829
redigeringer
Knud Blach Petersen (1919-2008): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Knud Blach Petersen (1919-2008) (vis kildekode)
Versionen fra 10. nov. 2025, 14:03
, Mandag kl. 14:03ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
|underskrift= | |underskrift= | ||
}} | }} | ||
Knud Blach Petersen | '''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA. | ||
Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]]. | |||
=== Baggrund === | |||
Knud Erik Blach Petersen blev født i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus som søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Blach Petersen havde først en uddannelsesmæssig baggrund som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus. | |||
Privat blev Blach Petersen gift med sin kone Alice i 1946. Parret fik fire børn og boede i en periode i en villa, han selv havde tegnet, på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]]. | |||
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]] | |||
=== Samarbejdet med Brabrand Boligforening === | |||
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med [[Jens Hogaard Andersen|arkitekt Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med [[Mogens Harbo|arkitekt Mogens Harbo]]. | |||
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. | |||
Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. | |||
=== Gellerupparken === | |||
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til Aarhus Vest. | |||
Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otte-etagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes. | |||
Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden. | |||
=== Problemer og genoprejsning === | |||
Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. | |||
Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af cirka 80 forskellige nationaliteter i dag. | |||
Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
| Linje 34: | Linje 61: | ||
[[Kategori:Det 21. århundrede]] | [[Kategori:Det 21. århundrede]] | ||
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]] | [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]] | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i Historisk Samfund for Århus Stift (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25. | |||
* Artikel i Århus Stiftstidende den 4. april 2008. | |||
