K. E. Løgstrup

Fra AarhusWiki

Dansk teolog og religionsfilosof, født Knud Ejler Løgstrup, 2.9.1905 - 20.11.1981.

Løgstrup har med sit forfatterskab sat sit tydelige præg på dansk kulturliv. Værkerne er oversat til en række fremmedsprog, ligesom der er skrevet meget om hans forfatterskab. Løgstrup er en pioner i den forstand, at han var én af de første der i en dansk sammenhæng tematiserede økologi samtidig med at han bidrog til pædagogiske og sundhedspolitiske debatter. Som en anerkendelse åbnede i 1995 et offentligt tilgængeligt Løgstrup-arkiv med hans trykte materiale.

K. E. Løgstrup blev uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1930 og fik i 1932 Københavns Universitets guldmedalje tildelt for en opgave om den tyske filosof, Max Schelers etik.

Inspiration fra Tyskland

Løgstrups filosofiske og teologiske værker er i høj grad præget af den såkaldte tyske kontinentalfilosofi, eksempelvis Martin Heidegger og dennes "Fænomenologi", hos hvem han blandt andet studerede ved i Tyskland.

Pastorat på Vestfyn og doktorat ved Aarhus Universitet

Løgstrup havde i perioden 1936-43 pastorat i Sandager-Holevad Sogne på Vestfyn, hvorefter han i 1943 efter en række forsøg blev doktor i teologi på Aarhus Universitet på en afhandling "Den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendental-filosofiske Idealisme og Teologien". Dette gjorde at han fra 1943-75 underviste i etik og religionsfilosofi på Aarhus´ Teologiske Fakultet.

Den Tyske Besættelse betød dog imidlertid at Løgstrup deltog i modstandskampen og distancerede sig fra tidens officielle samarbejdspolitik - en holding, som den såkaldte Tidehvervsbevægelse repræsenterede og som Løgstrup netop i sine første år var del af.

Løgstrups forfatterskab

Går man til Løgstrups forfatterskab, står især et værk centralt, nemlig "Den Etiske Fordring" fra 1956. Løgstrup forsøger i dette værk i et ikke-teologisk sprog, at udfolde en en etisk fordring for mennesket i en a-religiøs efterkrigskontekst, idet han mente, at Jesu budskab (om at elske sin Næste) kunne formidles som et rent menneskeligt budskab.

Et andet væsentligt værk er Løgstrups "Kunst og Etik" fra 1961. Foruden at diskutere forholdet mellem kunst, videnskab og etik, udfolder Løgstrup deri sin endelige kritik af den eksistentialisme, som navnlig Kierkegaard kan ses som eksponent for med sin sondring mellem "Barmhjertighedens Gerninger" og "Barmhjertighedsgerninger".

Løgstrup formulerede i den sammenhæng sine tanker om menneskets såkaldte "suveræne livsytringer", eksempelvis tillid, barmhjertighed og talens åbenhed. Suveræne livsytringer er, ifølge Løgstrup, karakteriseret ved at mennesket ikke af sig selv kan frembringe dem. Handlingerne kommer bag på én.

Forstillingen om de suveræne livsytringer udbygger Løgstrup i sit værk fra 1972, "Norm og Spontanitet", som inddrages på områder som politik og økonomi i en kritik af det Løgstrup forstår som "dilletantdemokrati".

Kilder