Ove Høegh-Guldberg

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Ove Høegh-Guldberg

Minister og stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg

Født 1. september 1731 - død 7. februar 1808

Voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i Havreballegård og Stjernholm amter. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne i 1795, men stiftamtmandposten beholdt han indtil 1802.

I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på Vestergade 11. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere og boede der de sidste år af sit liv.

Rollen som stiftamtmand

Den nye stilling som stiftamtmand var meget mindre glamourøs og magtfuld end hans tidligere position i magtens centrum. Det virker alligevel til, at Ove Høegh-Guldberg ret hurtigt blev glad for sit nye liv i Aarhus. I et brev fra 1785 beskriver han området med positive vendinger og forklarer, at han har fået mere tid til sin familie efter flytningen herover. I et senere brev virker han begejstret over den formindskede mængde ansvar han har fået, da han bare skal sørge for at følge lovene i stedet for at lave dem.

Ove Høegh-Guldberg lå imidlertid ikke på den lade side som stiftamtmand. Han var en aktiv og dygtig administrator og han arbejdede hårdt for at forbedre forholdene i Aarhus og andre købstæder i stiftet. Blandt andet satte han gang i et omfattende arbejde for at forbedre havneforholdene i både Aarhus, Randers og Horsens. Hans holdninger var konservative, men han var ikke imod reformer som sådan og gik ved flere tilfælde forrest blandt Aarhus' borgere når der skulle ydes støtte til velgørenhed eller sættes gang i nye initiativer. Særligt interesserede han sig for at hjælpe fattige og syge, men han medbragte også en livslang interesse for skolevæsenet med sig.

Fattighjælp og sygehuse

Fra central hånd var der i slutningen af 1700-tallet et ønske om at forbedre forholdene for de fattige og samtidig gøre noget ved alle tiggerne. I 1799 kom der en ny fattigplan, som indeholdt et udspekuleret administrativt system for ydelse af fattighjælp, men Ove Høegh-Guldberg havde flere år tidligere taget initiativ til at gøre noget ved forholdene i Aarhus. I 1787 var han med til at oprette en spindeskole i et lokale i den vestre fløj af det gamle Vor Frue Kloster. Her var der plads til ca. 50 børn, som kunne blive sat til at arbejde med at spinde linned og få undervisning i stedet for at tigge i gaderne. Ove Høegh-Guldberg hjalp også spindeskolen finansielt ved at donere 100 rigsdaler til dets oprettelse og hans kone var en flittig kunde i spinderiet. Spindeskolen havde dog aldrig i nærheden af 50 børn i arbejde og i 1793 måtte Høegh-Guldberg i samarbejde med biskoppen forhandle en aftale i hus med en købmand fra Randers for at fortsætte spinderiet som et uldspinderi. Dette lykkedes og partnerskabet fortsatte indtil 1803, hvor købmanden trak sig fra samarbejdet igen. Spinderiet fortsatte dog som en del af fattigvæsenet efter 1803.

På dette postkort fra ca. 1900 ser klosteret idyllisk og roligt ud i vintervejret. Helt så idyllisk var det sandsynligvis ikke hundrede år tidligere, hvor klosteret husede spindeskole og hospital for de fattige og kronisk syge.

På et andet punkt sørgede Høegh-Guldberg også for at få sat gang i hjulene til at hjælpe de fattige. I 1780'erne og starten af 1790'erne havde byens fattigkasse meget svært ved at få indsamlet de penge, som borgerne havde lovet at donere. I 1793 blev der dog lavet om på dette. Høegh-Guldberg gik forrest i arbejdet med at skabe en ny liste over lovede årlige donationer og trak mange af byens andre borgere med sig. Som den første på listen tegnede han sig for en donation på 54 rigsdaler. Til sammenligning kan det siges, at byens borgmester, rektoren for Aarhus Katedralskole og nogle af de rigeste købmænd i byen skrev sig op til hver 10 rigsdaler. Med denne øvelse lykkedes det ham at firedoble de lovede donationer, og fattigkassens inspektører lykkedes med et ihærdigt arbejde at få pengene drevet ind.

