Sabro-Fårup Kommune

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Sabro - Fårup Kommune)
Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Sabro-Fårup Kommune i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Sabro-Fårup Kommune eksisterede som selvstændig kommune fra 1844-1970. Området var indtil sidste halvdel af 1800-tallet en præget af landbrug og små landsbyer. Efterhånden som først jernbanen og senere bilerne vandt frem, fik kommunen en helt anden geografisk karakter og en anden jobsammensætning.

Kommunen

Sabro-Fårup Kommune blev oprettet i 1844 efter at have været en del af Lading-Sabro-Fårup Kommune fra 1842-1844. Sognekommunerne i Danmark blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der fik nye styrelsesregler i 1838. Både Sabro og Fårup Sogn var indtil 1906 anneks til Lading Sogn, hvorfor præsten i en årrække slet ikke boede i kommunen.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev det afløst af sognerådet, og dette fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Sabro-Fårup Kommune ophørte som en selvstændig kommune, da den ved kommunalreformen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.

Geografien

Sabro-Fårup Kommune lå i det yderste af den nuværende Aarhus Kommune, og ved kommunesammenlægningerne i 1970, blev de omkringliggende sognekommuner delt på kryds og tværs mellem de nye storkommuner. Den havde et samlet areal på 1703 hektar og var omgivet af kommunerne Tilst-Kasted, Brabrand-Sønder Årslev og Borum-Lyngby, der alle blev en del af Aarhus Kommune i 1970. Derudover delte kommunen grænse med kommunerne Lading og Søften-Foldby, hvor sidstnævnte i 1967 blev en del af Hinnerup Kommune. Disse er begge en del af Favrskov Kommune i dag.

Ud over Sabro og Fårup lå der i kommunen også byerne Mundelstrup, Mundelstrup Stationsby og Kvottrup og hovedgården Ristrup.

Jorden i det område, som kommunen dækkede, er generelt højtliggende og består af sand og lermuldet jord. Terrænet er kuperet med både tunnel- og smeltevandsdale og bakkekupler. Sabro by er placeret på toppen af en sådan på 97 meter. I kommunen ligger der også skovområder som Grusbjerg, Amerika og Kvottrup Skov.

Udviklingen før 1900-tallet

Langt op i 1800-tallet var udviklingen i området stort set kun drevet af landbrug. I kommunen lå hovedgården Ristrup, der indtil 1800-tallet havde de fleste af områdets gårde som fæstegårde. Ristrup kendes helt tilbage fra 1300-tallet.

I Sabro-Fårup Kommunes allerøstligste hjørne opstod i 1800-tallet Mundelstrup Stationsby, der her er fotograferet ved stationen i 1907. I dag er den gamle stationsby helt vokset sammen med Tilst.

I 1862, hvor den østjyske længdebane blev indviet, begyndte udviklingen så småt at tage en anden drejning. Kommunen blev koblet på jernbanenettet, da Mundelstrup Station blev anlagt godt en kilometer øst for Mundelstrup i kommunens allerøstligste hjørne. Omkring stationen opstod hurtigt en hel ny by, og Mundelstrup Stationsby var født. I den nye stationsby blev Mundelstrup Gødnings- og Svovlsyrefabrik i 1871 etableret, og den kom til at spille en betydelig rolle i hele egnens økonomi. De fleste arbejdere på fabrikken boede i Tilst-Kasted Kommune, som ikke fik skattekroner ud af fabrikken og dermed var ekstra udfordret af at skulle betale hjælp til fabriksarbejderne i de perioder, hvor gødningsfabrikken indskrænkede. Til gengæld fik Sabro-Fårup Kommune skattekroner ind fra fabrikken, og en god procentdel af kommunens skattegrundlag kom fra gødningsfabrikken.

I den anden ende af kommunen var det ikke jernbanen, men landevejen, der drev udviklingen. Omkring 1890 blev landevejen Aarhus-Viborg ført syd for Sabro, hvor den kom til at krydse landevejen Randers-Skanderborg. Ved krydset opstod landevejsbyen Sabro Korsvej.

Udviklingen fra 1900-tallet

De mindre sognekommuner måtte ofte arbejde sammen for at leve op til moderne tiders krav om velfærd. I 1936 kunne Sabro-Fårup og Borum-Lyngby kommuner i fællesskab indvie et nyt alderdomshjem i Sabro, og i 1964 blev en ny centralskole med bibliotek indviet ved Sabro Korsvej i samarbejde med Lading Kommune. Indvielsen af den nye centralskole gjorde det attraktivt for børnefamilier at flytte til Sabro, og fra 1955 til 1970 oplevede byen mere end en fordobling af indbyggertallet. Efterhånden som flere parcelhuskvarterer blev anlagt, voksede den gamle landsby Sabro sammen med landevejsbyen Sabro Korsvej.

Fårup, der lå placeret et godt stykke væk fra både landevejen og jernbanen, fortsatte med at være en lille landsby. Ved en stor landsbymiljørapport, der blev udarbejdet i 1974, udmærkede Fårup sig ved at være Aarhus Kommunes mindste ”kernelandsby” målt på indbyggere. Geografisk lå landsbyen dog godt placeret i forhold til både hovedgården Ristrup, Sabro og Mundelstrup, og måske derfor har flere vigtige embeder ligget i den lille landsby. Det var i Fårup, at præstegården kom til at ligge, da Sabro og Fårup sogne i 1906 blev adskilt fra Lading, og det var her distriktsjordmoderen boede gennem hele 1800-tallet.

Hvor Mundelstrup Gødnings-og Svovlsyrefabrik havde været grundlaget for Mundelstrups fremgang og store dele af kommunens økonomi i 1800-tallet, var den nær blevet Mundelstrups død i 1900-tallet. Ved lukningen af fabrikken i 1920’erne efterlod fabrikken stærkt forurenet jord, og flere mente, at landsbyen helt måtte nedlægges. Den blev dog reddet af en regeringsbeslutning om at rense jorden, og dette arbejdet stod på indtil starten af 1990'erne til en regning på 32 millioner kr.


Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Sabro-Fårups Kommunes arkiv

  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.