Peter Marius Wier

Fra AarhusWiki
Peter Marius Wier

Peter Marius Wier blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

Livet som arkitekt

Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger? Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer. Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på Fynsgade 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på Paludan-Müllers Vej 4. Villaen eksisterer fortsat i dag. Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende fyrre år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og Århus, hvor han bl.a. arbejde på Ting- og Arresthuset samt præstegårdene i Århus Stift.

Bedrifterne og bygningerne

Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)|[Hack Kampmann]] under byggeriet af Toldboden og Statsbiblioteket, pr. 2015 kendt som Erhvervsarkivet. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen. Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet Spanien 65, der var hovedkontor for bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både Århus Oliefabrik og Universitetet. Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. . Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved Aarhus Tekniske Skole i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for Rejsestipendieforeningen i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort. Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.