Poul Ladefoged (1918-2010)

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Poul Ladefoged)
Poul Ladefoged

Tømrermester Poul Ladefoged, medlem af Aarhus Byråd fra 1. april 1966 - 31. marts 1970 for Venstre.

Født 5. juni 1918 i Tranebjerg sogn, Holbæk amt. Forældre: Gårdejer Morten Ladefoged og hustru Karen Margrethe. Gift 7. august 1942 i Aarhus med Ruth Kaalund Bendixen, født 1. august 1918 i Terp, Lisbjerg sogn, Aarhus amt, datter af gårdejer Rasmus Bendixen og hustru Severine.

Karriere

Efter realeksamen fra Tranebjerg Realskole kom Poul Ladefoged 1934 i lære hos tømrermester A.J. Wraa, Aarhus, aflagde svendeprøve 1938 og tog eksamen som bygningskonstruktør fra Aarhus Teknikum 1941. Efter at have arbejdet som konstruktør og tømrerformand etablerede han sig 1945 som tømrermester og bygningskonstruktør i Aarhus. Virksomheden omfatter tømrerarbejde, bygnings- og maskinsnedkeri samt drivhusbygning. Af større byggearbejder, hvor han har medvirket, kan nævnes Egå Efterskole, Århusegnens Ungdomsskole, Rosenvangskolen, Solbjergskolen, restaureringen af Skejby kirke, ombygningen af Fuglsølejren og bebyggelsen af Frydenlund-arealerne.

Foreningsarbejde og politik

Ladefoged var formand for Venstres Ungdom for Aarhus og Omegn, Aarhus Venstreforening, samt medlem af bestyrelsen for Aarhus Højskoleforening og for Ormslev Børnehjem.


I byrådet, hvor Ladefoged repræsenterede Venstre siden 1966, beskæftigede han sig særligt med byggesager og andre tekniske anliggender.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder