Torkild Christian Dahl (1807-1872)

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Thorkild Christian Dahl)
Omdirigeringsside
Thorkild Christian Dahl

Landsoverretsprokurator, godsejer, stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, medlem af Aarhus Borgerrepræsentation

Repræsentant uden valg 23. april 1848. Deltog kun i ét møde.

Født 11. september 1807 i Aarhus, død 4. april 1872 på Moesgård, Mårslet sogn, Aarhus amt. Forældre: Kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af Aarhus Mølle Johannes Dahl og hustru Kjerstine Fogh.

Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann, der døde som 29-årig. Gift 28. maj 1852 i Aarhus med Eleonore Emilie Andersen, født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgård, Mårslet sogn, Aarhus amt, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise.

Uddannelse og karriere

Dahl blev student fra Aarhus Katedralskole i 1827 og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus. Hans sagførervirksomhed voksede sig efterhånden stor men blev kun en bibeskæftigelse for Dahl, da hans interesser kredsede om politik.

Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 40'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.

Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til kort efter sin udnævnelse til stiftamtmand i Aarhus i 1857 sad Dahl i Landstinget. At han i 1858 trak sig ud af aktiv politik og afslog Monrads tilbud i 1860 om indenrigsminister-porteføljen, skyldtes sikkert hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.

Under den preussiske okkupation i 1848 overlod Orla Lehmann Dahl administrationen af Skanderborg amt, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Dahls indflydelse i Aarhus og ved Moesgaard

Dahl fik stor betydning for Aarhus, og han fik opført et nyt kvarter omkring Fredensgade. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus. Herudover gjorde han et stort stykke arbejde ved Kreditforeningen for jydske Landejendomme.

I 1838 købte han halvparten af Moesgård, og fra 1844 sad han som eneejer her.

I forbindelse med besættelsen af Aarhus i 1864 blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror Carl Dahl i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. Familiegravstedet findes stadigt i Moesgaard park. Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.

Litteratur og Kilder