I slutningen af 1700-tallet begyndte man at fokusere på at bekæmpe sygdomme i langt større grad end man havde gjort tidligere. Her fulgte Aarhus også med udviklingen takket være Ove Høegh-Guldberg. I slutningen af 1780'erne sørgede han for, at Aarhus fik sit første sygehus. Han købte bygningen på Rosensgade 11, hvor han bagefter fik kongens godkendelse til at oprette et sygehus. Bygningen havde den fordel, at sygehuset kom til at ligge tæt på byens kirurgs hjem, så det var let for ham at tilse patienter på sygehuset. 3/4 dele af pladserne på sygehuset skulle reserveres til personer fra landdistrikterne og andre købstæder og den sidste 1/4 var overladt til byens indbyggere. Sygehuset skulle tilse patienterne og aktivt forsøge at helbrede de syge, modsat hospitalet i Vor Frue Kloster, som kun gav husly og føde til kronisk syge. Det var mest de fattige af byens indbyggere, som havde brug for sygehuset, da de rige borgere kunne købe sig til lægen eller kirurgens hjælp.

Børnene skulle undervises – men ikke for meget

Som nævnt havde Høegh-Guldberg allerede før sin tid som stiftamtmand været meget interesseret i skolerne og uddannelse af børn. I den forbindelse havde han fået rapporter ind fra alle købstæder om hvordan det gik med skolerne i hele landet. I Aarhus var skoleforholdene dårlige, så han satte sig for at forbedre disse da han blev stiftamtmand. I slutningen af 1780'erne fik han oprettet Frue Kirkes Skole i samarbejder med Vor Frue Kirke. I 1791 sørgede han for, at nye og forbedrede undervisningsplaner for fem af byens andre skoler blev godkendte af regeringen, og at der var et stabilt økonomisk grundlag for skolernes eksistens. Desværre havde skolerne alligevel svært ved at overleve, og i 1814 var der kun to af de seks skoler tilbage.

En af de udviklinger i Aarhus, som Ove Høegh-Guldberg var med til at sætte gang i, var udbygningen af åhavnen. Der skete meget fra hans virke omkring år 1800 til dette billede er taget omkring år 1880.

De seks skoler var imidlertid kun for de børn, hvis forældre kunne betale for undervisningen – de fattige børn måtte gå på Den fri Kristendomsskole, som var blevet oprettet i midten af 1700-tallet. Det var der en god grund til, da Ove Høegh-Guldberg ikke mente, at alle børn skulle have lige meget undervisning. Særligt bønderne og de fattiges børn skulle kun lære at læse, regne og have kristendomskundskab. Hans holdning til emnet kom meget klart til udtryk i 1787 i et brev til Johan Bülow: ”Mere kundskab her gør bonden hans stand ufordragelig og udbringer kun lede og kedsomhed for det hårde og ensdanne [ensformige] arbejde, hvortil hans dage må bruges, og staten må og skal bruge hans dage.” Ove Høegh-Guldberg holdt i hele sin embedsperiode fast i den tanke, at alle havde sin særlige plads i samfundet og skulle holdes der til hele samfundets nytte.

Førende borger i byen

I løbet af 1700-tallet var der store problemer med manglende vedligeholdelse og tilstoppelse af Aarhus Havn. Denne bestod på dette tidspunkt af et mindre udløb fra åen i form af to mindehoveder, hvor mange skibe efterhånden lossede af og på i stedet for at sejle længere ind i byen via åen. Mindehovederne blev flere gange forsøgt repareret og det lykkedes også delvist. Der var dog stadig det problem, at de let kunne blive ødelagte af storme eller is, mens tang og sand nemt kunne stoppe havnen til. Flere købmænd ville gerne have gjort noget ved det, så Høegh-Guldberg sørgede for, at der blev bygget en form for læskærm ud for havneindløbet. Den hjalp på problemet og havnen blev ikke nær så let tilstoppet.

