Tage Skou-Hansen

Fra AarhusWiki

Tage Skou-Hansen (født d. 12. februar 1925, død d. 11. november 2015) var en dansk forfatter.


Studietid og modstandsmand

Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra Marselisborg Gymnasium. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, hvor han studerede sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og Thorkild Bjørnvig, der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan.

Under besættelsen var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter d. 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer.

Tidsskriftet Heretica

Det litterære tidskriftet Heretica udkom i årene 1946-1953. Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen med i kredsen omkring tidsskriftet, der i de to første år redigeredes af vennerne Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen. Han var i disse år bosat i et hus i Vedbæk, hvor mange af de andre forfattere også holdt til. I 1950 giftede han sig med kæresten, Ellen Porsgaard. Han var fra 1950 til 1958 konsulent på Wivels Forlag, der udgav Heretica.

Tidsskriftet, der kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, havde sit udspring i efterkrigstidens kulturkrise, der kendetegnedes ved en skepsis over for samfundets ideologier og i stedet søgte en næsten religiøs dyrkelse af kunsten. Med i kredsen om tidsskriftet var flere fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen og Paul La Cour.

Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer, og delte ikke altid de andre medlemmers religiøse tilbedelse af kunsten. I et nummer i 1950 udkom Skou-Hansens berømte essay, ”Forsvar for prosaen”, hvor han forsvarer den realistiske prosa med virkelighed, engagement og fortælling i centrum.

I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge to en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev Heretica afløst af nyt tidsskrift, Vindrosen, der var noget mere folkeligt end Heretica. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik Vindrosen dog aldrig samme åndelige betydning som Heretica havde, og han følte sig aldrig helt knyttet til opgaven. Først i 1959, hvor Skou-Hansen afløstes som redaktør af Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg tog tidsskriftet for alvor fat, og 60’er modernismen gjorde sit indtog i dansk litteratur.

Det litterære gennembrud

Selvom Tage Skou-Hansen længe havde været en del af den danske litteraturelite, var han endnu ikke sprunget ud som egentlig forfatter. Debuten kom først fremme i 1957 med romanen, De Nøgne Træer, som trak på Skou-Hansens erfaringer fra modstandsbevægelsen i Aarhus. Romanen omhandler den jurastuderende Holger, som blev en central skikkelse i Skou-Hansens forfatterskab, da han senere dukkede op i yderligere seks romaner. I romanen kommer Holger med i en modstandsgruppe, hvorefter han forelsker sig i gruppens leders kone, Gerda.

Romanens stil var inspireret af amerikansk litteratur og film og præsenterede en mere hårdkogt og handlingsbaseret prosa, der levede op til Skou-Hansens idéer om praktisk handling.

Romanen blev en kæmpe succes og har siden sin udgivelse slået sig fast som en nyklasikker i dansk litteratur. Den bliver hyppigt læst på skoler og i gymnasier, og blev desuden filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen.

Som følge af den store litterære succes blev Skou-Hansen tilbudt et job som lærer i litteratur på Askov Højskole, hvor han var ansat fra 1958 til 1967.

Tilbage til Aarhus

I 1967 flyttede han tilbage til Aarhus, hvor han til sin død var bosat i forstaden Egå. Samtidig valgte han at hellige sig forfattergerningen på fuld tid. Her vendte han i romanerne, Tredje halvleg (1971), Medløberen (1973), Den hårde frugt (1977), Over stregen (1980), igen tilbage til juristen Holger Mikkelsen fra De nøgne træer. Det medførte en ny opblomstring i forfatterskabet, hvor han i årene efter modtog flere store litterære priser, bl.a. Kritikerprisen i 1977, Søren Gyldendal-prisen i 1979, Det danske Akademis pris i 1980 og De gyldne laurbær 1981.

I denne periode skrev han også to skuespil: Nedtælling (1978) og Nedenom og hjem (1982) Fra 1986 til 1991 udgav han serien "Det Runde Bord", som består af fire romaner. Serien markerer endnu en genfødsel af forfatterskabet og den omhandler et studenterjubilæum, hvor snakken falder på den idealistiske Aksel, der blev nazist og endte sin dage ved fronten.

I sine to sidste romaner, På sidelinjen fra 1996 og Frit løb fra 2000, vendte Skou-Hansen tilbage til de elskede karakterer fra debuten, De nøgne træer, Holger Mikkelsen og Gerda, der endelig i en moden alder fik hinanden.

Tage Skou-Hansen og fodbolden

Tage Skou-Hansen var gennem hele livet stor fan af fodboldklubben AGF, og var til sine sidste år at finde på stadion, når holdet spillede sine hjemmekampe. Han spillede som ung fodbold i klubben med de senere landsholdspillere Henry From, Aage Rou Jensen og Jørgen Olesen.

Romanen Medløberen fra 1973, som skildrede klubben indefra, krediteres som en af de første bøger, der bringer fodbolden (og sport generelt) ind i dansk litteratur.

I 1998 blev Tage Skou-Hansen, som en af de første, udnævnt til AGF-ambassadør.


Bibliografi

Romaner

  • De nøgne træer, 1957 (1. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Dagstjernen, 1962
  • På den anden side, 1965
  • Hjemkomst, 1969
  • Tredje Halvleg, 1971 (2. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Tolvtemanden, 1972
  • Medløberen, 1973 (3. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Den hårde frugt, 1977 (4. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Over stregen, 1980 (5. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Springet : en historie fra det runde bord, 1986
  • Krukken og stenen : en historie fra det runde bord, 1987
  • Det andet slag : en historie fra det runde bord, 1989
  • Sidste sommer : en historie fra det runde bord, 1991
  • På sidelinjen, 1996 (6. del i serien om Holger Mikkelsen)
  • Frit løb (7. del i serien om Holger Mikkelsen)

Skuespil

  • Nedtælling, 1978
  • Nedenom og hjem, 1982


Har desuden udgivet et par samlinger af essays, kritik og erindring.

Litteratur og kilder