HistorieHotellet:Tove Pedersen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Interview med Tove Pedersen til skoleprojektet Mange bække små. Interviewet er udført og nedskrevet af Anne K og Johanne fra 8.C på Elise Smiths Skole i marts 2014.

Hjemmet og familien

Fødeår 1947 - Fødested Fødselsstiftelsen


1) Hvilken gade/gader voksede du op i?

Ny Munkegade 91 indtil jeg var 8-9 år og så flyttede jeg op til Vorrevangen.


2) Hvad lavede dine forældre?

Min far var telefonmontør hos Jysk Telefon og min mor var hjemmegående.


3) Hvor mange søskende var I?

Vi var fem i alt, og jeg er den ældste


4) Hvilke du pligter derhjemme?

Det havde jeg ikke rigtig.


5) Fik du lommepenge af dine forældre?

Nej, det gjorde jeg ikke.

Skolen

6) Hvor gik du i skole?

Først Paradisgades Skole og så Vorrevangskolen. Da jeg begyndte at gå på Paradisgades Skole var det kun piger.

I Århus var vi opdelt i pigeskoler, drengeskoler og blandede skoler. Rigtig skulle jeg have gået i Samsøgades Skole, men efter krigen blev der født mange børn, og derfor var min årgang ret stor, og så var der ikke plads på Samsøgadeskole. Det var langt at gå fra toppen af Ny Munkegade ved Kaserneboulevarden hel ned til Paradisgade for en lille pige. Paradisgadeskole var en hyggelig skole, og i frikvarterene kom inspektøren ned i skolegården og gik sammen med børnene.


7) Hvordan forløb en typisk skoledag?

Vi stod ikke på række, men gik bare ind i klassen og sat os, og så kom læreren som hed Betty Jensen. Det var bare sådan en almindelig skoledag. Vi spiste vores mad i kantinen i sådan en hyggelig kælder.

Hvor mange timer havde i normalt?

Fra 8-14 lige som i dag


8) Hvad synes du er de væsentligste forskelle på skolen i dag og dengang du gik i skole?

Der var meget mere disciplin dengang. Det var nok også for meget, men der var meget mere disciplin, og vi skulle lære ting udenad, så jeg kan en masse salmevers.


9) Hvordan var forholdet mellem lærer og elever?

Det var jo sådan nærmest fremmed. Man sagde jo ikke ”du” til læreren, man sagde ”de” eller ”fru Jensen”. Det var meget anderledes. Man skulle række hånden op når man skulle sige noget.


10) Hvilken straf var der ved uartigheder?

Jeg synes ikke, jeg kan huske nogen der blev som sådan straffet. Man kom bare uden for døren. Da jeg kom op på Vorrevangsskolen kunne man også få eftersidning.


11) Hvilke fag havde du? Hvad var dit yndlingsfag?

Min yndlingsfag var historie. Dansk, regning, geografi, tegning, gymnastik og naturlære.

Havde i virkelig tegning?

Ja, vi skulle bare sidde og tegne. Vi lærte ikke rigtig noget.

Fritid

12) Hvad lavede du efter skole? Og hvorhenne?

Jeg lavede ikke ret meget efter skole. Det gjorde man ikke ret meget. Jeg legede med nogle børn på gaden, og så gik jeg til ekstragymnastik på Samsøgadeskole.


13) Hvilke butikker kom du i? Jeg kom i de lokale butikker. Jeg kom her i Ny Munkegade ved kiosken og rundt om hjørnet der lå der en gartner, en bager og mejeri.

Så der var ikke sådan tøjbutikker?

Jo, så skulle vi ned til byen jo. Det var mest Magasin. Man købte jo stof. Der var ikke mange mennesker der købte færdigsyet tøj. Man fik det syet eller syede selv. Min moster var syerske, så hun syede meget af mit tøj. Efterhånden som jeg blev voksen kom der nogle butikker hvor man godt kunne købe tøj. Så købte jeg meget tøj i nogle der hed Baysen og Schørup. Så begyndte Salling også at blive et større varehus.


14) Hvad lavede du i din ferie?

Ferie, det havde vi ikke, eller vi havde ferie, men vi kom ikke på ferie. Det brugte vi heller ikke i vores familie. Det var der ikke penge til. Vi var ikke sådan en velhavende familie, så hvis vi kom på ferie, kom vi et par dage ud til min moster.


15) Havde du et fritidsjob?

Nej, det havde jeg ikke. Det brugte man heller ikke så meget.

Refleksion

16) Hvad ville du være, når du blev voksen?

