Frederikskirken, Skåde Sogn

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Denne artikel mangler oplysninger om kilde og evt. litteratur

Frederikskirken i Skåde er den sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen; i årene efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de mange nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).

Baggrund

Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte Rio biograf i Højbjerg på hjørnet af Rosenvangs Allé og Oddervej, blevet brugt som gudstjenestelokale - i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater.

Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til Holme, og Holmes sognepræst var dens første præst, men Skåde sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.

Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik 9., efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: Christian 10. og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.

Alteret

Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket", englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik (9.) til kirkens indvielse.

Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, Solbjerg, specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

Døbefont

Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme kirke af baron Constantin Marselis og hustru Sophia Carisius, hvis slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn. De var ejere af Marselisborg Gods, under hvilket Holme kirke en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn. Det bærer blandt andet indskriften: "Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke". Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose). Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.

Orgel

Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A. C. Zachariasen, Århus, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.

Kirkegården

Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav, samt et stort kuperet areal der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.

Sognegården Frederiksgården

Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

Litteratur og kilder

{{#coordinates:primary|56.111815|10.213158}}