HistorieHotellet:Leif Jensen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Interview med Leif Jensen til skoleprojektet Mange bække små. Interviewet er udført og nedskrevet af Oscar og Magnus fra 8.C på Elise Smiths Skole i marts 2014.

Hjemmet og familien

1) Hvilken gade/gader voksede du op i?


Narviksgade. Det ligger hvis man går ud af Randersvej, så kommer der Stockholmsgade der oppe ved Netto. Det ligger ude i nærheden af skøjtehallen.


2) Hvad lavede dine forældre?

Min far arbejdet på Vestre Kirkegård som graver og kørte maskiner i næsten 40 år


3) Hvor mange søskende var I?

Jeg var den mellemste af 3. Min storesøster er 10 år ældre og min lillesøster omkring 7 yngre.


4) Hvilke du pligter derhjemme?

Jeg slog græs om søndagen, ellers lavede jeg ikke rigtigt noget.


5) Fik du lommepenge af dine forældre?

Dengang fik man ikke så mange penge, men typisk fik man 25 øre for at slå græsset.


Skolen

6) Hvor gik du i skole?

Skovvangsskolen, jeg havde 2 km til skole, og vi skulle have tilladelse til at cykle.


7) Hvordan forløb en typisk skoledag?

Vi gik i skole fra 8 til 14 også lørdag, og vi havde idræt 2 gange om ugen ellers så bare det normale.


8) Hvad synes du er de væsentligste forskelle på skolen i dag og dengang du gik i skole?

Sådan et fag som regning, det er meget forskelligt fra dengang og i dag. Det er blevet meget mere med bogstaver, og dengang var det bare plus og minus stykker.


9) Hvordan var forholdet mellem lærer og elever?

Forholdet var stramt.


10) Hvilken straf var der ved uartigheder?

Hvis man ikke overholdte reglerne på skolen, så fik man en flad eller en sveder. En sveder er en eftersidning, men de fleste valgte at få en flad. Hvis man fik en sveder, kunne man ikke komme hjem og arbejde.


11) Hvilke fag havde du? Hvad var dit yndlingsfag?

Jeg var rigtig god til regning, som i dag er matematik.


Fritid

12) Hvad lavede du efter skole? Og hvorhenne?

Man legede med sine kammerater. Vi legede på militærområdet, fordi jeg boede lige ved siden af. Da jeg blev ældre, fik jeg en bud plads hos en købmand, så man kunne tjene lidt lommepenge


13) Hvilke butikker kom du i?

Jeg skulle ind til Århus, hvis jeg skulle have nyt tøj, fordi der hvor jeg boede var der kun dagligvare butikker.


14) Hvad lavede du i din ferie?

Jeg havde en familie nede ved odder, og de havde en gård. Der var jeg rigtigt meget, fordi det var jo frit og dejligt.


15) Havde du et fritidsjob?


- Hvis ja,

a) Hvad var dit fritidsjob?

Buddreng hos en købmand


b) Hvor mange penge tjente du?

10 kroner om ugen


c) Hvad brugte du pengene til?

Det gik til fornøjelser og nogle ting til mig selv. Nogle af mine venner skulle aflevere penge der hjemme, men det slap jeg heldigvis for.


Refleksion

16) Hvad ville du være, når du blev voksen?

Jeg ville gerne være tømrer.


17) Hvad blev du og hvorfor?

Jeg blev tømrer fordi jeg altid gerne ville arbejde med mine hænder.


18) Hvad ser du som den største forskel på Aarhus fra din barndom til i dag?

Jeg synes der er en kæmpe forskel, og især der hvor jeg bor nu, har det udviklet sig meget. Der var det grusveje, man gik på.


19) Hvad er godt, og hvad er mindre godt ved dette?

Folk har jo fået det bedre, og arbejdsforholdene er blevet meget bedre. Når man ikke kun lave sit job, så var der nogen perioder, hvor der ikke var nok kunder, så blev man bare fyret, og kunne starte igen når der kom kunder. Folk tjener jo også mange flere penge nu.


20) Hvad kan vi lære af fortiden?

Jeg synes unge har det lidt svært, fordi førhen når man var færdig med skolen, så havde man en skæbne. Altså der var en arbejdsplads til en. Nu er det jo svært for jer at vælge, og når man så har valgt er det svært at komme ind. Det der er det værste, at det er så svært for unge at få et job.


21) Har du et godt råd til nutidens unge?

Synes bare at i skal lave det, som i brænder for.

Aarhus og Europa

22) Hvad vil det sige at være aarhusianer / hvornår er man aarhusianer?

Der er man vel jo, når man har boet her i 10-15 år, og når man har følt sig godt tilrette


23) Er du aarhusianer?

Ja det kan man godt sige.


23) Hvad er din yndlingsting ved Aarhus?

Da jeg var ung, så var det nok oppe ved militær pladsen, hvor vi legede.


24) Hvad kunne Aarhus gøre bedre?

Jeg synes, at der skal være mindre vejarbejde, meget mindre trafik og flere parkeringspladser.


25) Hvordan har du brugt Aarhus-by / Hvilke steder har du holdt af at besøge?

a) som barn?

Jeg havde en familie nede ved odder, som havde en gård. Der var jeg rigtigt meget, fordi det var jo frit og dejligt.


b) som ung?

Der foregik det meste hjemme.


c) som voksen?

Der foregik det meste hjemme med gutterne, fordi man ikke havde penge til at rejse.


26) Kendte du nogen fra andre lande, da du var barn?

Ikke den gang.


Kender du nogen i dag?

Men kender en del nu, fordi jeg er fjerkræ dommer rundt omkring i Europa. Så har en del kontakter nu, og masser bekendte i tyskland osv.


27) Hvornår var du første gang på ferie uden for Danmark? Hvor gik turen hen?

Jeg har nok været næsten 18 år og til Tyskland


28) Rejser du mere i dag? Hvor rejser du hen?

Ja det gør jeg. Min kone er ikke så meget til at flyve, så det bliver busrejser. Vi har været rigtigt mange steder, og det har mest været Portugal, Italien og Spanien, men nok kun her i Europa.

29) Hvordan har du brugt Europa / Hvilke steder har du holdt af at besøge?

a) som barn?

-


b) som ung?'

Tyskland tror jeg.


c) som voksen?

Der nede omkring Spanien.


30) Hvilke vigtige Europa-begivenheder kan du huske? Hvorfor?

Jeg var i Berlin året efter muren faldt, og det var meget specielt at køre der over. Fordi det var forsigtigt, altså der var mange vagter. Man skulle køre på spejle for, at de kunne se under bilen. Man kunne lugte når man kom til Tyskland, fordi der lugtede så meget af benzin. Man kørte jo også på brosten, så det blev en bumle tur ind til byerne.


31) Hvad vil det sige at være europæer? Er du europæer?

Jeg synes det er godt, at man kan rejse rundt. Så kan man så diskutere om det er godt, at det er godt med alle dem som kommer ind i Danmark, altså hvor godt og skidt det er. Det kan være lidt træls, at dem som kommer til Danmark, så samler sig i sådan nogle grupper. Det vil nok være lidt sundere, at bor mere spredt, men det tror jeg faktisk også de gerne vil.


32) Hvad kan Aarhus tilbyde Europa?

-