Høegh-Guldberg sørgede også for at deltage aktivt i byens sociale og kulturelle liv og på den måde stadfæste sin position som en af byens førende borgere. Han var medlem af Kronprindsens Klub og blev altid indbudt til deres store højtidelighed i anledning af Frederik 6.s fødselsdag. Disse deltog Høegh-Guldberg og hans hustru aktivt i, og de kom også til flere af klubbens andre sammenkomster og til forestillinger hos Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus. Da Kronprindsens Klub fik en ny gård på Kannikegade donerede Høegh-Guldberg og hans kone i 1799 en buste af kronprinsen til klubben, som de kunne have stående i de nye lokaler.

Afsked og eftermæle

I løbet af sin embedsperiode var Høegh-Guldberg meget aktiv og han fik sat gang i mange forbedringer i byen. De var ikke revolutionerende på nogen måde, men han sørgede for, at Aarhus fulgte med tiden og fulgte med den udvikling, som var i gang i forhold til blandt andet fattigvæsenet.

I 1902 fik Ove Høegh-Guldberg opkaldt en gade efter sig. Her er et billede af den nederste del af gaden, hvor man kan se indgangen til Vennelystparken fra ca. 1900.

Da han træk sig fra posten i 1802 blev han hyldet af sin samtid. Til den årlige store sammenkomst i Kronprindsens Klub i januar det følgende år blev han hædret med en sang og borgerkrans, og i Århus Stiftstidende blev der på samme tidspunkt citeret et latinsk vers som tribut til hans embedsperiode. Samme avis bragte også et afskedsbrev fra Høegh-Guldberg i august 1804 i forbindelse med hans flytning til Hald ved Viborg, hvor han også blev fulgt ud af byen af mange borgere og soldater. I brevet til byens indbyggere lød det: ”Al den Tiltroe, Godhed og Velvillighed, som min Kone og jeg af Høie og Lave i Aarhuus nu over Tyve Aar have nydet uafbrudt, erkiende vi med inderlig Taknemmelighed, bevidne herved offentligen, og stedse skal erindre os med følsomme Hierter. Vi forlade i alle Stænder mange agtbare Venner og et elsket Borgerskab, og stedse skal have til kiert Ønske en Byes Velgaaende med alle dens Indvaaneres, som vi have elsket og være elsket af.”

Både i forbindelse med hans fraflytning fra byen og hans død i 1808 blev der bragt lange mindeord i Århus Stiftstidende om ham. I mindeordet fra 1804 lød det: ”I næsten tvende Decennier have Aarhuus Bye kundet glæde sig ved den ædle Guldbergs Bestyrelse: i denne Tid har den seet sin Havn forbedret, den for Byen og Havnen saa vigtige Skov fredet og sikret mod Misbrug: sit Fattigvæsen ophjulpen og af denne Herre privat understøttet: sin mark saavidt mueligt af Fællesskab udskiftet, foruden saa meget andet, som denne Herres sieldne Beskeedenhed forbyder os udførlig at berøre. Ogsaa ved vi saare vel, at denne for sit Hierte, som sin Forstand udmærkede Mand er ophøiet over vor Berømmelse og trænger ikke dertil, men vores Hierter trænger til at vise alle, at vi inderlig Hengivenhed erkiende, hvad han vend! var os, og til den offentlige og høitidelige Forsikring, at hans Minde vil boe helligt iblandt os, hans hædrede Navn omspørges, og en Taknemmeligheds Taare engang - gid sildig! rinde ved hans Grav. Fred over den ædle Oldings vel fortiente Roelighed.”

I 1902 fik han en gade opkaldt efter sig i Aarhus - Høegh-Guldbergs Gade ved Vennelystparken. Hans søn Julius Høegh-Guldberg havde været ansvarlig for at området blev omdannet til en park i 1820'erne.

Familie

Henvisninger

  • Dansk Biografisk leksikon om Ove Høegh-Guldberg
  • Århus – Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg, 2000.
  • Århus – Byens Historie bd. 2, 1720-1870. Red. Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
  • Aarhus Gennem Tiderne, bd. II. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1940.
  • Emanuel Sejr: Århus profiler, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget Aarhus, 1974.
  • Sejrs Sedler.

{{#coordinates:primary|56.157590|10.205115}} {{#coordinates:56.157563|10.204179}} {{#coordinates:56.157785|10.209490}}