Det vidste jeg ikke. Dengang tog jeg noget hed Realeksamen. Det har man ikke længere i dag. Før man var færdig med grundskolen kunne man komme til rådhussalen til nogle stande med forskellige jobmuligheder. Jeg prøvede at se på apotekerassistent, det synes jeg var lidt spændende, men så blev jeg afskrækket af, at det hele skulle være så præcist med mål og sådan.


17) Hvad blev du og hvorfor?

Jeg blev udlært på kontor som kontorassistent.


18) Hvad ser du som den største forskel på Aarhus fra din barndom til i dag?

Udviklingen er jo gået så hurtigt. Dengang var der ikke nær så mange biler. Der var jo lidt hestevogne. Udviklingen har jo gjort at der er mange store forskelle.


19) Hvad er godt, og hvad er mindre godt ved dette?

Jeg synes ikke at Århus må blive for stor. Førhen kunne jeg jo kende næsten alle kvarterer, det kan jeg jo slet ikke mere. Ude i kanterne kan man jo slet ikke følge med mere. Så den må ikke blive ret meget større, synes jeg ikke.


20) Hvad kan vi lære af fortiden?

Hmm, hver tid har jo hver sit særpræg. Vor tid har jo alt den elektronik. Jeg ved ikke om vi kan lære noget... jo man tog det nok lidt mere rolig end man gør i dag. Det tror jeg godt, men kan lære noget af.


21) Har du et godt råd til nutidens unge?

Jeg synes, de skal vælge, det som de har lyst til. Det er lysten der driver værket. Man skal ikke kigge på, når man vælger en uddannelse, om der er arbejde i det. Man skal kigge på, hvad man har lyst til, så må man se bagefter, synes jeg.

Aarhus og Europa

22) Hvad vil det sige at være aarhusianer / hvornår er man aarhusianer?

Jeg synes jo, en Århusianer er en, der er født og opvokset her. Nu er mine forældre også født og opvokset her, så jeg føler mig som en rigtig Århusianer. Jeg er stolt af min by jeg synes vi har en dejlig byg.


23) Er du aarhusianer?

Ja


23) Hvad er din yndlingsting ved Aarhus?

Det er hele atmosfæren og alle de gamle flotte bygninger.


24) Hvad kunne Aarhus gøre bedre?

Jeg ved det ikke. Jeg synes vi gør det så godt. Måske passe på med ikke at blive for stor.


25) Hvordan har du brugt Aarhus-by / Hvilke steder har du holdt af at besøge?


a) som barn?

Vi har altid brugt skovene meget som barn også ud til Moesgård og sådan noget. Altså vores skov og strand har vi altid brugt meget i min familie som barn.


b) som ung?

Der har jeg så brugt mange andre ting i byen som teateret og Musikhuset og biblioteket, det har jeg brugt rigtig meget.


c) som voksen?

Jeg bruger tit skoven til at gå en tur i. Jeg bruger rigtig meget kulturelle institutioner her i byen.


26) Kendte du nogen fra andre lande, da du var barn?

Jeg kendte ikke nogen da jeg var barn, nej.

Kender du nogen i dag?

Jeg kender nogle i dag, for min nevø er gift med en mexikaner.


27) Hvornår var du første gang på ferie uden for Danmark?

Det var i halvfjerdserne vil jeg tro.

Hvor gik turen hen?

Det var i London. Første gang jeg var ude at rejse var til London.


28) Rejser du mere i dag? Hvor rejser du hen?

Jeg rejser en del mere i dag, det gør jeg. Mest til storbyer, og så rejser jeg med min søster, og vi har ikke bil nogen af os. Vi kan ikke køre nogen af os. Så det skal være et sted hvor man kan komme rundt når man ikke kan køre. Vi kunne godt tænke os at komme nogle steder ude på landet, men det har vi jo ikke mulighed for nogen af os. Så vi tager mest til storbyerne


29) Hvordan har du brugt Europa / Hvilke steder har du holdt af at besøge?

Jeg har være mest i Paris og London, og så har jeg være i Tyskland og nogle forskellige steder ved floderne.


30) Hvilke vigtige Europa-begivenheder kan du huske? Hvorfor?

Murens fald. Det husker man. Så husker jeg også noget i halvtredserne. Det var noget opstand i Ungarn, som påvirkede mine forældre en del.

Hvorfor?

Det var noget med at man samlede tøj ind til ofrene i Ungarn. Jeg tror det var noget revolution eller sådan noget.


31) Hvad vil det sige at være europæer? Er du europæer?

Jeg føler mig ikke som en europæer. Jeg ved godt vi er medlem af EU, men jeg føler mig ikke som en europæer. Jeg føler mig som en dansker og århusianer.


32) Hvad kan Aarhus tilbyde Europa?

Nu vi skal jo være Kulturbyhovedstad, så håber jeg, der nogle der får øjnene op for alle de ting, vi har her i byen.