Hans Frederik Meyer Visby

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Frederik Visby)
Tandlæge Hans Frederik Meyer Visby

Tandlæge, fotograf og maler Hans Frederik Meyer Visby (kendt som Frederik Visby), født 9. juli 1839 i Tikøb[1], død 16. februar 1926 i Risskov.

Søn af pastor Vilhelm Henrik Hahn Visby (1807-1885). Frederik Visby var far til Aarhus-forfatterinden Thora Visby-Petersen, der var gift med købmand og cigarhandler Christian E. Petersen, Aarhus.

Boede fra 1851-1858 ved en ven af familien "Onkel Michaelsen", friskolelærer Johan Michaelsen i Møllestien.

Var 1861-69 i Vestindien, Centralamerika og USA. Bosatte sig 23. november 1869 i Aarhus som malermester i Vestergade 45. I 1871 startede han fotografisk atelier i Vestergade 5. De næste år skiftede hans atelier adresser til Store Torv 14 og Store Torv 1.

Fik tandlægeeksamen 15. maj 1881 og nedsatte sig med denne profession i København. 1882-84 igen i Vestindien. Etablerede sig derefter som tandlæge i Aarhus. Har var voldgiftsmand for Jysk Tandlægeforening.

Kendt som akvarelmaler, udstillede under Landsudstillingen 1909 sin samling af akvareller med partier fra det gamle Aarhus, hvilken byrådet derefter købte.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
  • Birgitte Kjær: Frederik Visbys Århus.Billeder fra en stiftsby i 1850erne. Den Gamle By 2005.
  • fotohistorie.com

Referencer

  1. Kirkebog Tikøb sogn