Aarhus Hovedbanegård

Indlæser kort...

Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus

Den 2. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.” Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.

Den første banegårdsbygning

Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet

Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende Viby Sogn. Aarhuus Stiftstidende oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.” Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrikken i det nuværende Søndergade. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at M.P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Også Ryesgade opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Den anden banegårdsbygning

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten Thomas Arboe (1836-1917). Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.

Den tredje banegårdsbygning

Også denne bygning blev hurtigt for trang og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for den endelige plan for banegården, der blev bygget i nyklassicistisk stil.

Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling

Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.