden i november 2000 Samsøgades Skole til IT-modelskole for alle kommunens skoler. Som modelskole skulle Samsøgades Skole give andre skoler i Aarhus råd og vejledning på områder som pædagogiske muligheder, tekniske løsninger og ideer til organisering af undervisning og arbejdsprocesser.

I dag er Samsøgades Skole fortsat en skole i udvikling og rummer ca. 500 elever fordelt på 22 klasser. Skolen ligger fortsat der på toppen af bakken, men byen har igennem årene snoet sig rundt om bakken og Samsøgades skole kan nu kalde sig en skole i midten af Aarhus.

Gipsstatuen Søren Kanne

I marts 1956 blev Aarhus Skolevæsen tilbudt at låne to af den afdøde kunstner Johannes C. Bjergs gipsmodeller på ubestemt tid af hans enke og datter. De to gipsstatuer var henholdsvis modeller af bronzestatuerne, Søren Kanne og Skipper Clement. Skipper Clement endte på Sct. Annagades Skole, og Søren Kanne endte på Samsøgades Skole. Gipsstatuen Søren Kanne er en model af bronzestatuen af samme navn, der står i Grenå og forestiller husmanden og den lokale helt Søren Kanne. Udlånet skyldtes højest sandsynligt Johannes C. Bjergs stærke tilknytning til Aarhus, hvor flere af hans statuer er at finde i bybilledet. Udlånet blev senere til en gave i anledningen af skolens 50-års jubilæum i 1964. I dag er skolen ikke længere i besiddelse af gipsstatuen.

Se også

Samsøgades Skole på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119931

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon.
  • Samsøgades Skole 1914-1964. 1964.
  • Samsøgades Skole 1914-1989. 1989. Bestil materiale
  • Aarhus Skolevæsens Historie, Chr. Buur.
  • Skoler og skolegang i Aarhus 1930-1970,Aarhus Universitetsforlag, 1978.