Stadsingeniørens Kontor

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Johannes Marinus Sørensen)

Aarhus Byråd vedtog den 21. december 1876 at der uafhængig af hinanden skulle ansættes en Stadsingeniør og Havneingeniør. Dermed var kimen lagt til etableringen af institutionen Stadsingeniørens Kontor, den senere forvaltning for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

Derefter var Stadsingeniøren henvist til de forretninger, der var underlagt udvalgene for henholdsvis vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere. Stadsingeniøren havde til opgave, at udarbejde tegninger og forslag til de arbejdsopgaver, der var underlagt ham, og lede implementeringen af disse. Stadsingeniøren skulle endvidere stå for at forbedre og vedligeholde ældre foretagender.

På det senere byrådsmøde den 26. juni 1919 indstillede Stadsingeniøren et forslag om at oprette følgende 3 afdelinger med en ingeniør som leder for hver:

  • Sanitær-teknisk tjeneste med fokus på tilsyn af teknisk installationer i henholdsvis skoler, hospitaler og kommunale bygninger i almindelighed, undtagen belysningsvæsenet og sporvejene, kloakpumpestationen og vandværket.
  • Vej- og broafdeling med fokus på gadeanlægning og broer, byplanlægning og opåling.
  • Kloakanlæg og husspildevandsinstallationer.

En oversigt over embedets historie 1869-1941 blev skrevet i 1941, men ikke udgivet. Værket er digitaliseret og fremlagt på http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/288-1941-03-31-stadsingenioerens-kontor.

Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus. Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor Aarhus Kommune etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere. Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.

23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette. Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør P.B. Obel, forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869

A.J. Rambøll

Axel Jørgensen Rambøll, cand. polyt, født i Odense. Ansat som stadsingeniør i Aarhus Kommune fra 1930-50. Se Stadsingeniørens Kontor.

Dagrenovation i Aarhus under Rambøll

Da Rambøll besad embedet som stadsingeniør i Aarhus, skete der et markant fremskridt med den kommunale dagrenovation. Forud for Rambølls virke deponerede man nemlig dagrenovation på forskellige lossepladser, og omkring 1910 blev det et overvejende problem. Det betød, at et behov for en forbrændingsanstalt begyndte at melde sig.

Som organisation bestod Stadsingeniørs Kontor i Aarhus af følgende fire afdelinger i 1934:

1) 1. Afdeling, Sanitær-teknisk Afdeling og Maskindeling 2) 2. Afdeling, Afdeling, Gader og Veje 3) 3. Afdeling, Kloakvæsen 4) 4. Afdeling, Regnskabsafdeling (uddybes på s. 29)

Perioden 1963-88

Civilingeniør Johannes Marinus Sørensen, f. 1918 i Løkken, fungerede som stadsingeniør i denne periode, efter at Hunø fra d. 1. juli 1963 havde begæret sin afsked.

Kilder