Tivoli Friheden
Tivoli Friheden er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af Havreballe Skov ud til Stadion Allé med adresse på Skovbrynet 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med Aarhus Kommune som hovedaktionær.
Historie
Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, Folkeparken Friheden, der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959) åbnede en skovpavillon opkaldt efter skovområdet Friheden med servering og musikalsk supplement.
Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af Jørgen Schwartzback som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden hævdvunde tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som rutsjebane og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.
Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og der tegnede sig derfor konturerne af en potentiel stadig dårligere forretning. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.
I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en idékonkurrence til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag - udarbejdet af arkitekt Liza Hansen - skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø- og vandarealet.
Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet op for, at Aarhus Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.
Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i år 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny rutsjebane til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli friheden fortsat på at tilbyde en forlystelsespark for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.
Kunst i Tivoli Friheden
Keramisk vandkunst
Man skal ikke bevæge sig mange meter væk fra den harlekininspirerede hovedindgang i Friheden, før man støder på det første kunstværk, som består af fire bassiner med smukke, keramiske fliser. Bag det keramiske vandkunstværk står Vibeka Andersen og John Stephansen.
Kunstnerparret tog i midten af 1990’erne selv kontakt til Frihedens daværende direktør Anders Birch Iversen. De to havde i forvejen udført to store relieffer på henholdsvis Psykiatrisk Hospital i Risskov og Journalisthøjskolen på Olof Palmes Allé. I Friheden var der netop blevet anlagt et par betonbassiner; det perfekte lærred for kunstnerparret. Der gik omtrent halvandet år fra det første møde med Anders Birch Iversen, til borgmester Flemming Knudsen kunne indvie værket ved sæsonstart i 1997.
Værket er skabt af 14 tons stentøjsler importeret fra England, der af kunstnerparret blev omdannet til 14.000 forskellige fliser. De enkelte fliser blev farvet, brændt og til sidst samlet i Friheden som et kæmpe puslespil. Mønsteret blev lavet med udgangspunkt i et mønster skabt af den engelske matematiker Roger Penrose i 1980’erne. Tre kakkelbeklædte vandinstallationer kom desuden til at pryde det største bassin. Stålspiralerne til installationerne blev lavet på Kedelfabrikken Bjørnkjær i Brabrand.
Billede 000302912_l: Vibeka Andersen og John Stephansens keramiske vandkunst indvies af borgmester Flemming Knudsen i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.
Rosens Schmidt eventyrfigurer
Vandinstallationen er ikke det eneste keramiske kunstværk i Friheden. Tilbage i 1970 kunne Friheden afsløre hele 25 forskellige keramiske skulpturerer opstillet rundt omkring i parken. Skulpturerne forestiller forskellige eventyrlige figurer og indgik både dengang og i dag som udsmykning i Frihedens bede.
Kunstneren bag skulpturerne er Louis Rosen Schmidt. At Louis skulle springe ud som kunstner, lå ikke i kortene, da han kom fra en rigtig redaktørfamilie. Både Louis' far, onkel og farfar har været chefredaktør på Århus Stiftstidende. Faren, Erik Schmidt, overtog chefredaktørposten fra sin bror Børge, da denne blev brutalt henrettet i sin seng foran sin hustru i marts 1945. Mordet blev foretaget af Petergruppen, der under krigens sidste par år spredte terror landet over til fordel for den tyske besættelsesmagt.
Amorinerne
I et rundt bassin omtrent midt i parken danser seks små amoriner rundt i en cirkel. Her har de dog ikke boet hele deres liv. De små vingebeklædte drenge er skabt af kunstneren Johannes C. Bjerg og kom første gang til Aarhus i 1933, hvor de flyttede ind i et bassin i Mølleparken. Midt i bassinet stod skulpturen Elskovskampen, der også er udført af Johannes C. Bjerg.
I tæt ved 60 år dansede amorinerne rundt om Elskovskampen, men i 1990 skiltes deres veje. I forbindelse med en renovering af springvandet blev amorinerne fjernet, og Elskovskampen har siden stået alene i Mølleparken. Efter fire års mørke fik amorinerne atter luft under vingerne, da de i 1994 blev installeret i Friheden, hvor de stadig er at finde i dag.
Solskinspigen
Et andet stykke kunstværk, som ikke er skabt til Friheden, er skulpturen Solskinspigen, som står nede ved Svanesøen. Den oprindelige skulptur, Venus, blev lavet af billedhugger Anker Hoffmann i 1930. Hoffmann havde Venus med på en udstilling på Charlottenborg i 1931. Her modtog Venus og Hoffmann Herzogs præmie og et legat.
I 1947 huggede Hoffmann statuen i kalksten efter bestilling fra Aarhus Kommune, der den 16. december opstillede skulpturen i Rådhusparken under navnet Solskinspigen. Her stod Solskinspigen kun et halvt års tid, inden hun i maj 1948 blev flyttet til Botanisk Have.
10 år senere, den 23. april 1958, blev Solskinspigen endnu engang flyttet – denne gang til sin nuværende placering i Tivoli Friheden, hvor hun dermed har stået i over 60 år.
Man kan dog stadig se Solskinspigen i Botanisk Have på plænen neden for Eugen Warmings Vej. Solskinspigen her er en kopi udført i bronze og afsløret 14. april 1981.
Se også
Tivoli Friheden på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Bernhardt Jensen, Som Aarhus morede sig, Århus 1966. Bestil materiale
- Århus - Byens Historie bd. 4, red. Ib Geil, Århus 1995. Bestil materiale
- Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, af Helge Paludan m.fl., Århus 1998. Bestil materiale
- Tivoli Frihedens Fremtid bd. 3 Generalplan, Århus 1985. Bestil materisle
- Århus Stiftstidende 8.6.1986, 3.4.1991, 4.2.2000, 4.3.2006
