Peter Kristian Johansen Stampe

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Overretssagfører Peter Kristian Johansen Stampe, født i Viborg 12. november 1878, død på Amtssygehuset i Aarhus 11. august 1936, begravet på Nordre Kirkegård.

Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.

Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.

Karriere

Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne Knud Kier og J. C. Sørensen.

Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.

Formands- og bestyrelsesposter

I en periode var han medlem af bestyrelsen for Aarhus Sagførerforening, ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.

Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet Aarhus Privatbank og formand for bestyrelsen i Vesterbro Træhandel, ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, Aarhus Oliefabrik – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, A/S Vesterbros Trælasthandel, Korn- og Foderstofkompagniet, kulforretningen Kampmann, Møller & Herskind A/S samt A/S L. Hammerich & Co.

Hjemmefronten

Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul G. F. Starks herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil Klintegaardens opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet.

Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”

Privat var Stampe en stor blomsterelsker:

”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.” (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).

Kilder og litteratur

  • H. Hjorth Nielsen: Danske Sagførere under Loven af 26. Maj 1868. København: J. Jørgensen, 1941
  • Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5
  • Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16
  • Slægtsforskningspapirer i privat eje. En kopi findes i Aarhus Stadsarkiv
  • Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv
  • Århus Civilret, Tinglysningen: Realregister 1905-35, bog IX, matr. 1476

{{#coordinates:56.156266|10.209541}}