Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Mariane Elisabeth Thomsen)
Skift til: Navigation, Søgning

Mariane Thomsen var hospitalforstanderinde for Aarhus Hospital og medlem af Aarhus Byråd for Højre.

Mariane Elisabeth Thomsen, 21. 3. 1869 – 23. 7. 1953, var vokset op i Aarhus. Hun boede i Aarhus Hospital, Vor Frue Kloster, hvor hendes far var forstander. I 1888-1889 gik hun på École supérieure i Lausanne i Schweiz hvor hun studerede fransk. Fra Schweiz tog hun til Italien for at studere arkitektur. Hun havde en drøm om at blive arkitekt, der ikke blev opfyldt da hun 2 gange fik afslag fra Kunstakademiet. I 1889-1897 underviste hun på Elise Smiths Skole i regning, fransk og tegning. Hun tog tegnelærereksamen i 1900 efter at have læst ved Tegne-Kunstindustriskolen for Kvinder. Hun tegnede blandt andet karikaturer til Dansk Kvindesamfund.

I 1901 ændrede hendes liv sig, da hendes far blev syg og fik brug for hendes hjælp på hospitalet. Hun overtog hans job og blev efter faderens død i 1909 konstitueret forstander. Der gik nogle år før hun blev udnævnt til forstander, da hospitalets tidligere forstander var jurist, og man ikke havde haft en kvinde ansat før. Dette overkom Mariane Thomsen dog da hun efter 2 år i stillingen blev udnævnt til klosterforstander. Med det blev hun den første kvindelige klosterforstander i Danmark. På hospitalet arbejde Mariane Thomsen blandet med arvesager, da hospitalet blandt andet blev drevet via de beboerne efterlod dem. Hun var engageret i arbejdet med ældre og svagelige og blev derfor en afholdt forstander af beboerne. I 1941 havde hospitalet 400-års jubilæum og i denne anledning modtog hun Den Kongelige Belønningsmedalje i guld. I 1944 gik hun på pension efter at havde arbejdet som forstander i 33 år.

Mariane Thomsen var medlem af Aarhus Byråd, 1. 4. 1913 – 31. 3. 1925, som medlem fra Højre. Hun arbejde for at forbedre de sociale forhold blandt andet ved at være medlem af Ud-valget for skolevæsnet, Udvalget for fattigvæsnet og Udvalget for aldersdomsunderstøttelse i sin tid som byrådsmedlem. Mariane Thomsen arbejde også for at forbedre kvindernes stilling. Hun rejste blandt andet sager for ligeløn til kvindelige kontorassistenter og lærere.

Mariane Thomsen arbejde tæt sammen med Dansk Kvindesamfund, hvilket kom til udtryk i hendes arbejde i Aarhus Byråd. I 1918 kom hun med udkast til Kvindernes Hus i Aarhus, planerne blev dog først realiseret i 1927.

I 2009 blev det besluttet at der skulle opkaldes en gade efter Mariane Thomsen. Denne er blevet oprette i Aarhus Ø, Mariane Thomsens Gade.


Kilde

{{#coordinates:56.159988|10.205675}} {{#coordinates:56.157895|10.204265}}