Vejlby-Risskov Kommune

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Vejlby - Risskov Kommune)
Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Vejlby-Risskov Kommune i 1969 inden Kommunalreformen i 1970. Kilde: http://digdag.dk/

Vejlby Kommune blev dannet i 1842. I 1929 skiftede kommunen navn til Vejlby-Risskov Kommune, og fungerede som en selvstændig kommune indtil 1970 var den blev en del af Aarhus Kommune.

Gennem mange år havde været Vejlby områdets største landsby og lagde derfor også navn til Vejlby Kommune. Men i slutningen af 1800-tallet blev Risskov til en realitet, og den gamle middelalderlandsby mistede hurtigt terræn til den nye velhaver- og strandby.

Kommunen

Vejlby Kommune blev dannet som en selvstændig sognekommune i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der fik nye styreforhold i 1838. I 1929 tog kommunen navneforandring til Vejlby-Risskov Kommune.

Fra 1842 til 1868 blev kommunerne på landet ledet af et såkaldt sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Det var dermed områdets i forvejen toneangivende mænd, der tog beslutningerne inden for fattig-, skole- og vejvæsenet i sognekommunerne. I 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og dette fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Geografien

Vejlby-Risskov Kommune havde et samlet areal på 1349 hektar og var op til kommunalreformen i 1970 omgivet af kommunerne Hjortshøj-Egå, Elsted, Elev og Aarhus Købstadskommune, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Indtil Risskov blev etableret, var Vejlby den eneste by i kommunen.

Området, som kommunen dækkede, består generelt af frugtbar, højtliggende jord. Langs Egåen i nord fandtes engområder, der forsvandt, da åen blev kanaliseret og jorden drænet. Langs kysten var en større sandslette med ufrugtbar jord kaldet Vejlby Fed. Mod syd gik kommunegrænsen mod Aarhus langs Riis Skov, og stykket mod skoven kaldtes Vejlby Krat.

Udviklingen før 1900-tallet

Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv.

Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.

I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand Liisberg, der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby.

Da Aarhus-Ryomgård-banen blev indviet i 1877, var det uden et stop i kommunen. Allerede året efter blev der dog oprettet et midlertidigt sommerstop i Riis Skov og onsdag og søndage blev der indsat ekstratog, som kunne fragte aarhusianere fra Skolebakken til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov. Der blev derfor oprettet et trinbræt i Risskov, som siden blev opgraderet til en rigtig stationsbygning. Selvom stationen kom til at hedde Risskov Station, lå den på den anden side af kommunegrænsen, så den reelt set lå i Aarhus Købstadskommune.

Udviklingen fra 1900-tallet

Det var ikke kun Vejlby Kommunes egne borgere, som nød godt af de smukke sandstrande ved Vejlby Fed, som her i 1930’erne. I løbet af 1900-tallets første 50 år blev området tæt bebygget af sommerhuse og villaer til aarhusianere, som ønskede at slippe væk fra de trange lejligheder. Foto: Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

I 1900-tallet fortsatte bebyggelsen af kommunens jorde, og i 1920’erne var Vejlby Fed stort set udbygget med villaer og sommerhuse. En stor del af kommunens nye beboere var udflyttere inde fra Aarhus, og den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af sognerådets medlemmer efterhånden boede.

Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til Risskov Skole. I 1929 skiftede også kommunen navn til Vejlby-Risskov Kommune, på trods af at Risskov Sogn først officielt blev udskilt fra Vejlby Sogn i 1940.

Samtidigt blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. I 1968 blev store dele af landsbyen nedrevet, men herefter gik udviklingen i stå. Investorerne trak sig, og citycenteret blev aldrig til noget, men landsbyidyllen var bogstaveligtalt tromlet ned. Til gengæld blev Vejlby-Risskov Hallen opført, og kommunen fik også et nyt gymnasium, der kom til at hedde Risskov Gymnasium på trods af, at det var opført, hvor Vejlbys gamle gårde før lå.

Også Risskov gennemgik forandringer i perioden. Strandvejen udviklede sig eksempelvis fra en stille villavej til en travl forretningsgade med mange forskellige forretninger og restaurationer.

I 1962 blev en del af Vejlby Sogn lagt ind under Aarhus Købstadskommune, og som en del af Kommunalreformen i 1970 blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune.

Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til Skejby, og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet Risskov Brynet, der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.


Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Vejlby-Risskov Kommunes arkiv


  • Årsskrift 2017, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.
  • Årsskrift 2018, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.
  • Årsskrift 2019, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.
  • Vejlby-Risskov gennem Tiderne, Regnar Knudsen, Vejlby-Risskov Kommune, 1955
  • Vejlby sogn's kartografi, Arne Christiansen
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.