Poul Pedersen (fodboldspiller)

Fra AarhusWiki

Poul Pedersen (født 31. oktober 1932 i Aarhus) er en tidligere fodboldspiller fra Aarhus. Han opnåede som den første dansker at spille 50 kampe på landholdet.

Poul Pedersen startede med at spille fodbold som 6-årig i AIA, som dengang var beliggende centralt i Aarhus. Pedersens storhedstid, hvor han opnåede i alt 389 kampe for klubben, resulterede i, at AIA spillede i den bedste danske fodboldrække fra 1955-58, samt i 1961. Han spillede i klubben hele sin karriere, og stoppede først d. 21. november 1965, hvor AIA mødte Køge Boldklub på Aarhus Stadions lille bane.

Succesen i 1950’erne betød også, at klubben fik penge til at få sit eget klubhus på Åhavevej i Viby i slutningen af 1954. Før det havde man holdt til på baner af tvivlsom kvalitet rundt omkring i byen. Senest på Dalgas Avenue, hvor man delte banerne med de nærliggende skoler. Pedersens svigerfar, Magnus Pedersen, var i øvrigt formand i AIA.

Pedersen fik debut på landsholdet i 1953 i en kamp mod Sverige. Dengang havde AIA først lige sikret sig oprykning fra 3. division, og det var højst usædvanligt, at der blev udtaget spillere fra den tredje bedste række. Med sin kamp nummer 48 overtog han i 1961 rekorden for flest spillede kampe på det danske landshold, da han overhalede Pauli Jørgensen. Han var også den første danske spiller, som fik 50 kampe på landsholdet – en bedrift som han opnåede i sin afskedskamp mod Finland i september 1964. Han scorede i alt 17 mål på landsholdet og var med til at vinde OL-sølv i 1960.

Han spillede flere pladser i angrebet, men favoritpositionen var højre wing. Han var kendt som en hurtig, målfarlig og teknisk stærk spiller

Sideløbende med fodboldkarrieren uddannede Pedersen sig til ingeniør, og han startede efter karrieren sit eget entreprenørfirma. Fodbolden blev dog først endegyldigt lagt på hylden i 2007.

Poul Pedersen blev, som den første aarhusianer, optaget i Fodboldens Hall of Fame i 2014.

Han er morfar til den danske landsholdsspiller Viktor Fischer, som fik sin fodboldopdagelse i AGF.

Kilder og litteratur