Johannes Clausen

Fra AarhusWiki

Biskop i Aarhus Johannes Clausen, (født 7. juni 1830 i Tårbæk - død 31. december 1905 i Aarhus)

Clausen var søn af teolog og politiker Henrik Nicolai Clausen (1793-1877) og Birgithe Francisca Swane.

Clausen blev student i 1848, hvorefter han tog en teologisk kandidat i 1853. Her efter blev han lærer ved Jonstrup Seminarium. I 1861 blev han dr. phil og begyndte på sin karriere som præst. Han blev først ansat ved Trinitatis Kirke i Fredericia og senere i Horsens.

Clausen kom til Aarhus i 1884, hvor han blev ansat som biskop over Aarhus Stift. Han skrev en række teologiske skrifter om både kirkelige og aktuelle emner. Clausen var med til at grundlægge et sømandshjem i Aarhus.

Clausen var far til arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, som har tegnet mange af Aarhus markante bygninger.

Kilder =